Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Syre-base-balancen

Af Julia Vøldan

Mange års erfaringer har vist, at vor organisme trives bedst, når legemsvæskerne er i ligevægt, dvs. hverken er sure eller basiske. Hvis vi til stadighed sørger for, at vor urin er neutral, vil vort blod efterhånden også blive det, og et neutralt blod er ifølge dr. med. Johs. Kuhl den bedste forebyggelse mod kræft.

Forholdet mellem en væskes indhold af syrer og baser angives i pH-værdier, sædvanligvis fra pH 1 (meget sur) til pH 14 (stærk basisk). Balancepunktet, hvor syrer og baser neutraliserer hinanden, ligger på pH 7,0. 

Tidligere brugte man blåt og rødt lakmuspapir til at konstatere, om en væske var sur eller basisk, men dette kunne ikke vise den nøjagtige pH-værdi og altså heller ikke et eventuelt neutralpunkt. Derfor bliver lakmuspapir nu mere og mere erstattet af det såkaldte "indikatorpapir" eller "reagenspapir". Først er der til almindelig brug universal-indikatorpapiret med pH-værdierne 1 til 11 i en farveskala, og desuden fås flere specielle slags papir for nøjere bestemmelse af et mindre pH-område.

Special-indikatorpapir pH 5,4-7 egner sig godt til urinanalyser. I de tilfælde, hvor urinen længe står på den gule farve pH 5 og altså kan tænkes at ligge på en lavere pH-værdi end dette indikatorpapir kan måle, må det dog anbefales også at anskaffe indikatorpapiret pH 3,8-5,8 for at kunne kontrollere det. Når selve indikatorpapirrullen, som er 5 m lang, er opbrugt, kan man få påfyldningsruller til at indsætte i kunststofdåsen med farveskalaen.
Vil man nu finde pH-værdien for et menneskes urin, dypper man den ene ende af en strimmel indikatorpapir ned i morgenurinen, ryster dråberne af og sammenligner straks den våde papirdels farve med farveskalaen i plasticdåsen, som hører til papiret, idet hver farve har en bestemt angivet pH-værdi, således at man på et øjeblik kan se, om urinen er sur, basisk eller neutral.
Er urinen sur, kan man blot spise mere grønsager. Evt. tre grønsagsmåltider pr. dag et stykke tid. 
Et grønsagsmåltid om morgenen (råt eller kogt og helst med kartofler) er for øvrigt det, der virker allerbedst. At drikke et glas friskpresset grønsagssaft på fastende hjerte virker på samme måde. (Frugtsaft indeholder derimod som oftest for megen frugtsyre. Dette frugtsyreindhold kan for klare frugtsafters vedkommende aflæses på indikatorpapir, bedst på universalindikatorpapiret, da surhedsgraden ofte er nede på pH 3). Et rent grønsagsmåltid om aftenen hjælper også godt.
Er urinen basisk, kan man spise mere ost, bælgfrugter og korn for at komme i balance.
Indikatorpapir bør blive en fast bestanddel af ethvert husapotek, og det bør bruges jævnlig af enhver til kontrol. I sygdomstilfælde kan indikatorpapiret give værdifuldt fingerpeg om, hvilken kost den syge bør få.
Megen smerte kunne spares, hvis de syges urin blev kontrolleret med indikatorpapir og pH-værdien derved bestemt. Tænk blot på de ulidelige smerter, som en sur urin giver dem, som nylig er opereret i urinvejen! Eller på de utallige spædbørn, som i månedsvis plages af sår og øm "rød hale", fordi deres urin er for skarp! I begge tilfælde har jeg erfaring for, at en regulering af diæten, så urinen bliver neutral, kan tage smerterne bort på 2 - to - dage.
Svært ofte er det de meget søde næringsmidler, der giver stærk urin, eller også forbindelser af frugt og sukker 
(f. eks. marmelade) eller korn og sukker (f. eks. kager). Med sukker menes i denne forbindelse også det natursukker, som findes i honning og sød frisk eller tørret frugt. Når sådan føde helt udelades, og der i stedet for i et par dage kun gives kartoffelmos med grønsager to gange om dagen og kornsuppe eller -grød til det tredje måltid, så vil urinen hurtigt blive neutral. Der bør anvendes sødmælk både til kartoffelmosen og til suppen eller grøden, da mælk er basedannende.
Når det gælder om at få syre-base-balancen hurtigt i orden, er rå grønsagssaft en uvurderlig hjælp, især rå gulerodssaft, som tåles godt af de allerfleste, både syge og raske. Endvidere kan forskellige urteteer anvendes, især de natronholdige, som løvetandblade, skovjordbærblade, fennikel, pilebark og hyrdetaske.
Nu er den nyopererede patient og det lille spædbarn med den ømtålelige hud særdeles følsom over for urinens beskaffenhed, men derfor er de ikke de eneste, der bør have en neutral urin. For gigtpatienter nedsætter det ofte smerterne rent forbløffende. Når urinen er blevet neutral, vil sædvanligvis også tarmfunktionen normaliseres, thi de to funktioner er nøje knyttet sammen. Også nyrepatienter bør have pH 7.
Endvidere viser det sig gang på gang, at cariesangreb i tænderne holder op, når syre-base-balancen kommer i orden, thi syreoverskud angriber tænderne indefra.
Jeg kunne blive ved med at opregne tilfælde, hvor det har hjulpet at bringe syre-base-balancen i orden. Det var netop på dette felt, at dr. 
Max Gerson opnåede sine fine helbredelsesresultater. Den baserige Gerson-diæt kan jo til og med helbrede kræftpatienter.
Det betaler sig at studere syre-base-listen nærmere og blandt andet notere sig, at hirse, hvede og boghvede er de kornsorter, som har mindst syreoverskud, og at hasselnødder og mandler er de naturlige proteinkilder, som har mindst syreoverskud, og som samtidig er rige på den fineste organiske kalk, altså en ideel "tandføde". Tallene i listen må dog ikke betragtes som absolutte værdier, men kun som relative, fordi kunstige dyrkningsmetoder, giftsprøjtning og kemiske konserveringsmidler har forøget mange produkters syreindhold, ikke mindst frugternes. Endvidere er der fremkommet helt nye sorter, f. eks. Senga Sengana-jordbærret, som efter min erfaring kan være direkte sundhedsfarlig i større mængder, fordi det bringer blod og andre legemsvæsker ud af ligevægt med sin stærke syre.
Her er det, indikatorpapiret kommer til hjælp og varsler, når man får ting, der er for syreholdige. Ved nyopståede smerter er det derfor klogt straks at tage indikatorpapirprøven, og - hvis denne viser pH 5 eller lavere - straks at undgå alle sure ting og spise så mange grønsager som muligt. Det er næsten mirakuløst, hvordan smerterne da kan aftage for snart helt at forsvinde. Vær også på vagt over for sur mælk, især når den er gammel.
Meget ville sundhedsmæssigt være vundet, hvis man erstatter det usle, almindelige morgenmåltid bestående af lyst brød, marmelade og te eller kaffe med en blandet råkostsalat + mørkt brød + et glas mælk. Det er utroligt, så godt man befinder sig efter dette mineral- og vitaminrige morgenmåltid, og tarmfunktionen plejer at komme i fineste orden.
Mange foretrækker en korngrød med mælk eller fløde om morgenen, og det er også udmærket især for "svage maver". I det tilfælde kan man få de nødvendige baser ved at drikke et glas gulerodssaft 1/2-1 
time før morgenmaden. Ellers er det godt med gulerodssaft som et lille mellemmåltid kl. 11 og kl. 15, eller som drik til frokost- eller middagsmåltidet. Det anbefales, at der anvendes giftfrie gulerødder.
Det er meget vigtigt for syre-base-balancen, at man spiser grønsager to gange om dagen, den ene gang sammen med en proteinrig ret som bælgfrugter, nødder, ost eller æg, og den anden gang sammen med en stivelsesrig ret som kartofler eller kornmad. Skal man spise frokosten på sit arbejde, er en smørrebrødspakke naturligvis det nemmeste, men grønsagerne kan alligevel godt komme med. Enten kan de anvendes til pålæg, eller man kan have med en råkostsalat i et glas med låg eller også hare en rå gulerod.


