Protein: Forskning og udvikling på ernæringsområdet

Hvad er protein?

Nap dig selv lidt i huden mellem din tommel- og pegefinger. Det, du gør lige nu, er at klemme “et protein”. Du kan også tage fat i et hårstrå eller banke på en fingernegl. Selvom der er tale om vidt forskellige ting, kaldes de alle proteiner. Alle levende ting er opbygget af proteinstoffer.

Proteiner er ekstremt komplekse stoffer – uanset om de findes inden i kroppen eller på dens overflade. Og hvert proteinstof er unikt. Hvert proteinstof har nemlig en lidt anderledes organisering af de molekylære strukturer, kaldet aminosyrer. Ordet “protein” er et meget gammeldags ord, som skjuler den komplekse sandhed om mange forskellige stoffer i naturen. Man kan ikke helt forstå ordet protein uden også at forstå aminosyrerne. Og dem vil vi beskrive lige om lidt.

Protein er et af de få stoffer i naturen, som vi er tvunget til at indtage, fordi kroppen ikke er i stand til at producere protein selv. Det samme gælder fedt og kulhydrater. Men kulhydrater er en kilde til energi, der holder kroppen i gang, og fedt er et beskyttende stof, der gør sit til at holde kroppen i god stand… Fedt giver også en stor mængde energi. Fedt og kulhydrater indeholder kul og hydrogen, men de indeholder ikke nitrogen – det er kun protein, der giver en brugbar mængde nitrogen til kroppen, og nitrogen er, nøjagtigt som ilt, livsnødvendigt for, at kroppen kan fungere. Derfor er der et grundlæggende og kontinuerligt behov for at få tilført protein.

Hvad bruger kroppen protein til?

Hvis man spiser nok protein, kan kroppen leve sundt og godt. Proteinet bruges hurtigt til at danne ny hud, nye celler og nyt organisk materiale inden i kroppen, som skal erstatte gamle celler og gamle materialer, der dør og fjernes fra kroppen som affaldsstoffer. Sagt på en anden måde: Kroppen er en organisme i stadig forandring dagen igennem. Intet er permanent – undtagen det, at alt ændrer sig. Derfor skal vi spise protein.

Når vi spiser fedt (og det har vi brug for i små mængder), bliver noget af dette brugt som brændstof til at holde alt andet i gang. Men noget af fedtet kan også blive “lagret” i kroppen. Kroppen forsøger at sikre, at der altid er nok fedt ved at bruge noget og gemme noget. Fedt bærer desuden nogle af de essentielle vitaminer.

Kulhydrater har en tendens til at give hurtig energi til mange komplekse molekylære ændringer i organismen. Men vi kan ikke lagre kulhydrater – de forbrændes temmelig hurtigt. Og dermed opstår et af nøgleproblemerne ved proteiner.

Hvad sker der, hvis kroppen ikke får protein og fedt nok?

Fjerner vi alt fedt fra kosten og stadig spiser en smule protein, vil kroppen begynde at bruge af det fedt, der er lagret i kroppen, indtil der ikke er ret meget tilbage. Man mener, at på dette tidspunkt begynder kroppen – hvis der stadig ikke tilføres fedt – at forbrænde kroppens reserver for at overleve. Og den begynder langsomt, men sikkert at forbrænde protein. Det betyder, at kroppen stjæler den energi, den kan få fat i, fra muskler og andre stoffer med det formål at holde systemet i gang.

Derfor kan sultekure og underlige spisevaner være farlige for nogle mennesker, hvis man ikke kontrollerer kuren nøje. Man taber ganske vist fedt, men man vil også begynde at tabe protein, og det-påvirker hele systemet og kan måske i sidste ende være livstruende. Og det betyder også, at muskler og væv ikke genopbygges hurtigt nok. Man taler om “tæring”, og det kan forekomme ved i øvrigt velgennemtænkte kostplaner, medmindre man ved, hvad man gør, og hvad man putter i munden.

