Ny forskning identificerer plantenæringsstoffer i spirulina, som styrker immunforsvaret og har masser af andre sundhedsfremmende egenskaber.
National Cancer Institute har påvist, at sulfolipider og glykolipider, som udgør en del af fedtindholdet i blågrønne alger, var “bemærkelsesværdigt aktive” mod AIDS-virus i reagensglasforsøg. Disse stoffer synes at kunne forhindre virus i enten at hæfte sig fast på eller trænge ind i cellerne, og dermed er de i stand til at forebygge virusinfektioner.
I et japansk forsøg fandt forskere frem til, at et sulfat-polysakkarid (en form for kulhydrat) i spirulina kaldet calcium-spirulan hæmmede en gruppe virus, bl.a. HIV-1, influenza, røde hunde, mæslinger og herpes, samt det virus, der fremkalder en almindelig forkølelse.
Forsøg med spirulina
Spirulina er den mest udforskede af mikroalgerne. Forsøg foretaget igennem de seneste 20 år viser, at algen har en sundhedsfremmende indvirkning på mange forskellige lidelser, bl.a. hjerteproblemer og fedme. Kliniske forsøg viser, at indtagelse af flere gram spirulina dagligt kan sænke kolesterolindholdet i blodet.
Andre forsøg viser en tilsvarende reduktion i vægten sammen med en forbedring i kolesterolniveauet. Indtaget før måltiderne ser spirulina ud til at kunne få andre til at føle sig mere mætte og mindre i fare for pludselig trang til søde sager. Mange af disse “sult-anfald” er tegn på, at kroppen ikke får tilstrækkelig næring.
Spirulina er et ideelt tilskud under faste. Det vedligeholder energiniveauet og medvirker til at afgifte uden at trække for store veksler på fordøjelsen. Desuden støtter det tarmfunktionen ved at undertrykke sygdomsfremkaldende bakterier og gærsvampe. Spirulina har en række fordele for rygsækturister og sportsfolk – og det er et glimrende valg som “overlevelsesfødevare”.
Læs også
Hvor stærkt er dit immunforsvar?
Spirulina – en superfødevare
E-vitamin og immunforsvar
Immunforsvaret og selen
Motion styrker immunforsvaret
Styrk dit immunsystem med gulerødder og chili!
Forbrugererfaring: Cognac mod herpes
Kilder
Henriksson R. Earth Food Spirulina, 1967, 8
Hayashi T et al. Calcium Spirulan, an Inhibitor of Enveloped Virus Replication, From a Blue-Green Algae Spirulina Platensis K, J Nat Prod., 1996; 59: 83-7


