Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Flavonoid-indtagelse kan bremse mental svækkelse

Et højt indtag af flavonoider fra kosten er med til at beskytte mod mental svækkelse, viser tal fra et nyligt offentliggjort fransk forsøg. Flavonoider er naturligt forekommende antioxidanter, der findes i en lang række forskellige frugter og grønsager.

I forsøget deltog flere end 1.600 mænd og kvinder i alderen 65 år og ældre, som ved forsøgets start ikke udviste tegn på demens. Man målte deltagernes kostmæssige indtagelse af flavonoider, samt deres mentale præstationsevner ved forsøgets start og adskillige gange i løbet af de følgende 10 år.

Et højt flavonoidindtag ved forsøgets start havde en sammenhæng med en bedre mental præstation efter justering for andre faktorer. Ved slutningen af den 10 år lange forsøgsperiode kunne man kon­statere, at de forsøgspersoner, som havde fået den laveste mængde flavonoider, oplevede næsten dobbelt så stor mental svækkelse som de personer, der fik mest.

"Dette forsøg antyder muligheden af, at kostmæssigt indtag af flavonoider har en sammenhæng med en bedre mental udvikling", konkluderer forskerne.

Kilde:
Letenneur L, Proust-Lima C, Le Gouge A, Dartigues JF, Barberger-Gateau P. Flavonoid intake and cognitive decline over a 10-year period. Am J Epidemiol. 15. juni 2007;165(2):1364-71.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012