Mange mennesker ønsker ikke at spise kød og fisk. Og moderne forskning peger på farerne for åreforkalkning, når man spiser dyriske fedtstoffer. Mange spørger derfor, om den protein, man får i en vegetabilsk kost, er fuldt tilstrækkelig, eller om det fra et sundhedsmæssigt synspunkt er nødvendigt, at kosten indeholder kød.
Rent principielt må det her fastslås, at alt protein i sidste instans stammer fra emner i en vegetabilsk kost. Planten danner proteinerne fra kvælstof (N) og luftens kultveilte (CO2) . Problemet er derfor, om man vil spise dette protein direkte fra marken eller lade det gå gennem et dyr først.
Forskere i mange lande har arbejdet med spørgsmålet om
- Er vegetabilske proteiner tilstrækkelige, eller
- bør kosten indeholde kød?
Talrige rapporter vidner om, at både kvaliteten og kvantiteten af proteinerne i den laktovegetabilske kost er mere end fyldestgørende med hensyn til det normale proteinbehov. Ved laktovegetabilsk kost forstås vegetabilsk kost med tillæg af æg og mælkeprodukter. Hvorvidt det i et bestemt område til en bestemt tid er muligt at få en fuldlødig kost uden kødtilførsel, afhænger derfor af de forhåndenværende fødevarer.
Her i landet kan man sagtens få en laktovegetabilsk kost, som er fuldt tilstrækkelig med hensyn til proteiner. Dette gælder særligt efter, at sojaproteiner er blevet introduceret.
Sojaprotein – bedre end kød
Inden for de sidste år er der sket en betydningsfuld udvikling med hensyn til udnyttelsen af de værdifulde proteiner i sojabønner. Sojabønnen stammer fra Østasien, hvor den i nogle områder har været befolkningens vigtigste proteinkilde i flere tusinde år. Den første anvendelse af sojabønnen inden for den vestlige civilisation var i form af sojamælk. Her blev sojabønnen malet og melet rørt ud i vand.
Sojamælk
Proteinerne i sojamælken er i kvalitet og sammensætning fuldt på højde med mælkens proteiner. De tåles så vidt vides meget bedre end proteiner af dyrisk oprindelse. Ernæringsmæssigt står soja fuldt på højde med komælk, på enkelte punkter er den endda bedre. Sojamælk har herhjemme først og fremmest betydning for børn, der er allergiske over for komælk, samt for ældre, som kan drikke et mælkelignende produkt uden at få tilført komælkens mættede fedtsyrer. Ældre tåler sojamælk meget godt, og den vil kunne medvirke til, at de ikke kommer i proteinunderskud.
Sojaprotein som køderstatning
Sojaprotein som køderstatningNu kan sojaprotein også fås i fast, spiselig form, idet det er lykkedes at fremstille fibre af sojaprotein, som kan anvendes til fremstilling af forskellige produkter, som ligner kød, både hvad smag og konsistens angår. Sojaproteinerne har endog vist sig at være meget alsidige som udgangspunkt for fremstilling af køderstatninger, idet man kan opbygge disse med nøjagtig den sammensætning af både protein, fedt og sukkerstoffer, man ønsker.
Fordelene ved sojaprotein i forhold til kød hænger sammen med sojaproteins store indhold af umættede fedtsyrer i modsætning til de dyriske produkters indhold af mættede fedtsyrer. Der er således 20 % umættede fedtsyrer og 40 % protein i sojabønnen, og sammensætningen og indholdet af de livsvigtige aminosyrer er meget fordelagtig. Sojaproteinerne er meget letfordøjelig og er en ideel proteinkilde for ældre mennesker, som med meget små mængder sojaprotein kan få tilført tilstrækkeligt protein.
Umættede eller mættede fedtsyrer
Teorierne om fedtsyrernes betydning for blodets indhold af kolesterol og dermed for dannelsen af åreforkalkning har de seneste år optaget forskningen meget. Nogle forskere har med stor sikkerhed hævdet, at de har bevist de umættede fedtsyrers sænkende virkning på indholdet af kolesterol i blodet – først og fremmest hos personer, hvis blodkolesterol er højere end normalt. Andre forskere bestrider dog de ovennævnte resultater. Spørgsmålet er næppe løst, selv om visse ting tyder på, at der kan være noget om snakken.
Der er mere enighed om, hvorvidt en kost, der er rig på mættede fedtsyrer, medvirker til at forhøje blodets kolesterolindhold. Mange forskere anbefaler i dag mennesker i 30-40 års alderen at skære ned på produkter med et stort indhold af mættede fedtsyrer. Det drejer sig først og fremmest om dyrisk fedt, herunder også mælkefedt.
Er den laktovegetabilske kost sundest?
Mange ting tyder på, at den laktovegetabilske kost sundhedsmæssigt set er den bedste. Store undersøgelser i USA har således tydeligt vist, at en kødfri kost har en forebyggende virkning over for blodpropsygdomme både i hjertet og i den øvrige del af organismen.
En anden stor undersøgelse af 11.000 mænd, som
- ikke spiste kød eller fedt af dyrisk oprindelse, og
- i det væsentlige var afholdende fra alkohol og tobak
viste store sundhedsmæssige forskelle fra normalbefolkningen. Blandt deltagerne forekom der kun 50 % af det forventede antal dødsfald af hjertesygdomme sammenlignet med normalbefolkningen. Den nedsatte dødelighed gjaldt også alle andre sygdomstilstande, først og fremmest kræftsygdomme. En hel del af den nedsatte sygelighed og dødelighed hænger formentlig sammen med, at gruppen afstod fra tobaksrygning. Alligevel synes disse undersøgelser at vise, at vegetarisk kost var medvirkende til den gode sundhedstilstand.
Læs også
Plantekød er fattigt på fedt og rigt på proteiner
Får veganere protein nok?
Protein: Forskning og udvikling på ernæringsområdet
Ærteprotein er nyttigt for sportsfolk – og alle andre…
Hvorfor bliver man tyk af for lidt protein?
Vegetarer har sjældnere forhøjet blodtryk
Sojamælk har en gavnlig indvirkning på dit blodtryk
Spiselige svampe med sundhedsfremmende egenskaber
Sojaform-produkter og deres fremstilling
Sojaform vegetabilsk protein – masser af nemme opskrifter
Vegetarisk forloren hare
