Forskere mener, at næringsstoffet metylsulfonylmetan kan medvirke til at løse helbredsproblemer hos heste og mennesker.
Der er 18 bogstaver i ordet metylsulfonylmetan – et stof, som findes naturligt i fødekæden – men det er i stand til at klare et langt større antal helbredsproblemer hos heste, lyder det fra manden, der fandt frem til stoffet og fra dem, der har eksperimenteret med det. Robert Herschler fra Camas, Washington, fandt i sin tid frem til stoffet og gav det det noget kortere og mere mundrette navn MSM, som han også har registreret som varemærke. Næringsstoffet, som ligner og føles som rørsukker, men er næsten uden smag, er efter sigende i stand til at kurere epifysitis hos hurtigtvoksende enåringe og forbedre gigttilstande hos ældre heste. Desuden har mange oplevet, at problemer med lammelse er blevet afhjulpet, betændelsestilstande er forsvundet, og hestens kredsløbet er forbedret.
Men alt det vil man ikke kunne læse på en MSM-bøtte eller i reklamer for produktet. Hvis producenten skriver den slags anprisninger på etiketten eller i en reklame, vil det være en overtrædelse af USAs fødevarelovgivning.
Reklamer for MSM til behandling af sygdomsrelaterede tilstande vil placere MSM i kategorien “medicin”, og dermed vil der være krav om langvarige og dyre tests, der skal bevise, at der nu også er noget om alle de påståede gode egenskaber, før det kan sælges som medicin.
Men som næringsstof er MSM i kategorien “fødevare”, og dermed falder det uden for de ovennævnte lovkrav.
Selvom MSM er blevet anvendt til heste i mere end fem år, er det kun temmelig få hesteinteresserede, der er klar over, at stoffet eksisterer. Det markedsføres udelukkende gennem dyrlæger, og det er stort set udelukkende tidsskrifter inden for behandling af heste, der har omtalt stoffet.
Kilden til meget af den information, der findes om MSM og stoffets helbredende egenskaber for heste, stammer fra dr. John Metcalf fra Auburn, Washington. Metcalf er dyrlæge med speciale i heste, og han har anvendt MSM til fuldblodsheste, jagtheste, springheste, opvisningsheste, cirkusheste – og på sig selv.
Nogle af hans resultater har været helt igennem opsigtsvækkende. Et fuldblodsføl, som tre uger senere skulle inspiceres til et marked for salg af enåringe, led af svær epifysitis (betændelse i vækstcentret lige over knæet). Dr. Metcalf gav føllet MSM, og da dagen for inspektionen oprandt, var hun helt rask og bestod inspektionen med glans.
Han kan også genkalde sig situationer, hvor trænere og ejere har talt om heste, som har overvundet svære rygproblemer, eller som er sluppet af med en halten på det ene ben efter indtagelse af MSM sammen med foderet. Dr. Metcalf er desuden i gang med, hvad der indtil nu har været et meget vellykket eksperiment med anvendelse af MSM til forebyggelse af epifysitis blandt overfodrede enåringe.
DMSO – baggrunden for MSM
For at forstå, hvad MSM er, og hvordan stoffet virker, skal vi tilbage til slutningen af 1950’erne, hvor en kemiker fra Crown Zellerbach Corporation i Portland, Oregon, blev bedt om at finde anvendelsesmuligheder for et af biprodukterne ved firmaets papirproduktion. Stoffet hed dimetylsulfoxid. Kemikeren hed Robert Herschler, og hans arbejde førte til udvikling af det, der i dag kaldes DMSO.
DMSO er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) til udvortes brug på heste, men det må ikke anvendes indvortes. DMSO bruges i vid udstrækning til at begrænse inflammation i led og områder, der af en eller anden årsag har været udsat for traume som følge af kvæstelser. En af ulemperne ved brugen af DMSO er, at stoffet giver dårlig ånde, samt at der ofte opstår kløe og irritation, hvor stoffet er smurt på (MSM har ingen af disse bivirkninger). I de tidlige stadier af deres arbejde med DMSO kom Herschler og Jacob i kontakt med dr. Metcalf, som på det tidspunkt drev tre hesteklinikker i Portland-området, og som var anerkendt som ekspert i halte heste. De spurgte dr. Metcalf, om han ville være interesseret i at eksperimentere med DMSO på nogle af hans “hestepatienter”.