Længe har forskerne troet, at hvis man måler, hvor meget protein (mælk, æg og kød), man spiser, vil man vide, om man er sund eller ej. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Man kan først være sikker, når man ved, at der er nok af hver enkelt aminosyre. Det er nemlig både kvaliteten og mængden af aminosyrer i hver proteinfødevare, der afgør, om du er sund eller ej – ikke kun mængden.

Aminosyrerne

Derfor skal du, når du vælger kost og kosttilskud, forstå aminosyrestrukturerne i fødevaren eller tilskuddet for at være sikker på, at du gør det rigtige.

Hverken officielt eller juridisk har man fastlagt, hvor meget af hver aminosyre man bør indtage. Der findes ingen nøjagtig ‘Anbefalet Daglig Tilførsel’ (ADT). Man ved, at vi er nødt til at indtage otte essentielle aminosyrer for at oprethole livet, og børn har formentlig også brug for en niende. Disse otte aminosyrer findes i naturen, men de er ikke alle sammen tilgængelige i samme forhold og kombination – derfor er protein ikke altid god protein. Hvede er ikke ligeså godt som et stykke velhængt oksekød. Og oksekødet er ikke nødvendigvis ligeså godt som mælk eller æg.

Figur l viser de livsvigtige aminosyrer, du skal indtage for at holde dig i live. Skemaet viser også, hvor meget forskellige forskere mener, at du som minimum skal have hver dag af hver aminosyre, samt den anbefalede sikre dagsdosis.

Essentielle aminosyrer

Man mener, at børn også har brug for histidin i kosten for at kunne udvikle sig rigtigt, mens voksne formentlig ikke har brug for den hver dag. Den menes at være essentiel i kosten for spædbørn.

Det er vigtigt at understrege, at ingen endnu har påvist, at disse tal er korrekte. Der er tale om værdier fremsat af velanskrevne forskere. Det vigtige er at kende de nævnte aminosyrer og fokusere på forskellene i mængde. Disse forskelle er det, der gør en aminosyre god eller knap så god. Hvert enkelt af de proteiner, vi spiser, har forskellige værdier for hver aminosyre. Skemaet viser det ‘ideelle’ protein – og som vi alle ved, opnår man sjældent det ideelle her i livet.

Forvirring om protein og aminosyrer

Det er naturligt at ønske at gøre ting enkle og letforståelige. Men det er ganske enkelt ikke muligt, når man skal forklare om proteiner og aminosyrer. Her er nogle af grundene til, at der er så meget forvirring omkring proteiner og endnu mere forvirring omkring aminosyrer.

Hvert protein har sin egen kombination af aminosyrer. Dermed afhænger værdien af hvert protein for kroppen af sammensætningen af aminosyrer. Forskerne opfordrer os derfor til at spise en blanding for at være sikker på, at vi får, hvad vi har brug for. Her er grundene:

• De fleste proteiner i grønsager og korn indeholder kun lave mængder lysin, tryptofan, treonin og methionin (sammenlignet med andre proteiner).
• De fleste kornprodukter indeholder kun lave mængder lysin og treonin.
• Majs mangler tryptofan, et forstadie til vitaminet niacin (som er livsnødvendigt), og dermed kan en kost med store mængder majs give en ubalance i niacin-stofskiftet.
• Proteiner i grønsager mangler tryptofan.
• Sojabønner mangler methionin.
• Sesamfrø og solsikkekerner mangler lysin.
• Grønne bladgrønsager mangler methionin.

Og der er masser af andre variationer. Derfor råder forskerne os til at spise lidt af ALT for at få det, vi har brug for. Men hvis du tænker lidt over det, så vil det med nutidens opskruede priser hurtigt få dit madbudget til at se sørgeligt ud. Forskerne har også med komplekse forsøg påvist, at når forholdet mellem mængden af de enkelte essentielle aminosyrer i et protein ikke er rigtigt, bliver optagelsen forstyrret og måske mindsket. En manglende aminosyre gør det tilsyneladende svært for alle de andre at blive optaget og brugt rigtigt. Og endelig skal kombinationerne på din tallerken alle sammen være der og tages på samme tid.

Hvad er så den nøjagtige mængde for hver aminosyre? Det er en løbende gættekonkurrence. Og svaret findes efter princippet “Søg, og du skal finde” i fortsatte tests på dyr og mennesker.

