Hvad er et adaptogen?
Et adaptogen er et stof, der er i stand til både at stimulere og at hæmme de samme kropslige funktioner, alt afhængigt af det aktuelle behov.
Forklaringen på dette paradoks er, at adaptogener fortrinsvis indvirker på de overordnede regulationssystemer i hjernen og nervesystemet, det hormonale system og immunsystemet. Adaptogener øger således modstandskraften over for stress af både fysisk og psykisk art samt over for infektioner. De aktive indholdsstoffer bevirker, at kroppen generelt bliver bedre til at administrere energi: Energiniveauet øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere.
Lidt historie…
Bevidstheden om, at urterne har disse fantastiske egenskaber, kan spores langt tilbage i tiden. De kinesiske herbalister omtalte adaptogene urter så tidligt som i år 2.697 før Kristi fødsel. Men selvom funktionerne bag disse specielle urter således var kendt langt tidligere, anvendtes selve ordet ‘adaptogen’ dog først af videnskabsmænd i 1950’erne. Betegnelsen ‘adaptogen’, der betyder at ’normalisere’, blev valgt som fællesbetegnelse for en gruppe af planter, hvis aktive indholdsstoffer beviseligt kunne understøtte menneskekroppens og den menneskelige hjernes adaptationsevne og modstandskraft i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller kemisk stress.
Videnskabens interesse for adaptogenerne kan for alvor henføres til 1947, hvor den russiske forsker N. V. Lazarev opdagede en kemisk substans – dibasol – der kunne øge præstationsevnen og øge kroppens modstandskraft. Lazarev fortsatte sin søgen efter andre stoffer med lignende normaliserende eller adaptogene egenskaber. Senere etablerede den russiske ledelse et forskningsafsnit, hvis hovedopgave det var at fortsætte dr. Lazarevs arbejde. Den definition på adaptoger, de fremførte, er stadig aktuel.
Definition på adaptogene urter
- De er ugiftige og bivirkningsfri
- Den adaptogene effekt er generel og uspecifik – d.v.s. effekten optræder i hele kroppen og er ikke lokaliseret til et specifikt organ
- De understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften (fx over for sygdom og stressrelaterede tilstande)
- De understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften
- Adaptogene stoffer normaliserer kroppens funktioner.
Som et pudsigt kuriosum skal nævnes, at en af årsagerne til, at russerne med så stor iver kastede sig over adaptogenerne, var, at de haltede bagefter amerikanerne inden for den kemiske/farmakologiske forskning og derfor valgte en alternativ tilgang. De vendte simpelthen blikket mod naturen og igangsatte et stort program, der systematisk skulle indsamle data om de gamle urtetraditioner (TKM, russisk folkemedicin, vesterlandsk folkemedicin osv.). En nedsat komite udvalgte 400 planter, som man fandt var de mest interessante og potente. Man var særligt interesserede i tonika og styrkende urter. Disse urter, der var i stand til markant at styrke udholdenheden og modstandskraften, blev underkastet yderligere studier – herunder forsøg med dyr. Undersøgelserne resulterede i, at man gennemførte en række yderligere forsøg med 120 planter, der havde påkaldt sig særlig opmærksomhed. Disse forsøg afslørede, at planterne – udover at have en styrkende effekt – også var i stand til at yde beskyttelse i forhold til infektiøse agenter og giftige substanser. De russiske forskere var ‘tændte’. I næste fase havde de kogt ‘urtesuppen’ ned til kun 20 planter, som de nu udførte en række kliniske studier på. De dykkede ned i planternes kemi og startede jagten på de magiske komponenter, der giver de adaptogene urter, der særlige egenskaber.
I løbet af 1980’erne fik resten af verden øjnene op for den russiske forskning og det adaptogene koncept blev almindeligt anerkendt inden for pharmakognosien. I disse år arbejder en lang række forskere verden over målrettet mod en dybere forståelse af de konstituenter, der gør de adaptogene urter virksomme.
Hvordan virker adaptogener?
De virksomme mekanismer kan opsummeres som følger:
- De adaptogene urter øger cellernes evne til både at danne og udnytte energi i forbindelse med såvel akut som kronisk fysisk og psykisk stress.
- Der er tale om antioxidative effekter, der sikrer mod de frie radikalers skadelige påvirkninger.
- De adaptogene urter er i stand til at øge protein-syntesen under stress.
Øget energidannelse
Under stress har vi brug for store mængder energi. Energi dannes i kroppen ved forbrænding af kulhydrater, fedtsyrer og bestemte aminosyrer. Som et resultat af denne forbrænding dannes
ATP (adenosin trifosfat). ATP er kroppens vigtigste brændstof, der er grundlaget i de biologiske processer, der bl.a. får musklerne til at arbejde, nerverne til at ‘samtale’, hjernen til at fungere. For at ATP-fremstilling kan igangsættes har vi yderligere brug for den meget vigtige ‘aktivator’ glucokinase. Studier har fundet, at fenylglykosider – et aktivt indholdsstof i adaptogener – har en positiv effekt på dannelsen og dermed det tilgængelige niveau af glucokinase.