Syre-base-tabel efter dr. Ragnar Berg

Alle fødemidler indeholder både syredannende (kendetegnet med -) og basedannende (kendetegnet med +) mineralstoffer. Således har f. eks. æbler af sorten Bellefleur en basesum på + 3,55 ( = summen af de basiske mineralbestanddele i milligramækvivalenter) og en syresum på - 2,17 (= summen af de syredannende mineralbestanddele i milligramækvivalenter). Det mindste af de to tal trækkes altid fra det største, og det giver i dette tilfælde + 1,38, hvilket altså vil sige, at de basedannende mineralstoffer er i overvægt i æblerne, eller: Bellefleur-æbler har baseoverskud. I de almindelige syre-base-tabeller er det kun denne slutsum, som tages med, og den lader os altså vide, om et næringsmiddel har baseoverskud eller syreoverskud, og hvor stort dette overskud er. Kun må man huske på, at de angivne tal altid kun må betragtes som omtrentlige. For æblers vedkommende varierer slutsummen efter de forskellige æblesorter, efter hvilken gødning æbletræerne har fået, efter modningsgrad mm.
Dr. Ragnar Berg påpeger i sin bog 
"Die Nahrungs- und Genussmittel", at overgødskning med svovlsur ammoniak og superfosfat giver så meget svovl og fosfor til planterne, at der kan opstå et negativt ækvivalentforhold (dvs. at de får syreoverskud i stedet for det normale baseoverskud og altså har tabt evnen til at neutralisere skadelige syrer i kroppen). På samme måde forandres tallene for de tørrede frugter, når disse er blevet behandlet med svovldampe (svovlsyre) og for dåsegrønsager og syltede frugter gennem tilsætningen af benzoesyre eller salicylsyre. Især er svovlbehandling farlig.
Endelig gør dr. Ragner Berg opmærksom på, at når man koger grønsager, rodurter osv. i vand, optager næringsmidlerne temmelig meget vand, så at de færdige spiser indeholder ca. 1/5 mindre baseoverskud end de rå næringsmidler, og en del mineralsalte går også ud i kogevandet.
Det modsatte forhold gør sig gældende ved stegning af kød og fisk. Her taber næringsmidlerne under stegningen 20-40% vand, så at et stykke kød, som i rå tilstand indeholdt 38 milliækvivalenter syreoverskud, efter stegningen indeholder 46~53 milliækvivalenter syreoverskud pr. 100 g. De baserige bladgrønsager lider et utrolig stort tab af næringsværdi under kogning og burde derfor altid kun benyttes i rå tilstand.

