Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alzheimer’s: Vent ikke på ny medicin – sats på kosttilskud

Der er ingen tid til at spilde. Mens videnskaben forsøge at finde nye me­dikamenter mod Alzheimer’s, er omkostningerne til hjernesygdommen ved at slå bunden ud af sundhedsvæsnet. Det er langt mere hensigts­mæssigt at satse på kosttilskud.

Er der ikke nogen, der vil være så venlig at give Charlton Heston en resveratrol-tablet? Eller måske noget folsyre, E-vitamin, ginkgo biloba, carnitin eller den kinesiske urt huperzine? Skuespilleren, der er mest kendt for sin rolle som Moses i filmen De Ti Bud (1956), lider af Alzhei­mer’s – og det samme gør ca. 18 mio. mennesker verden over. Hvert år vil dette tal stige med ca. 1 mio., indtil man finder en metode til at bremse eller helbrede denne ødelæggende hjernesygdom. 

Bibelen siger, at den virkelige Moses ”var 120 år gammel, da han døde; han havde bevaret sin livs­kraft og sit gode syn” (5. Mosebog 34:7). Det, at Moses bevarede sit gode helbred og sin vitalitet til en høj alder, kan måske tilskrives en sparsom kost. Ifølge Bibelen gennemgik Moses ikke blot tre lange fasteperioder; han spiste også en kaloriefattig kost bestående af manna – korianderlignende frø, der lå på jorden om morgenen efter natteduggen (2. Mosebog 24:18; 5. Mosebog 9:9,18,25 og 10:10, 2. Mosebog 16:31). Moses’ flok længtes efter de fisk, meloner og agurker, de havde spist i Egypten. Nu havde de kun de kedelige manna, som de bagte pandekager af (4. Mosebog 11:4-9)

Sparsom kost eller rødvin til hjernen
I dag mener man, at et usædvanligt godt helbred og et langt liv skyldes en kaloriefattig kost. Man har for nylig fundet frem til, at en kost med få kalorier aktiverer det såkaldte Sirtuin 1 DNA-repa­rationsgen og forebygger ophobningen af betaamyloid-plak i hjernen. 

Forskere verden over rapporterer, at resveratrol, kendt som ”rødvinsmolekylet”, kan være ”en vel­signelse for Alzheimer’s patienter” på grund af dets evne til at efterligne en kaloriefattig kost og aktivere reparationsgenet. Hvis bare Moses havde haft nogle druer, han kunne lave vin af… V

Videnskabelige beviser bekræfter, at resveratrol kan både behandle og forebygge Alzheimer’s. Un­dersøgelser af befolkningsgrupper har vist, at et moderat indtag af rødvin (1-3 glas pr. dag) nedsæt­ter risikoen for Alzheimer’s. Men overforbrug af rødvin er naturligvis skadeligt. Det er værd at bemærke, at resveratrol ikke hæmmer produktionen af betaamyloid-plak, som menes at være ansvarlig for sygdommen, men snarere fremmer nedbrydningen af plak i hjernen. Men de forskere, der gjorde denne opdagelse, havde den frækhed at råde befolkningen til at vente i årevis, indtil de havde udviklet et patentérbart resveratrollignende præparat, i stedet for at offentliggøre deres egen brug af dette naturlige molekyle.

Andre kosttilskud
Desuden viser masser af forskningsresultater, at folsyre (et B-vitamin), E-vitamin, fiskeolie, amino­syren carnitin (CarniMax kapsler) og den kinesiske urt huperzine er langt mere effektive til at bevare hjernens funktion end de fleste af de medicinske præparater, der ordineres i dag. Huperzine har vist sig at have en 2-8 gange så kraftig virkning i forhold til de almindelige alzheimer-præparater, virke længere og kun have minimale bivirkninger. En kombination af disse kosttilskud kan have en synergistisk virkning og dermed give optimal beskyttelse af hjernecellerne. 

Men forvent ikke, at lægerne begynder at udskrive kosttilskud mod Alzheimer’s lige med det sam­me. Problemet er, at den moderne medicin markedsfører en lang række ordinerede midler i stedet for kosttilskud til behandling af Alzheimer’s.

