Gelfibre er et relativt nyt ”tilsætningsstof”, som nu efterhånden har fundet vej til adskillige fødevarer, specielt morgenmadsprodukter. Men hvad er så gelfibre, og hvordan kan det gavne vores helbred?
Planten Plantago psyllium er hjemmehørende i Iran og Indien. Psyllium-stilkene indeholder bittesmå frø, i Danmark kaldet loppefrø. Skallen er den del af planten, der anvendes i fødevarer. Frøskallen indeholder glykosider og slimstoffer, som anvendes inden for fødevareindustrien til fremstilling af de fortykningsmidler, som er med til at ændre konsistens på fødevarer.
Gelfibre er en god kilde til vandopløselige fibre – samme slags fibre, som findes i kornsorter som havre og byg. Men mængden af opløselige fibre er langt højere i loppefrø end i havreklid. For hver 100 g loppefrø får man 71 g opløselige fibre. En tilsvarende mængde havreklid ville kun give 5 g opløselige fibre. Det er først fornylig, forskerne har fundet ud af, at opløselige fibre har en enestående indvirkning på stofskiftet.
Fibre fra loppefrø nedbrydes ikke, når de passerer gennem mave-/tarmkanalen, og derfor har frøene som sådan ikke nogen næringsværdi – ud over at være en glimrende fiberkilde. Tilsætter man vand til tørre loppefrøskaller, svulmer de op til 10 gange den oprindelige størrelse. Man har gennem mange år anvendt produkter indeholdende disse geldannende frøskaller til at øge afføringsmængden og løsne afføringen som en metode til behandling af forstoppelse. Andre anvendelsesmuligheder i forbindelse med fordøjelsesproblemer er mindre veldokumenterede.
Fornylig har de amerikanske sundhedsmyndigheder anerkendt den rolle, geldannende frøskaller kan spille ved sænkning af kolesteroltallet. Det er således nu tilladt at markedsføre produkter, der indeholder geldannende frøskaller, som værende kolesterolsænkende. Men man gør opmærksom på, at de kun er én af de faktorer, der kan påvirke kolesterolindholdet i blodet, og derfor skal de markedsføres sammen med anvisninger på fedtfattig kost, som kun indeholder små mængder mættet fedt og kolesterol. Kombinationen af fedtfattig kost med kun lidt mættet fedt og kolesterol plus geldannende frøskaller kan reducere det samlede kolesterol tal med 4 % og LDL-kolesteroltallet med 7 %. De opløselige fibre i loppefrø reducerer optagelsen af kolesterol og galdesyrer fra tarmen, og dette er med til at reducere blodets kolesterolindhold.
Det er en god idé at sørge for at få så mange forskellige former for fibre i kosten som muligt. Mange frugter og grønsager er gode fiberkilder, men undersøgelsesresultater tyder på, at der er ekstra fordele at hente ved at øge mængden af opløselige fibre i kosten – lige præcis den type, der findes i loppefrø.
Loppefrø findes som hele frø, frøskaller eller i kapsler fra Natur-Drogeriet A/S og kan købes i Matas og helsekostbutikker.
Læs også
Loppefrø og loppefrøkapsler
Loppefrøskaller sænker kolesteroltallet og fjerner giftstoffer
Loppefrø: Dosering, indtagelse og interaktioner
Loppefrøskaller er guf for din fordøjelse
Sænk dårligt kolesterol gennem kosten!
Loppefrøskaller sænker dit kolesteroltal
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Kilde
American Journal of Clinical Nutrition, 2000.