Julia Vøldan


Grønsager
basedannende: 

Agurk 
31,50
Blomkål 
3,04
Brøndkarse 7,72
Bønner (friske) 8,71
 
Cikorie (julesalat) 
2,33
Dild 
18,36
Grønkål 4,00 
Græskar 
0,28 
Gulerødder 
10,00
Hovedsalat 
14,12
Hvidkål 4,02
Kartofler, hvide 5,90
 
Kålrabi 
5,99 
Løvetand 22,72
 
Majroer 
10,18 
Peberrod m. skal 2,72
 
Porrer 
11,00 
Radiser 
6,05
Rosenkål 6,03
 
Rødbeder 
11,37 
Rødkål 2,20
 
Rødløg 
2,94 
Selleri 11,33
 
Sort ræddike m. skal 
39,40 
Sukkerroer 9,37
 
Tomat 
13,67 
Vandmelon 1,83
 
Ærter, grøn- (unge, friske) 
5,15 

Grønsager
Syredannende:
Artiskok 4,31
 
Asparges 
1,01 
Bønner (tørrede) 9,70
 
Linser 
17,80 
Sojabønner 26,58
 
Ærter, tørrede 
3,41 

Frugt:
Alle basedannende:*

Abrikoser 
4,79
Ananas 3,59
 
Appelsiner 
9,61
Bananer 4,38
 
Blommer 
3,99 
Brombær 7,14
 
Dadler, tørrede 
5,50
Druer 7,15
 
Ferskner 
5,40 
Figner, tørrede 27,81
 
Hindbær 
5,19 
Jordbær 1,76
 
Kirsebær, sure 
2,08 
Kirsebær, søde 4,33
 
Mandariner 
11,77 
Pærer 
3,26
Ribs 1,10
 
Rosiner 
15,10 
Solbær 
3,16
Stikkelsbær 5,92
 
Svesker 
3,99 
Æbler 1,38
 

*Denne tabel er 50 år gammel og passer ikke altid for de frugter, vi får i dag.

Kornprodukter
syredannende:
Boghvedegryn 
3,77
Byg, afskallet 10,58 
Grahamsbrød 
6,13 
Havre, afskallet 2,58
 
Havregryn 
9,98
Havremel 14,50
 
Hirse, afskallet 
0,86 
Hvede, afskallet 8,32
 
Hvede, hel 
2,66 
Hvidt brød 10,99
 
Kager af hvidt mel 
12,31 
Makaroni 5,11
 
Majsmel 
6,45 
Ris (med sølvhinden) 39,13
 
Ris, afskallet (rød ris) 
17,96 
Rug, hel 11,31
 
Rugbrød 
8,54 
Rugmel 16,49
 
Tvebakker 
10,41 

Kornprodukt
basedannende:
Pumpernickelbrød 4,28
 

Nødder
basedannende:
Bog (bøgens frugt) 40,51
Kastanier 9,62
Kokosnødder 4,09

Nødder
syredannende:
Hasselnødder 0,21
Jordnødder 12,70
Mandler 2,19
Valnødder 7,72

Mælk og mælkeprodukter
basedannende:
Gedemælk 
2,40
Komælk 2,95 
Modermælk 
2,25 
Skummet mælk 3,89
 

Mælk og mælkeprodukter
syredannende:
Fløde 30 % 
2,00
Kvark 17,30
Schweizerost 17,49
 
Smør 
4,33 

Fisk og æg
syredannende:
Hvid fisk (gedde) 2,75
 
Laks 
8,33 
Sild, saltet 17,35
 
Skaldyr 
19,52
Æg, hele 
24,47
Æg, blommen 51,83 
Æg, hviden 
8,27 

Basedannende:
Østers 10,25
 

Kød
syredannende:
Bacon 
9,90
Fårekød 20,30 
Kalvekød 
22,96 
Kanin 22,36
 
Kylling 
24,32 
Oksekød 38,61
 
Oksetunge 
10,60 
Røget skinke 6,95
 
Svinekød 
12,47 

Basedannende:
Blod af dyr (gennemsnit) 
5,49

Drikke
basedannende:
Druesaft 5,16
 
Skummet mælk 
3,89 
Sødmælk 2,95
 
Vin 
0,59 

Drikke
Syredannende:
Chokolade 8,10
 
Øl 
0,28

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012