Fordøjelsesproblemer Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Hvad er bitter?

Bittere har man kendt til i mange menneskealdre, men i slutningen af det 19. århundrede blev de for alvor populære, og i vore dage bruges bitter både som en ingrediens i diverse cocktails og som en fast del af manges morgenritual. Tænk blot på jagtselskaber, hvor man starter med en Gammel Dansk eller Fernet Branca. Eller den hotte drink Aperol Spritz, hvis karakteristiske smag kommer fra en italiensk bitter, Aperol, som er fremstillet af bl.a. ensian og rabarber.

Ikke alle kan lide en bitter!

Hvad består en bitter af?

Bitter er frugt, krydderier, blade, bark, rødder og urter, der overhældes med alkohol (som regel med neutral smag, fx Brøndum-snaps eller vodka). Det vil sige, at en bitter grundlæggende er plantemateriale, der har trukket i alkohol med høje procenter. Bitterprodukter, der anvendes i cocktails, fx Angostura, ligger generelt på 35-45 %, men af dem anvender man kun en enkelt dråbe i den pågældende drink, så den mængde alkohol, man indtager, er forsvindende lille. Derimod er bittere som Gammel Dansk og Underberg, der drikkes ”ren” i små glas, i høj grad alkoholholdig.

Plantemateriale kan være stort set hvad som helst, men de mest populære ingredienser er appelsinskal, kanelbark, ensianrod og kinabark.

Burrerod kan indgå i en hjemmelavet bitterHistorie

Det at lade planter trække i alkohol er noget, man har kendt til i årtusinder. De gamle egyptere lavede urtevin ved at tilsætte urter til vinkrukkerne. Ikke for at give ekstra smag – urterne var nøje udvalgt for deres helbredende egenskaber.

I Middelalderen tog fremstillingen af bitter et stort skridt fremad, da destilleret alkohol blev en almindelig kendt vare. Man kunne nu lave mere koncentrerede blandinger, fordi stærkere alkohol trækker mere ud af de tilsatte plantematerialer. Under Renæssancen begyndte man at nedfælde de medicinske traditioner, og forskellige former for urtetonikum blev nogle af de første farmaceutiske produkter.

Men bitter som tilsætning til diverse cocktails stammer fra begyndelsen af det 20. århundrede, hvor briterne begyndte at tilsætte medicinske bittere til en forstærket spansk vin, canarisk vin.

Den første, der masseproducerede moderne bitter, var dr. Johann Gottlieb Benjamin Siegert, som opkaldte sin bitter efter byen Angostura i Venezuela i 1824. Hans formål med produktet var at fremme og stimulere fordøjelsen for soldaterne i den venezuelanske hær.

Appelsinskal smager skønt i en bitter

Hvilke typer findes der?

Eftersom en bitter defineres som plantemateriale overhældt med neutral alkohol, er det sådan set kun fantasien, der sætter grænserne. Men der findes dog forskellige typer:

  • Appelsinbittere: Appelsinskal (pomeransskal) – gerne kombineret med kardemomme, anis, koriander og kommenfrø.
  • Aromatiske bittere: Mynte, pebermynte, hibiscus, lavendel, baldrian, lemongræs og salvie.
  • Fordøjelsesbittere: Ensianrod, guldsegl, burrerod, mælkebøtte og angelika.

Hvad er bitter?Læs også
Start dagen med en bitter
Lav din egen bitter
Bitterstoffer regulerer fordøjelsen
Oppustethed og dårlig fordøjelse – hvad gør jeg ved det?
Fordøjelse og alkohol
Anvendelse af urter: Afkog og teudtræk
Lemongræs er effektivt mod kræftceller og svampe

Kilde
https://home.binwise.com/blog/what-are-bitters#toc-what-exactly-are-bitters-