“Jeg var den første nogensinde, der gav DMSO intravenøst”, fortæller dr. Metcalf. “Jeg havde et mærkeligt føl, som opførte sig, som om det var retarderet. Det ville ikke die, og det var tydeligt for alle, at det ville dø inden ret lang tid. Jeg kunne ikke komme med andre løsningsforslag, så jeg kom til at tænke på, om der måske var områder i dets hjerne, som – måske på grund af fødselsskader – ikke fik blod nok. Og så funderede jeg over, hvad jeg havde, som kunne forbedre kredsløbet. Det fik mig til at tænke på DMSO, og jeg nævnte det for hestens ejer. Jeg sagde, at jeg ikke havde nogen anelse om, om det ville virke, men at føllet sandsynligvis ville dø alligevel. Så han bad mig prøve, og jeg gav føllet en indsprøjtning af 10 cm3 fortyndet DMSO. Ja, det lyder utroligt, men næste dag var han et helt normalt føl”.
Som årene gik, og forsøgene med DMSO fortsatte, bemærkede Herschler et fænomen, som han fandt både interessant og uforståeligt. DMSO er et stof, som hurtigt kommer ind i kroppen, men det forsvinder ligeså hurtigt ud igen, så dets behandlingsmæssige værdi er kortsigtet. Hvis man ønsker en mere langsigtet virkning af stoffet, skal man fortsætte behandlingen og gentage den med korte mellemrum. “Det er lidt det samme, som når man tager en aspirin for en slem hovedpine”, siger han. “Det kommer ind i blodstrømmen i løbet af 10-15 minutter, og det er ude igen i løbet af et par timer. Så vender hovedpinen tilbage, og man er nødt til at tage en ny dosis aspirin”.
Men når det gjaldt DMSO, observerede han, at virkningen holdt sig længere, end man kunne forvente – eller forklare, for den sags skyld. I et forskningsforsøg begyndte Herschler i 1975 at analysere en metabolit af DMSO, metylsulfonylmetan – eller MSM. Det var denne del af det oprindelige produkt, som syntes at give den længste virkning.
Herschler opdagede, at stoffet er i stand til at blødgøre huden. Det førte til mere forskning i samarbejde med dr. Jacob og patienter i behandling for scleroderma, en lidelse, hvor huden og andre organer mister deres elasticitet. Sygdomme kan føre til døden, efterhånden som huden strammes omkring et angrebet organ. Man fandt frem til, at MSM i form af salve gav disse patienter lindring fra deres lidelse.
Det næste, der skulle undersøges, var, om stoffet var skadeligt. En af disse tests går ud på at anbringe et velkendt irritationsfremkaldende stof i det ene øje på en hvid kanin og teststoffet i det andet øje og derefter sammenligne resultaterne efter en række forsøg. Forsøgene viste, at MSM er uskadeligt, men Herschler fulgte en pludselig indskydelse og gik et skridt videre. Han behandlede de kaninøjne, der var røde og hævede fra det irritationsfremkaldende stof, med MSM. “Jeg dryppede et par dråber 5-10 % MSM-opløsning”, fortæller han, “og de (angrebne øjne) blev med det samme bedre. Jeg spurgte mig selv: Hvordan kan det nu være? Det var ikke det, jeg havde forventet. Jeg kiggede på molekylet igen. Det havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan det virker, men jeg har gjort mig nogle tanker”.
Svovlets rolle
En af Herschlers teorier om baggrunden for, hvorfor MSM har så gavnlig en virkning, involverer svovl. “Jeg læste alt, hvad jeg kunne finde om svovl”, siger han. Han fortæller, at hans forskning afslørede, at metylsulfonylmetan var den primære kilde til biologisk tilgængelig svovl, men at på grund af svovlets skrøbelighed lider de fleste dyr og vi mennesker af mangel på dette næringsstof. Han forklarer: “MSM er meget flygtigt. Dette er ikke noget problem inden for marinbiologien, men for landdyr og mennesker er det et stort problem. Stoffet findes naturligt i fødevarer, der er helt friske, men det forsvinder ud af alle former for fødevarer, så snart de udsættes for selve den mindste form for forarbejdning – også noget så simpelt som at høste og tørre hø. Og når det gælder vi mennesker, vil der opstå en generel mangel hos de fleste, medmindre vi spiser fisk og kød råt og indtager vores grønsager uvaskede og rå.”
