Proteiner Sund kost og livsstil

Valleprotein – fantastisk til lidt af hvert

I de senere år har der været en stigende interesse for valleprotein som et værdifuldt proteintilskud, der anvendes ved ensidig kost, lav appetit og behov for komplekse aminosyrer. Flere proteiner og færre kulhydrater sætter tilmed fedtforbrændingen i vejret. Men valleprotein kan mere end det.

Valleproteinet øger glutation-niveauet dramatisk. Glutation er en vigtig vandopløselig antioxidant i kroppen, som beskytter cellerne og virker afgiftende på skadelige substanser som peroxider, tungmetaller, kræftfremkaldende stoffer og andre toksiner. Glutation er også nært forbundet med immunforsvaret, og lave glutation-niveauer er blevet sat i forbindelse med sygdomme som AIDS, åreforkalkning, Alzheimers og Parkinsons syge. I en lille pilotundersøgelse med HIV-positive mænd gav et tilskud af valleproteinkoncentrat en dramatisk stigning i glutation-niveauet hos alle tre deltagere, og to af mændene fik deres normale kropsvægt igen.

Modvirker åreforkalkning

Undersøgelser viser, at valleprotein kan modvirke åreforkalkning.

Valleprotein består af flere forskellige mindre og større fraktioner som beta-laktoglobulin, alfa-laktalbumin, albumin, laktoferrin og immunoglobulin. Det er blevet påvist, at valleproteinets evne til at sænke kolesterol-niveauerne og dermed modvirke åreforkalkning skyldes proteinfraktionen laktoferrin.

Styrker knoglevæksten

Forskere har fundet, at rotter, der blev fodret med valleprotein-koncentrat, opnåede en øget knoglestyrke og fik mere knogleprotein som collagen. Valleprotein-koncentrat stimulerer desuden proteinsyntesen og DNA-indholdet og øger hydroxyprolinindholdet i knogleceller.

Amino-Complex Valleprotein

Amino-Complex Valleprotein har den højeste biologiske værdi af noget protein. Jo højere den biologiske værdi er, jo bedre optages og udnyttes det af kroppen, hvilket er grunden til, at førende sportsfolk foretrækker dette protein. Amino-Complex Valleprotein 400 og 900 g (fås også i en instant-version med 400 g) forhandles af Matas og helsekostforretninger.

Læs også
Protein synes at være nøglen til balance i tarmsystemet
Valleprotein – hvad er det?
Amino-Complex Valleprotein – tips til et langt, sundt liv
Amino-Complex Valleprotein bremser sulten
Amino-Complex Valleprotein: Ofte stillede spørgsmål
Valleprotein er godt for ældre
Type II-diabetiker? Valleprotein giver dig en god start på dagen!
Carnitin har en positiv effekt på AIDS-patienter
Nøglen til sundhed ligger i tarmen

Kilder
Rosanne K et al. Cellular Immunology, 1986.
Bounous G et al. Clin. Invest. Med., 1991.
Kajikawa M et al. Biochemica et Biophysica Acta, 1994.
Zang X et al. Brit. J. of Nutr., 1993.
Takada Y et al. Biochemical Research Communications, 1996.