I en tid, hvor man hører meget om bakterier i kød og de skader, der kan opstå på grund af infektioner med salmonella, yersinia og prioner, samt om kød med indhold af hormoner, der kan øge risikoen for kræft hos mennesker, er det ikke underligt, at mange spørger sig selv, om de ikke skulle holde op med at spise kød.
Det næste spørgsmål er så, om kød er nødvendigt for at bevare sundheden? Det er der ingen tvivl om, at vi kan undvære kød, men hvad er omkostningerne så ved det? Eller kan vi spare på jordens fødevareressourcer ved ikke at spise kød?
SKAL vi have kød?
Mennesket er, mener man, fra tidernes morgen ikke kødædende, men på den anden side har de tidligste mennesker måttet spise, hvad de kunne få fat på. De har, som vi, brug for at få alt det, som kroppen behøver for at kunne fungere godt. Proteinerne i kød bliver nedbrudt til aminosyrer, der er byggestenene til vores proteiner i kroppen, fx vores styrende proteiner i cellerne, DNA, der bestemmer over cellernes funktion og også udgør vores arvemasse.
Et problem med kød er, at vi sammen med det får en masse overflødigt fedt af en forkert type, nemlig de mættede fedtstoffer, hvor vi har langt mere brug for umættede. Kød påvirker også vores fordøjelse på en negativ måde, især hvis vi spiser for meget af det, og især hvis det ikke er stegt eller kogt ordentligt. Varmebehandling gør kød lettere fordøjeligt.
Stor indtagelse af protein i kosten fremmer væksten af forrådnelsesbakterier i tarmene. Disse bakterier
- danner kræftfremkaldende stoffer fra fedt og proteinerne
- belaster leveren og immunsystemet
- forrykker mineralbalancen
- kan forstyrre hormonsystemet
- kan det være medvirkende til fordøjelsesbesvær og gigt
- kan forårsage overvægt på grund af skjult fedt i kødet
- kan give hudproblemer, tab af vitalitet og energi og måske også på længere sigt kræft.
I modsætning hertil fremmer en grov og grøn kost med mindre protein væksten af mælkesyrebakterier i tarmene. De danner vitaminer, hjælper på mineraloptagelsen, er gode for leveren og immunsystemet, bl.a. pga et højt indhold antioxidanter, der virker kolesterolsænkende, kræftforebyggende og udrensende.
Transittiden, dvs. den tid, det tager for maden at passer fra munden og ud gennem endetarmen, er langt mindre for dem, der spiser groft og grønt end for almindelig dansk kost med masser af kød. Faktisk kun et døgn mod kødspisernes tre døgn.
Bliver maden og slaggerne fra den for længe tarmen, dannes der giftige gasarter, der ikke kun forlader kroppen som ildelugtende prutter, men også går over i blodet og forgifter kroppen. Hovedpine og dårlig ånde kan bl.a. stamme fra en forsinket og dårlig fordøjelse.
Man kan let få proteiner fra andet end kød fra dyr. Fisk er en god proteinkilde, og det er mælk også, hvis man kan tåle den og ikke får for meget af den. Ærter, bønner og linser er gode kilder til protein, hvis de behandles rigtigt. Mandler, sesamfrø og solsikkekerner har et ret stort indhold af protein, men også af fedt. Man kan supplere dem med hvedekim, hvedespirer og sojaprodukter som mel, flager og sojamælk. Der er også protein i brød og frugt, om end ikke så meget.
Vegetarmad
Vil man spise vegetarisk, er det absolut nødvendigt at sætte sig ordentligt ind i, hvordan man skal gøre det. Ting som salat, agurk og tomat indeholder fx mest vand. Man må læse på det eller gå på kursus hos en kostkyndig person. Men der kan være gode gevinster ved at lægge sin kost om til vegetarkost. Vi ved bl.a., at det at gå på vegetarkost i perioder kan nedsætte aktiviteten i leddegigt. Sundhedstilstanden i religiøse grupper, der kun tillader vegetarkost, er bedre end i grupper, der spiser meget kød.
Kendte læger fra gamle dage, fx Mikkel Hindhede og Kirstine Nolfi, gik ind for vegetarisk kost, den sidste for råkost – “levende føde” – i kampen mod forgiftning af kroppen og kræft.
Forskere ved Karl-Ludwig-Universitetet i Prag har ved en undersøgelse påvist, at udholdenheden ved fx sportspræstationer øges gennem en vegetarisk levevis. Vegetarer skal have usædvanligt mange af de specielle muskelfibre, der er ansvarlige for udholdenheden. Et stort forbrug af grønt og frugt fremmer sundheden og nedsætter risikoen for kræft og blodpropper i både hjerte og hjerne. En vegetarisk kost er også værdifuld for kvinder, idet den indeholder mange stoffer med naturlig østrogen virkning, der både lindrer symptomerne i overgangsalderen og nedsætter risikoen for brystkræft.
