Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Hampefrø – små, naturlige kraftværker

Få fødevarer kan matche hampefrøenes unikke næringsprofil. Det bemærkelsesværdige indhold af alfalinolensyre (ALA) og gammalinolensyre (GLA) gør dem til naturlige, betændelseshæmmende kraftværker.

Hamp (Cannabis sativa L.) har i årtusinder været værdsat for sine meget lange fibre, der er blevet brugt til at fremstille skibssejl, tæpper, papir og tøj. Planten stammer formentlig fra Himalaya og er derfra bragt til Mellemøsten og Europa af arierne og Christoffer Columbus. I dag anvendes hampefrø til en lang række kostmæssige og medicinske formål. Kina, Rumænien og Australien er for øjeblikket nogle af de største producenter af hamp og hampeprodukter.

Hampefrø - små, naturlige kraftværker

Betændelseshæmmende egenskaber

Kronisk inflammation er sat i forbindelse med aldersrelaterede sygdomme, bl.a. hjertesygdom, diabetes og kræft. Det høje indtag af omega-6 fedtsyrer i forhold til omega-3 fedtsyrer i den typiske vestlige kost giver en ubalance, der fremmer let kronisk inflammation. Ved at reducere indtaget af omega-6-holdige fødevarer som vegetabilsk olie og øge indtaget af hampefrø, som har et rigtigt godt omega-6/omega-3 forhold, kan man effektivt sikre sig mod inflammation i kroppen.

Desuden indeholder hampefrø et sandt overflødighedshorn af den sjældne omega-6 fedtsyre GLA, som har en stærkt betændelseshæmmende aktivitet. I kroppen omdannes GLA til dihomogamma-linolensyre (DGLA), som påvirker arachidonsyrens evne til at producere betændelsesfremmende molekyler. DGLA kan desuden påvirke inflammation via dets omdannelse til betændelseshæmmende prostaglandiner (PGE1). Forskningsresultater beskrevet i Journal of Clinical Immunology tyder på, at DGLA forebygger overdreven produktion af interleukin-1 fra monocytter og kontrollerer derved inflammation.

Forebyggelse af kredsløbssygdom

I en metaanalyse af 61 observationsforsøg med næsten 900.000 voksne i alderen 40-89 fandt forskerne ud af, at forholdet mellem samlet kolesterol og HDL-kolesterol var en langt bedre indikator for dødsfald som følge af iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med isolerede kolesterolværdier. Metaanalysen viste, at forholdet mellem samlet og HDL-kolesterol var dobbelt så god til at forudsige risikoen for at dø af iskæmisk hjertesygdom som samlet kolesterol alene.

Det betyder, at hvis dit samlede kolesteroltal er på 200 mg/dl, og dit HDL-tal er på 65 mg/dl, er forholdet 3,07. Så har du en relativt lav risiko for at dø af et hjerteanfald. Hvis du vil minimere risikoen mest muligt, skal forholdet være under 3,5. Problemet er, at efterhånden som vi bliver ældre, vil det samlede kolesterolindhold i kroppen ofte øges. Samtidig falder indholdet af det beskyttende HDL-kolesterol drastisk. Det ideelle HDL-niveau er over 50-60 mg/dl.

Hvad kan hampefrøolie gøre?

Dette vigtige forhold kan påvirkes positivt af hampefrøolie, viser resultaterne af et klinisk forsøg på mennesker offentliggjort i European Journal of Nutrition. Forskerne rapporterer, at de deltagere, der indtog 3 dl hampefrøolie om dagen i fire uger, var i stand til at sænke forholdet mellem samlet og HDL-kolesterol og dermed beskytte sig selv mod den værste dræber.

Hampefrø indeholder store mængder af aminosyren arginin, som er et forstadie til nitrogenoxid, et signalmolekyle, der beskytter mod den endotheliale dysfunktion, der ligger til grund for udviklingen af åreforkalkning. Desuden har forskere ved Medical University of Southern Carolina observeret en stærk sammenhæng mellem det kostmæssige indtag af arginin og C-reaktivt protein (CRP), en inflammationsmarkør, der har forbindelse til hjertesygdom. De fandt frem til, at de, der indtager den største mængde arginin i kosten, har 30% lavere risiko for at have et forhøjet indhold af CRP.

Et andet forsøg offentliggjort i Journal of Thrombosis and Haemostasis tyder på, at hampefrø kan medvirke til at forebygge dannelsen af farlige blodpropper, som kan give hjerteanfald og hjerneblødning. Forskerne observerede, at rotter, der fik 4 g hampefrø med kosten i en periode på 12 uger øgede blodindholdet af omega-3 fedtsyren ALA, som igen hæmmer ophobningen af blodplader.

Ud over at mindske sandsynligheden for at få et hjerteanfald kan hampefrø forbedre hjertets funktion efter et hjerteanfald. Genopretning af blodstrømmen til hjertevævet (reperfusion) efter et hjerteanfald medvirker til dannelsen af reaktive iltarter, der fremkalder sammentrækningsforstyrrelser og arytmi – hvilket igen skader hjertet (iskæmisk reperfusionsskade). Forskerne påviste, at rotter, der fik hampefrøolie hver dag i 12 uger, kom sig bedre og hurtigere efter denne alvorlige beskadigelse sammenlignet med en kontrolgruppe, fordi hjertemusklens funktion blev forbedret.

