Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Candolics helbredende kraft

Man har dyrket hvidløg (Allium sativum) i Mellemøsten i mere end 5.000 år, og løget er en vigtig del af den traditionelle kinesiske medicin. Man får hovedbestanddelen i hvidløg, allicin, ved at knuse eller tygge frisk hvidløg eller ved at indtage pulveriserede hvidløgsprodukter, som indeholder allicin. Allicin er med til at producere en række svolvstoffer i kroppen, f.eks. ajoen, allylsulfid og vinyldithiin.

En lang række undersøgelser har vist, at hvidløg er godt for kredsløbet. For år tilbage fandt man ud af, at det til en vis grad kunne nedsætte kolesterol- og triglyceridtallet, men nye undersøgelser har dog påvist, at denne virkning rent faktisk kun er minimal. Hvidløget kan desuden hæmme blodpladernes sammenklumpningsevne (aggregation) og øge fibrinolysen - begge virkninger er med til at nedsætte den hastighed, hvormed blodet størkner. Og endelig har hvidløget både en mild indvirkning på forhøjet blodtryk samt antioxidante egenskaber.

Den beskyttende indvirkning på kredsløbet blev påvist i en fireårig klinisk undersøgelse med en række forsøgspersoner mellem 50 og 80 år, som alle led af åreforkalkning. Indtagelse af 900 mg standardiseret hvidløgsprodukt reducerede dannelsen af plak i arterierne med mellem 5 og 18%. Effekten var størst hos kvinder. Undersøgelser af større befolkningsgrupper tyder på, at regelmæssig indtagelse af hvidløg kan reducere risikoen for at udvikle kræft i spiserøret, maven og endetarmen. Dette kan til dels tilskrives hvidløgets evne til at hæmme dannelsen af kræftfremkaldende stoffer.

Hvor meget skal man spise?
Man kan tygge 1-2 hele fed rå hvidløg pr. dag. Hvis man foretrækker det, kan man i stedet spise lugtfrie hvidløgspræparater i kapsel- eller tabletform. I de foreliggende kliniske undersøgelser har man typisk anvendt 600-900 mg pr. dag fordelt på 2-3 doser (hvilket svarer til ca. 5.000-6.000 mikrog allicin). Doseringen på hvidløgsekstrakter ligger typisk på 2,4-7,2 g pr. dag.

Er der bivirkninger, eller kan hvidløg påvirke anden medicin?
Personer, der er følsomme over for hvidløg, kan få sure opstød eller luft i maven. Tager man anti-koagulerende medicin, f.eks. warfarin, bør man tjekke med lægen, da hvidløg som nævnt kan reducere blodets sammenklumpningsevne. Og står man for at skulle på operationsbordet, bør man informere lægen om, at man tager hvidløgstilskud. Hvidløg synes at være sikkert at indtage for gravide og ammende - to undersøgelser har faktisk vist, at spædbørn foretrækker mælk fra mødre, der spiser hvidløg.

Hvidløg kan være med til at forebygge åreforkalkning ved at nedsætte blodpladernes evne til at klumpe sig sammen. Denne effekt resulterer i en øget tendens til blødning, hvilket i teorien kan forstærke virkningen af ticlopidin i farlig grad, så tager man dette præparat, bør man konsultere lægen, inden man starter med at spise hvidløgstilskud eller mere end ét fed frisk hvidløg dagligt.

Hvidløg har ét stort problem: Det er forbundet med ret så graverende lugtgener. Men de lugtende stoffer stammer fra de sunde stoffer. Man kan reducere lugten ved at spise en dusk persille, men også aromatiske frø som f.eks. anis, kommen eller fennikel kan mindske generne lidt.

Referencer:
Koch HP, Lawson LD (red). Garlic: The Science and Therapeutic Application of Allium sativum L. and Related Species, 2. udgave, Baltimore: Williams and Wilkins, 1996, 62-4.
Warshafsky S, Kamer R, Sivak S. Effect of garlic on total serum cholesterol: A meta-analysis. Ann Int Med 1993;119:599-605.
Silagy C, Neil A. Garlic as a lipid-lowering agent - a meta-analysis. J R Coll Phys London 1994;28:39-45.
Neil HA, Silagy CA, Lancaster T, et al. Garlic powder in the treatment of moderate hyperlipidaemia: A controlled trial and a meta-analysis. J R Coll Phys 1996;30:329-34.
Isaacsohn JL, Moser M, Stein EA, et al. Garlic powder and plasma lipids and lipoproteins. Arch Intern Med 1998;158:1189-94.
Berthold HK, Sudhop T, von Bergmann K. Effect of a garlic oil preparation on serum lipoproteins and cholesterol metabolism. JAMA 1998;279:1900-2.
Legnani C, Frascaro M, Guazzaloca G, et al. Effects of a dried garlic preparation on fibrinolysis and platelet aggregation in healthy subjects. Arzneimittelforschung 1993;43:119-22.
Silagy CA, Neil HA. A meta-analysis of the effect of garlic on blood pressure. J Hyperten 1994;12:463-8.
Kleijnen J, Knipschild P, Ter Riet G. Garlic, onion and cardiovascular risk factors: A review of the evidence from human experiments with emphasis on commercially available preparations. Br J Clin Pharmacol 1989;28:535-44.
Koscielny J, Klüssendorf D, Latza R, et al. The antiatherosclerotic effect of Allium sativum. Atherosclerosis 1999;144:237-49.
Fleishauer AT, Poole C, Arab L. Garlic consumption and cancer prevention: meta-analyses of colorectal and stomach cancers. Am J Clin Nutr 2000;72:1047-52.
Hlumenthal M, Busse WR, Goldberg A, et al. (red) The Complete Commission E Monographs: Therapeutic Guide to Herbal Medicines. Boston, MA: Integrative Medicine Communications, 1998, 134.
Sunter WH. Warfarin and garlic. Pharm J 1991;246:722 [letter]
Brown DJ. Herbal Prescriptions for Better Health. Rocklin, CA: Prima Publishing, 1996, 97-109.
Mennella JA, Beauchamp GK. Maternal diet alters the sensory qualities of human milk and the nursling’s behavior. Pediatr 1991;88:737-44.
Mennella JA, Beauchamp GK. The effects of repeated exposure to garlic-flavored milk on the nursling’s behavior. Pediatr Res 1993;34:805-8.
Rose KD, Croissant PD, Parliament CF, Levin MB. Spontaneous spinal epidural hematoma with associated platelet dysfunction from excessive garlic ingestion: A case report. Neurosurgery 1990;26:880-2.
Gadkari JV, Joshi VD. Effect of ingestion of raw garlic on serum cholesterol level, clotting time and fibrinolytic activity in normal subjects. J Postgrad Med 1991;37:128-31.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012