Er der mangel på proteiner?

I mange dele af verden er der nationer og befolkningsgrupper, som simpelthen ikke får nok protein af god kvalitet hver dag. Og forskerne vil gerne have os til at tro, at vi i de vestlige lande ikke kender til proteinmangel. Vi lever jo i overflod. Men fakta viser, at det ikke helt er rigtigt. Mange forsøg har vist, at der er marginale grupper i samfundet, som ikke får nok protein – eller ikke får det rigtige protein:

• Mindre bemidlede borgere kan risikere at komme til at mangle protein – både i mængde og kvalitet. Er der ikke penge nok til at købe de stadigt dyrere ‘rige’ proteiner, fx kød, bruger man pengene på protein af dårligere kvalitet eller spiser flere grønsager. Og som tidligere nævnt er grønsager en tvivlsom kilde til protein af høj kvalitet.
• Ost og mælk er glimrende kilder til protein, men desværre kan masser af mennesker simpelthen ikke lide mælkeprodukter, og mange er allergiske over for ost eller mælk og kan ikke bruge disse kilder. Derfor er det et spørgsmål om, hvor god denne kosttype er som proteinkilde.
• Kroppen er udsat for større belastninger – feber, operationer, infektioner, ulykker – og alle disse ting kan ændre vores spisevaner drastisk. Desuden har disse situationer en tendens til at få kroppen til at bruge kroppens lagrede protein hurtigere, og det øger risikoen for en mangeltilstand.
• Såkaldte sultekure kan forstyrre proteinbalancen alvorligt. Ved at fjerne kulhydrater fra kosten begynder kroppen at bruge protein hurtigere for at skaffe energi. Erstattes dette protein ikke, kan der hurtigt opstå problemer.
• Alderen spiller også ind: Personer over 65 bliver ofte trætte af mad – og har således en tendens til at spise mindre. Og selvom det måske er bedre, hvis de ikke fortsætter med en velafbalanceret kost med protein, så kan mangeltilstanden alligevel opstå før eller siden.

Det betyder, at selvom man ikke har en let påviselig, fuldgyldig proteinmangel, er der potentiale for en marginal ubalance i den daglige kost for os alle, hvis vi ikke passer på.

Hvorfor tage proteintilskud?

I de senere år er der kommet stor fokus på proteintilskud – mest på grund af den fortsatte debat om deres nytteværdi. Værdien ved at tage proteintilskud ligger i følgende simple begrundelser:

1. Hvis proteintilskuddet består af den bedst tilgængelige kvalitet af proteinkilde, så ved forbrugerne, at koncentreret indtagelse også er af høj kvalitet og værdi.
2. Hvis et proteintilskud (i pulver- eller tabletform) fremstilles med et godt forhold mellem aminosyrerne i en letfordøjelig struktur, er det en langt bedre snack end sukker, slik eller kunstige fødevareerstatninger.
3. Hvis man har mistanke om en ubalance i kosten, vil proteintilskud af god kvalitet oftest være den letteste løsning.
4. Skal man skære ned på kolesterolet, fjerner man ofte kød, ost osv. fra den almindelige kost – og så er et proteinpulver af god kvalitet en ideel måde at sikre et godt proteinindtag på.
5. I en vegetarisk kost er behovet for den rigtige aminosyrebalance af afgørende betydning, fordi methionin og lysin som regel mangler.

Protein fra Natur-Drogeriet A/S kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Læs også
Ærteprotein er nyttigt for sportsfolk – og alle andre…
Body Kraft styrker og giver øget fedtforbrænding
Amino-Complex valleprotein – en superstar blandt næringsstofferne
Protein og fedtforbrænding
Får du nok protein fra en vegetabilsk kost?
Advarsel mod rødt kød
Proteinernes afgørende betydning for kroppen
Bønnefrikadeller
Ernæringsforskernes vigtige opdagelser

Kilder
Albanese O. Modern Nutrition in Health and Disease, 4. udgave, 1971, s. 105.
Invin H. Journal of Nutrition, bd 101, nr. 4, april 1971, s. 539-566.