Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kanel er godt for diabetikere

60 type 2-diabetikere (gennemsnitsalder: 52,2 år), som ikke modtog insulinbehandling, blev tilfæl­digt inddelt i fire grupper, som fik hhv. 1, 3 eller 6 g kanel pr. dag eller placebo i 40 dage. Sammen­lignet med målingerne ved forsøgets start var alle tre doseringer af kanel i stand til at reducere det gennemsnitlige, fastende blodsukkerniveau (18-29%), triglycerid-niveauet (23-30%), LDL-koleste­roltallet (7-27%) og det samlede kolesteroltal (12-26%).

Reaktionen på kanel-doseringerne var ensartede. Man kunne ikke påvise signifikante ændringer hos placebo-gruppen. Faldet i såvel det fastende blodsukkerniveau som triglycerid-niveauet var signifi­kant (p < 0,05) sammenlignet med placebo, og nogle (men ikke alle) reduktionerne i samlet og LDL-kolesteroltallet var signifikante sammenlignet med placebo.

Kommentar
Disse resultater tyder på, at daglig indtagelse af en beskeden mængde kanel (
1 g pr. dag eller mere) i betydelig grad kan reducere blodets indhold af sukker og triglycerider og muligvis reducere dets indhold af LDL- og samlet kolesterol hos patienter med diabetes type 2. I tidligere forsøg har kanel­ekstrakt vist sig at kunne øge sukkeroptaget in vitro.

Desuden synes kanel at kunne medvirke til at udløse den insulin-kaskade (serie af biokemiske reak­tioner, der stimuleres af insulin). Kanel er en billig og tilsyneladende sikker måde at forbedre sit blodsukker og andre stofskifteparametre på – tilstande, som er vigtige for type 2-diabetikere.

Kilde: Khan A, et al. Cinnamon improves glucose and lipids of people with type 2 diabetes. Diabetes Care 2003;26:3215-3218.

Alternative søgeord: Cumarin, coumarin.

Health News 2007

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012