Forskere ved Harvard Medical School har bekræftet, at udstrakt indtagelse af margarine forøger risikoen for et første hjerteinfarkt.
De studerede 239 patienter under 76 år, som var blevet indlagt på hospitaler i Boston-området med et første akut hjerteanfald. En gruppe på 282 sunde mennesker udgjorde kontrolgruppen. Man fandt, at folk, der spiser meget margarine, har en mere end dobbelt så stor risiko for at få et første hjerteanfald end folk, der kun spiser lidt margarine.
Forskerne mener, at det er de transfedtsyrer, der dannes under margarine-fabrikationen, der forårsager den øgede tendens til hjerteanfald. Hård margarine indeholder omkring 32,5 % transfedtsyrer (i procent af samlet fedtindhold), mens blød margarine indeholder omkring 17,5 %. Risikoen for at få hjerteanfald var 2,44 gange højere hos folk, der indtog 6 g transfedtsyrer eller mere om dagen (energimængde tilpasset), end den var hos folk, der spiste 3 g eller mindre om dagen. Denne forøgede risiko bestod efter, at observationerne var justeret for indtagelse af betacaroten, C-vitamin, E-vitamin, multivitaminer, acetylsalicylsyre, og kostfibre.
Forskerne fandt ikke nogen sammenhæng mellem risikoen for at få et hjerteanfald og indtagelsen af de transfedtsyrer, der forekommer naturligt i animalsk fedt.
Læs også
Margarine er farligt for hjertet
Margarine og allergi
Hjerteanfald af forkert kost – hvordan undgås det?
En sund livsstil kan forebygge de fleste hjerteanfald hos kvinder
Hjerteanfald – de mere ukendte risikofaktorer…
En sund livsstil kan forebygge de fleste hjerteanfald hos kvinder
Maximum: Danmarks bedste kostforsikring
Kilde
Circulation, bd. 89, nr. 1, januar 1994, pp. 94-101.