Hvis du vælger at spise kød…
Hvis man spiser kød, er det ikke ligegyldigt, hvad man spiser det sammen med. Spiser man stivelsesholdige ting som fx kartofler, pasta, ris og andre kornprodukter, så nedbrydes de allerede af spyttet, der gør maden basisk, mens proteiner nedbrydes i mavesækken af mavesyren, der jo er sur. Spiser man de to grupper sammen, bliver fordøjelsesvæskerne neutraliseret og fordøjelsen af kød derfor dårlig.
Den dårlige fordøjelse medfører, at maden ikke bliver optaget, som den skal, og der går derfor let gæring og forrådnelse i den. Når man spiser proteiner, er det derfor bedst at kombinere proteinholdige fødevarer med neutrale fødevarer som salat, grønsager, krydderurter og fedtholdige ting som oliven, avocado, nødder, kerne, fløde, smør, creme fraiche og æggeblommer.
Stivelsesholdige fødevarer kan kombineres med de samme neutrale fødevarer, men altså ikke med kød og andre proteinholdige ting. Proteinerne fordøjes i øvrigt bedre, hvis man spiser dem først og salat eller råkost bagefter, og undlader at drikke mælk til, da det delvist neutraliserer mavesyren, som der jo er brug for til fordøjelsen af proteinet.
Mænd spiser nok mere kød end kvinder. Det er sikkert delvist kulturelt betinget. Kød er dyrt, og manden var i gamle dage den, der skulle ud og jage, så han måtte fodres ordentligt af. Var der ikke råd, så fik konen ikke så meget. Men der kan også være en anden grund, nemlig den at kvinderne instinktivt har følt, at de var bedre tjent med at spise flere grønsager, og at proteinerne i fx sojaprodukter var værdifulde for dem på grund af indholdet af de nævnte naturlige østrogener, især efter overgangsalderen.
Der er desuden en anden grund, og det er, at en øget proteinindtagelse gør blodet surt, øger udskillelsen af kalk med urinen og dermed risikoen for knogleskørhed.
Vi danskere er normalt ikke fanatikere, og der sker selvfølgelig ikke noget ved at spise kød, hvis man ikke overdriver og spiser det med det rigtige tilbehør. Flere og flere har også fundet ud af, at det er godt at kombinere et godt og ikke for stort stykke kød med et salatbord. Maven får det bedre, og det bliver langt lettere at holde vægten eller tabe sig på en sådan kost.
Vil man gøre det lidt bedre, kan man vælge kødfrie dage og dage med fisk, der er værdifulde på mange andre måder, samtidig med at de indeholder værdifulde proteinstoffer. Er man vegetar og usikker på, om man får alle de livsvigtige aminosyrer med vegetarkosten, kan man skaffe sig disse ved et ekstra proteintilskud, som også kan være et værdifuldt tilskud til ældre og svækkede mennesker.
Vi bliver flere og flere mennesker i verden, og mange sulter. Der skal bruges ti kilo grønt til at skabe et kilo kød hos et dyr, så det vil være klart for enhver, at det er luksus at spise kød, og at det med tiden kan betyde, at endnu flere må sulte. Verdens ressourcer er ikke kun til os.
Læs også
Vegetarisk kost + lidt kød = længere levetid
Plantekød er fattigt på fedt og rigt på proteiner
Advarsel mod rødt kød
Rødt kød og diabetes – er der en sammenhæng?
Dr. Bircher-Benner: Hvorledes 10 dages stærk kødspisning virker
Carsten Vagn-Hansen: Atrieflimmer – hvad er det?
—
Carsten Vagn-Hansen, født 1938, er en dansk læge og foredragsholder, også kendt som ”Radiodoktoren”. Han tog lægelig embedseksamen i 1965 og fungerede som praktiserende læge i Aabenraa fra 1970 til 1988. Mellem 1975 og 1982 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for almen Medicin, og 1979-82 præsident for SIMG – det internationale selskab for almen medicin. Fra januar 1992 optrådte han som ”Radiodoktoren” i Danmarks Radio med en ugentlig timeudsendelse – Spørg om Sundhed. Carsten Vagn-Hansen har skilt sig ud i lægeverden for sin mere naturlige tilgang til medicin og brugen af samme. Han mener nemlig, at mange sygdomme i dag opstår gennem kosten, og at kuren derfor skal findes samme sted.
