Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

D3-vitamin er vitalt for kræftforebyggelsen

En voksende skare af forskere mener, at de fleste amerikanere og europæere får for lidt D-vitamin, og ifølge de seneste forskningsresultater er de derved i alvorlig risiko for at udvikle kræft.

Når D3-vitamin skal være
virksomt og prisgunstigt!

Forskere fra Creighton University School of Medicin i USA har ved et forsøg med 1.179 raske kvinder, der har overstået overgangsalderen, fundet ud af, at de kvinder, der tager store mængder D3-vitamin sammen med kalk, har en 60% - eller endog højere - chance for at undgå kræftsyg­domme.

Kvinderne, der stammede fra landdistrikter i Nebraska, supplerede igennem fire år deres daglige kost med kalk og en dosis D3-vitamin, som var næsten tre gange så høj som den dosis, der anbe­fales af de amerikanske myndigheder for midaldrende.

”Disse resultater er meget interessante”, siger Joan Lappe, som ledede forskningen. ”De bekræf­ter, hvad en række D-vitamin-fortalere har ment igennem længere tid, men som vi indtil nu ikke har fået underbygget gennem kliniske forsøg: D-vitamin er et afgørende våben i kampen mod såvel kræft som mange andre sygdomme”. 

Kvinderne, der alle var over 55 år og kræftfrie i mindst 10 år før forsøgets start, blev vilkårligt ind­delt i grupper, der fik en daglig dosis på enten 1.400-1.500 mg kalktilskud, 1.400-1.500 mg kalk plus 1.100 I.E. D3-vitamin eller placebo.

I løbet af den fireårige forsøgsperiode oplevede kvinderne i kalk/D3-gruppen en 60% reduktion i deres kræftrisiko sammenlignet med placebogruppen.

Eftersom nogle kvinder teoretisk set havde udiagnosticeret kræft ved forsøgets start, så forskerne bort fra resultaterne fra det første forsøgsår og undersøgte kun de sidste tre år af forsøget. Her kunne man iagttage endnu mere bemærkelsesværdige resultater: Kalk/D3-gruppen udviste en 77% reduk­tion i risikoen for at udvikle kræftsygdom, lyder det fra forskerne.

Men der var ingen statistisk signifikant forskel i antallet af kræfttilfælde mellem den gruppe, der fik placebo, og den gruppe, der kun fik kalktilskud, tilføjer de.

I løbet af forsøg udviklede 50 deltagere ikke-hudrelaterede kræftsygdomme, herunder bryst-, tyktarms- og lungekræft.

Ifølge Lappe er der behov for yderligere forsøg for at fastslå, om resultaterne også gælder for andre befolkningsgrupper, f.eks. mænd, kvinder i alle aldre og forskellige etniske grupper. Alle deltagerne i dette forsøg var af kaukasisk afstamning.

Interessen for D-vitamin er blevet forøget over hele verden og for alle aldersgrupper, og der bliver flere og flere fortalere for, at den anbefalede dagsdosis skal hæves.

15 eksperter fra universiteter, forskningsinstitutioner og universitetshospitaler verden over har for­nylig i kraftige vendinger opfordret internationale myndigheder til at ”opprioritere revurderingen”  af de anbefalede dagsdoser for D-vitamin, fordi de nuværende anbefalinger er forældede og bringer befolkningen i farezonen for mangelsituationer (American Journal of Clinical Nutrition, bind 85, s. 860-868).

En gennemgang af de foreliggende videnskabelige resultater har vist, at den øvre grænse for oral indtagelse af D3-vitamin bør øges til det femdobbelte - fra de nuværende 2.000 I.E. (Internationale enheder) svarende til 50 mikrogram pr. dag til 10.000 I.E. (svarende til 250 mikrogram) pr. dag i USA og Europa.

Andre videnskabelige forsøgsresultater viser, at et højere indtag af D-vitamin kan være gavnligt til forebyggelse og behandling af andre sygdomme end kræft, f.eks. forhøjet blodtryk, fibromyalgi, diabetes, multipel sclerose og ledegigt.

Betegnelsen ”D-vitamin” refererer til to biologisk inaktive forstadier: D3, også kendt under navnet cholecalciferol, og D2, også kaldet ergocalciferol. Førstnævnte, som produceres i huden, når den udsættes for UVB-bestråling (290-320 nm), siges at være den biologisk mest aktive. Sidstnævnte udvindes af planter og kommer kun ind i kroppen via kosten, dvs. ved indtagelse af fødevarer som fede fisk, æggeblommer og lever.

Både D3- og D2-forstadierne hydroxyleres i leveren og nyrerne, så de danner 25- hydroxy D-vita­min (25(OH)D), den ikke-aktive ’lager’-form og 1,25-dihydroxy D-vitamin (1,25(OH)2D), som er den biologisk aktive form, der kontrolleres nøje af kroppen.

Forskerne valgte D3-vitamin til dette forsøg, fordi det er mere aktivt og dermed mere effektivt for mennesker, forklarer de.

Forsøget var finansieret af National Institutes of Health.

NB: Natur-Drogeriets D-vitamin præparater er af Ugeskrift for Læger (22. juni 2009) blevet anbefalet som Danmarks billigste.

Kilde:
J. Lappe, D. Travers-Gustafson, K. Davies, R. Recker, R. Heaney: Vitamin D and calcium supplementation reduces cancer risk: results of a randomized trial. American Journal of Clinical Nutrition, 8. juni, bind 85, udgave 6, s. 1586-1591. 

Health News 2008

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012