Medicinen skuffer fortsat
Den primære medicintype, der bruges til behandling af Alzheimer’s, kaldes acetylcholinesterase-hæmmere, men til 30-40% af Alzheimer-patienterne er den ikke velegnet, og op imod 29% holder op med at tage medicinen på grund af bivirkninger. Kun 1 ud af 7 patienter, der tager det førende middel, Aricept/Cognex (donepezil), oplever stabilisering i de tidlige stadier af Alzheimer’s, og kun 1 ud af 42 oplever en markant forbedring. De midler, som der netop nu udføres kliniske forsøg på, er langt fra godkendelse, og det middel, der anses for at være mest lovende, et monoklonalt antistof, er fornylig blevet trukket tilbage på grund af bivirkninger.

Alzheimer’s vil slå bunden ud af sundhedsvæsnet
En rapport i tidsskriftet Nature Medicine fra juli 2006 med titlen ”Alzheimer’s disease: progress or profit?” (Alzheimer’s: Fremskridt eller fortjeneste?) hævder, at samfundet ikke har ret meget tid til at finde en kur, før ”antallet af Alzheimer-patienter forventes at stige drastisk til et niveau, hvor det muligvis ikke længere er muligt for sundhedsvæsnet at dække de øgede omkostninger”. 

Alzheimer kostede i 2005 det amerikanske sundhedsvæsen (Medicare) ca. 500 mia. kr. – et tal, der skønnes at være steget til 900 mia. i år 2010. Heri er ikke medregnet de stigende omkostninger til Alzheimer-plejeboliger, som Medicare også betaler for. Dette svarer til en 13% stigning i det samle­de Medicare-budget til behandling af blot én sygdom. 

De amerikanske myndigheder bruger anslået 647 mio. dollars på forskning i Alzheimer’s. Men ind­til videre er medicinskabet stort set tomt – trods den kæmpeindsats, der bliver gjort for at udvikle et præparat, der virker. 

Man skønner, at mere end 70% af Alzheimer-patienterne vil bo hjemme og dermed lægge en øget belastning – både fysisk og psykisk – på dem, der skal pleje dem. De fleste af de ramte familier vil få omkostninger, der kan tvinge dem til at gå fra hus og hjem, fordi omsorgen for en Alzheimer-pa­tient nemt kan løbe op i 3.000 dollars pr. måned.

Vil folk tage sagen i egen hånd?
Spørgsmålet er, om befolkningen, dvs. primært dem, der skal passe Alzheimer-patienter i de tidlige stadier af sygdommen, vil forstå budskabet og gøre noget selv: Begynde at bruge kosttilskud – uden lægens ordination. Det er næppe sandsynligt, når man ser på, hvor autoritetstro befolkningen er over for læger, og på de sundhedsforsikringer, der kan tegnes i dag. Offentligheden, ikke læger­ne, vil komme til at bestemme, om Alzheimer’s vil give endnu flere mennesker et langt liv i fattigdom. 

Læs også:
Hvordan udnytter jeg bedst CarniMax til sport?
Carnitin-miraklet
CarniMax (L-Carnitin) - sikkerhed
CarniMax og omega 3 nedbryder fedt og opbygger muskler
L-Carnitin - eliksir for krop og sjæl
CarniMax (L-Carnitin) til dyr og mennesker
CarniMax hjælper kroppen efter sport
CarniMax (L-Carnitin) hjælper mod vindueskiggersyge
CarniMax (L-Carnitin ) - hvorfor kvinder har brug for det
CarniMax reducerer følgeskader af hjerteinfarkt
L-Carnitin anvendes overalt i verden
Carnitin - hvor findes det?
CarniMax og sportspræstationer
E-vitamin - et af de mest interessante vitaminer
E-vitamin: En gammel ven viser nye sider af sig selv
E-vitamin
Kan C- og E-vitamin modvirke Alzheimer’s?
Advarsel mod ny medicin for Alzheimers sygdom
Intelligens
Alzheimer’s - den forfærdelige skygge
Håb om kur mod Alzheimers sygdom
B-vitamin mangel er almindelig hos ældre mennesker
Folsyre kan lindre depression
Folsyre kan beskytte mod hjertesygdom, B12 mod demens
Flax-olie er det geniale alternativ til fiskeolie

Referencer:
Journal of Biological Chemistry, 2. juni 2006, online
Brain Research Reviews, 9. juni 2006, online
Neurology 3:579, 2004
Journal of Biological Chemistry 280:373777, 205
Am J Clinical Nutrition 82: 636, 2005
Pharmacopsychiatry 36: 297, 2003
J Nutrition 135: 549, 2005
Neuroscience Letters 361: 56, 2004
Brain Research 1061: 114, 2005
 

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012