E-vitamin Sund kost og livsstil

Spiselige blomster booster indtaget af E-vitamin

Det kommer måske som lidt af en overraskelse, men spiselige blomster er faktisk en glimrende kilde til fedtsyrer, carotenoider, E-vitamin og flere andre sundhedsfremmende stoffer.

I disse tider, hvor nettet flyder over af madbilleder på Instagram og andre SoMe-platforme, kan man ofte se spiselige blomster sætte et smukt præg på salater, supper, kødretter osv.

Spiselige blomster booster indtaget af E-vitaminMen ifølge en gruppe forskere fra universiteterne i Porto og Aveiro i Portugal er der ikke blot tale om udsmykning. De har analyseret den kemiske sammensætning i borago (hjulkrone) og kornblomst, som er to af de mest populære spiselige blomster.

Deres resultater tyder på, at “daglig indtagelse af spiselige blomster bidrager til optagelsen af visse makronæringsstoffer, vitaminer og organiske syrer.”​

Forsøget er offentliggjort i magasinet Food Research International. Her konkluderer forskerne, at indtagelse af kronblade fra de to ovennævnte blomster bidrager til den anbefalede dagsdosis af E-vitamin (primært alfa-tocoferol). Deres forsøg var baseret på 100 g tørvægt af kronblade i alle stadier af blomstring.

Hvad er der egentlig i en blomst?

Man startede med at analysere kronbladene fra blomster dyrket i drivhus ved School of Agriculture of the Polytechnic Institute of Bragança. Her fokuserede man på de forskellige udviklingsstadier (lille knop, fuldvoksen knop, åben blomst).

Derefter målte man indholdet af kostfibre, kulhydrater, fedt, protein, fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider. Sidstnævnte er et pigment, som har en gavnlig indvirkning på bl.a. synet.

Næringsværdien for de to blomster var ensartet. Den primære forskel var, at kornblomsten havde det højeste indhold af kalorier og kostfibre, mens hjulkrone indeholdt flere fedtsyrer og carotenoider.

Hvis man kun så på kronbladene i de udsprungne blomster – dvs. uden knop – havde hjulkrone det laveste indhold af carotenoider.

“Vores resultater viser, at man kan opnå en gavnlig effekt af at indtage spiselige blomster (hele blomsten og dens kronblade,” konkluderer forskerne.

Flower Power

Man har i århundreder anvendt både hjulkrone og kornblomst til kulinariske formål.

Kornblomsten (Centaurea cyanus) er hjemmehørende i Europe. Den dufter ikke, men har en sød/krydret smag. Kronbladene er velegnede til at blande med andre blomster for at give kolorit til madretter, og de kan anvendes i teblandinger.​

Hjulkrone (Borago officinalis) er en etårig plante, der er hjemmehørende i Middelhavsområdet. Den dyrkes som bl.a. som lægeplante, men primært til udvindelse af olie. Hjulkroneblomster også blå eller i enkelte tilfælde hvide eller lyserøde. Kronbladene smager lidt som agurk, og støvdragerne giver et sødt præg. Blomsterne anvendes i vegetariske retter og frugtsalater, som garniture til supper eller til dekoration i desserter. Man kan også tilsætte hjulkrone til isterninger, så sommerdrikken får et ekstra pift.

Har du ikke mod på at spise blomsterne, kan du også sørge for at få din daglige dosis af E-vitamin ved at tage kapsler, fx fra Natur-Drogeriet A/S. Fra samme producent kan du også få kapsler med boragoolie.

Spiselige blomster booster indtaget af E-vitamin, men du kan også opnå effekten ved at tage fx boragooliekapslerSpiselige blomster booster indtaget af E-vitamin, men du kan også supplere din kost med E-vitaminkapslerLæs også
Naturligt E-vitamin – naturligvis!
Planteoliernes fedtsyresammensætning er forskellig
V. J. Brøndegaard: Traditionel anvendelse af urter i Rusland
Spiselige svampe med sundhedsfremmende egenskaber
Cistus – en lille plante, du sikkert ikke har hørt om

Kilde
https://www.naturalhealthnews.uk/food/2019/08/edible-flowers-could-help-boost-vitamin-e-intake/