Hampefrø - små, naturlige kraftværkerMindsker symptomer på eksem

Atopisk dermatitis (eksem) er en kronisk hudbetændelseslidelse, der rammer skønsmæssigt 17 mio. amerikanske børn og voksne. Tør hud og kløe er de mest almindelige symptomer på lidelsen – og de fører ofte til yderligere komplikationer som udslæt og opportunistiske infektioner. Med deres gode fedtsyreprofil og høje koncentration af E-vitamin kan hampefrø være den perfekte blanding til at fremme hudens kvalitet hos personer med atopisk dermatitis.

For at teste virkningen af hampefrøolie på de kliniske eksem-symptomer gennemførte finske forskere et randomiseret, kontrolleret overkrydsningsforsøg, hvor deltagerne indtog 2 spsk. af enten hampeolie eller olivenolie om dagen i en periode på otte uger, efterfulgt af fire uger uden behandling. Deltagerne skiftede derefter over til den ’modsatte’ behandling i otte uger. Deltagerne blev bedt om at spise deres normale kost og undgå hudcremer.

I hampefrøolie-fasen oplevede deltagerne en statistisk signifikant mindskelse af tør hud på 29,4 % og hudkløe med 39 %, mens man ikke kunne påvise signifikante ændringer i olivenolie-fasen. Disse positive ændringer i hudens kvalitet menes at hænge sammen med forbedringerne i deltagernes plasma-fedtsyreprofil.

Måder at integrere hampefrø i kosten på

  • Drys hampefrø oven på salater, mysli, havregrød og yoghurt
  • Tilsæt hampefrø til smoothies og andre shakes
  • Spis frøene rå som snack
  • Brug hampefrø i bagværk som brød og muffins

Ernæringsmæssige facts om hampefrø (3 dl)

Selvom hampefrø udvindes af marihuana-planten (Cannabis sativa L.), indeholder de kun mikroskopiske koncentrationer af det psykoaktive stof tetrahydrocannabinol (THC). Derfor kan du nyde hampefrø som en regelmæssig del af din daglige kost – uden at bekymre dig om at blive høj af andet end den gode smag!

Næringsstof Mængde % af ADT
Mangan 2,8 mg 140 %
E-vitamin 15,4 mg 77 %
Magnesium 300 mg 75 %
Fosfor 405 mg 41 %
Zink 5,0 mg 34 %
Jern 3,9 mg 22 %
Protein 9,2 g 18 %

Læs også
Hampefrø: En kilde til næringsstoffer
Hampefrø som medicin
Hamp: Naturens glemte fødevare
Hampeprotein til mor, far og barn
Hampeprotein med masser af omega-6 og omega-3 fedtsyrer
Hampeprotein – kongen af planteriget
Atopisk dermatitis og massage
Anprisninger: Mangan

Kilder
Khansari N et al. Chronic inflammation and oxidative stress as a major cause of age-related diseases and cancer. Recent Pat Inflamm Allergy Drug Discov. Jan 2009;3(1):73-80.
Leyva-Rodriguez D, Pierce GN. The cardiac and haemostatic effects of dietary hempseed. Nutr Metab. Apr 2010;7:32.
Kapoor R, Huang YS. Gamma linolenic acid: an anti-inflammatory omega-6 fatty acid. Curr Pharma Bio. 2006;7:531-4.
Dooper MM et al. Dihomo-gamma-linolenic acid inhibits tumour necrosis factor-alpha production by human leucocytes independently of cyclooxygenase activity. Immunology. Nov 2003; 110(3):348-57.
Furse RK et al. Oral administration of gammalinolenic acid, an unsaturated fatty acid with anti-inflammatory properties, modules interleukin-1 beta production by human monocytes. J Clin Immunol. Mar 2002;22(2):83-91.
Lewington S et al. Blood cholesterol and vascular mortality by age, sex, and blood pressure: a metaanalysis of individual data from 61 prospective studies with 55,000 vascular deaths. Lancet. Dec 2007;370(9602):1829-39.
Schwab US et al. Effects of hempseed and flaxseed oils on the profile of serum lipids, serum total and lipoprotein lipid concentrations and haemostatic factors. Eur J Nutr. Dec 2006;45(8):470-7.
Callaway JC. Hempseed as a nutritional resource: An overview. Euphytica. 2004;140:65-72.
Tousoulis D et al. The role of nitric oxide on endothelial function. Curr Vase Pharmacol. Jan 2012; 10(1):4-18.
Wells BJ et al. Association between dietary arginine and C-reactive protein. Nutrition. Feb 2005;21(2): 125-30.
Richard MN et al. Dietary hempseed reduces platelet aggregation. J Thromb Haemost. 2007;5:424-5.
Carden DL et al. Pathophysiology of ischaemia-reperfusion injury. J Path. Feb 2000;190(3):255-66.
Al-Khalifa A et al. Effect of dietary hempseed intake on ischemia- reperfusion injury. Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol. Mar 2007;292(3):1198-203.
Hanifin JM, Reed ML. A population-based survey of eczema prevalence in the United States. Dermatitis. 2007; 18(2):82-91.
Callaway J et al. Efficacy of dietary hempseed oil in patients with atopic dermatitis. J Dermatolog Treat. Apr 200516(2):87-94.