Antioxidative effekter
Når vi taler om kroniske stresstilstande, befinder vi os i en situation, hvor alle kroppens funktioner bliver holdt i ‘højeste alarmberedskab’. I en sådan situation forbruger kroppens celler som nævnt ovenfor langt mere energi end under normale forhold. Kronisk stress bevirker dermed, at der optræder langt flere ‘affaldsstoffer’ på grund af det øgede stofskifte på celleniveau. Disse affaldsstoffer er de efterhånden så velkendte ‘frie radikaler’ – nogle kedelige størrelser, der har en række negative effekter i kroppen, bl.a. er de i yderste konsekvens i stand til at forårsage celleforandringer og celledød. Antioxidanter hæmmer og bremser de frie radikalers hærgen. Forskningen har vist, at der optræder en række stoffer i adaptogene urter, der har en kraftig antioxidativ virkning. Her er fx tale om lignaner, der blandt andet forekommer i Schisandra sinensis. Lignaner har en antioxidativ effekt, der er 50 gange kraftigere end E- vitaminets.
Øget proteinsyntese
Her er tale om en øget produktion af RNA. RNA-proteinet indgår i den genetiske mekanisme, der sikrer en sund kopiering af DNA i forbindelse med celledelingen. Tilstedeværelsen af adaptogener sikrer således, at celledelingen forløber optimalt selv under oxidativt stressede tilstande. Bl.a. har forsøg med Panax ginseng vist, at de aktive ginsenoider i in vivo-forsøg har kunnet påvirke ondartede celler således, at de under deling ændrer sig til godartede. Selvom der er tale om laboratorieforsøg, er det spændende resultater, der tager pusten fra den engagerede phytoterapeut.
Anvendelse
Vi anvender adaptogene urter i forbindelse med:
- Psykisk stress – fx i forbindelse med depression, angst, søvnproblemer, samt hvor man ønsker at forbedre den mentale og fysiske ydeevne – specielt i tilfælde af fysisk (fx støj eller hede) og psykisk stress, fysisk krævende situationer (fx operationer) samt i forbindelse med intens træning (sport), bjergbestigning (højdeforskelle), ekstreme klimaforhold og ændrede dagrytmer (rejser i tidszoner).
- Biologisk stress – fx kroniske infektioner (bakterielle, virale).
- Forgiftningstilstande- fx alkohol, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer m.m..
- Fatique-tilstande (kronisk træthed). Her er tale om tilstande, som fx optræder efter virale infektioner, og hvor den generelle træthed og utilpashed ikke bedres ved hvile og søvn. Tilstanden er karakteriseret ved oxidativt stress (frie radikaler), og her er virker adaptogenerne helt perfekt både i forhold til at bedre velværet og i forhold til de skadelige effekter, der optræder i forbindelse med frie radikaler.
- Derudover kan der optræde blodsukkerregulerende, blodtryksregulerende og hormonregulerende effekter.
Panax Ginseng
Mange forsøg har vist, at ginseng øger resistensen over for stress og giver øget energi. Ginseng fremmer reaktionsevnen under stress. Efter den stressfulde tilstand er overstået, falder niveauet af binyrebarkhormoner hurtigere til det normale niveau (kroppen får ‘ro på’ igen). Urten forbedrer også intellektuelle funktioner som hukommelse, indlæringsevne, ro og klarhed. Forsøg viser, at ginseng styrker immunforsvaret ved at øge produktionen af lymfocytter, makrofager, NK-celler, antistoffer og interferon. Styrker ligeledes den før omtalte proteinsyntese og fremmer energiproduktionen (nedsætter forbruger af glukose).
Vær opmærksom på, at Panax ginseng har en markant og umiddelbar effekt. Urten kan derfor gavne mange. Ny forskning viser, at den styrker immunforsvaret med 8 %.
Schisandra chinensis
Schisandra øger resistensen/modstandskraften overfor stress og sygdomme og forbedrer udholdenhed. Indeholder de før omtalte lignaner og er dermed en effektiv planteantioxidant. Lignanerne har også en positiv effekt på leverens glykogen- og proteinsyntese. Planten indeholder desuden gomisin A, som modvirker iltning af fedtstoffer (lipidperoxidation).
Schisandra chinensis stimulerer hjerne- og nervefunktion og forbedrer hukommelse, koncentration, koordination og indlæringsevne, skærper sanserne (fremmer syn og hørelse) og modvirker natteblindhed, ‘dårlige nerver’ og depression. Schisandra beskytter leveren mod giftige kemikalier ved at øge dannelsen af kemikalienedbrydende enzymer i leveren (Cytokrom P 450). Cytokrom P 450 øger udskillelsen af karcinogener via leveren, og i forbindelse med dette arbejde er der behov for en specifik og meget kraftig antioxidant: Glutathion. Schisandra sørger for at øge syntesen af glutathion.
Læs også
Stress: Adaptogene droger, der kan hjælpe
Ginseng – bank energien op!
Ginseng til dit immunforsvar – og meget mere
Schisandra – uundværlig i stress-situationer
Schizandra – et kinesisk styrkemiddel
Astragalus – en adaptogen urt med mange anvendelsesmuligheder
Astragalus – en alsidig plante
Super B-Complex – et godt supplement til din travle hverdag