Man fandt under disse forsøg ud af, at den rigeste kilde til MSM er modermælk, og dermed konkluderede man, at spædbørn og føl ikke i samme grad som voksne vil komme til at lide af svovlmangel. Men voksne fuldblodsheste på en væddeløbsbane vil have en stor risiko for at have for lidt svovl i kroppen, fordi de fodres med forarbejdet hø og korn. “Listen over svovlets opgaver i hestekroppen er lang og omfatter hår, skind og hove, bindevæv og enzymer, hormoner og immunoglobuliner”, siger Herschler. “Uden en tilstrækkelig og korrekt indgivet dosis svovl vil kroppens funktioner, som vi kender dem, ophøre. Uden svovlbindinger i bindevævet vil hesten blive reduceret til en klump flydende protoplasma”. Dermed kan nogle af de gavnlige virkninger ved indgivelse af MSM til heste forklares ved det faktum, at stoffet giver kroppen den rette svovlbalance, så vævene holde elastiske og frie.
Men der er andre gavnlige virkninger, som synes at ligge ud over denne basale forklaring. Fx begyndte Herschler på et ret tidligt tidspunkt i sit arbejde selv at indtage MSM. Han opdagede, at når han tog MSM, var han ikke plaget af tre typer af allergier, som han normalt var nødt til at tage antihistaminer imod på visse tidspunkter af året. Denne oplevelse fik ham til at udforske denne virkning på forsøgsdyr, og han fandt ud af, at MSM populært sagt giver en belægning i hele fordøjelseskanalen (fra munden og ned til tyndtarmen), som gør det umuligt for allergenerne at sætte sig fast og gøre skade. “Det er ikke løsningen på alle allergiproblemer”, skynder Herschler sig at tilføje. “Det virker ikke på alle. Der er ikke nogen, der har løsningen på alle allergiproblemer, men MSM har i hvert fald hjulpet på mine”.
Han fandt også frem til, at MSM kan neutralisere allergiske reaktioner, der i mange tilfælde fremkaldes ved indgivelse af en række forskellige NSAID-præparater, fx antibiotika. Den næste afsløring i denne fortsatte række af begivenheder involverede en ven, som levede i nærheden af Herschlers foretrukne fiskeplads, og som led af emfysem. Hendes lidelse var så alvorlig, at hun dårligt kunne gå fra den ene side af stuen til den anden uden at få stærk åndenød. Herschler fik hende overtalt til at tage MSM regelmæssigt.
Han beskriver næringsstoffets virkning på hendes helbred således: “I løbet af 2-3 uger forandrede hun sig fra en kvinde, som ikke kunne gå tværs gennem stuen uden at miste pusten, til en kvinde, som ikke blot kunne gå helt ud i gården, men kunne gøre det uden at få det dårligt. Jeg dokumenterede hendes fremskridt, og hun nåede til et punkt, hvor hun kunne gå 500 meter ud til postkassen og efter en lille hvilepause kunne gå hjem igen”.
MSM og blødere
“Jeg tror endda, at stoffet vil kunne hjæpe visse former for blødning i lungerne”, siger dr. Metcalf. “Hvis der er en læsion i en lunge, venter den så at sige kun på en større udvidelse af lungen for at kunne rive sig løs, og så opstår blødningen. Hvis vi kan slippe af med denne læsion ved at øge blodcirkulationen i området, som man fx kan med MSM, kan det nedbryde læsionen, og vi kan forebygge, at hesten bliver bløder. Stoffet vil ikke kunne stoppe massive blødninger, men der findes mange grader af bløder-problemer, og jeg tror, at MSM kan gøre en forskel i mange af disse tilfælde”.
Kort tid efter, at Herschler begyndte at give MSM til kvinden, der led af emfysem, skete der noget, der åbnede endnu en dør til anvendelse af næringsstoffet. Kvindens mand led af gigt og var med nogen succes blevet behandlet topisk med DMSO. Men hans sygdom forværredes, da han en dag faldt ned fra husets tag, som han var ved at reparere. Han brækkede heldigvis ikke noget, men, fortæller Herschler, “hans gigtramte led blev meget kvæstede”. Herschler foreslog, at han holdt op med at tage DMSO i en periode og i stedet prøvede MSM. Manden tog 1 tsk MSM 3 gange dagligt, og i løbet af meget kort tid kunne han berette om en klar lindring af gigtsymptomerne.
Dr. Metcalf afprøvede MSM på dyr med samme lidelse – dog i første omgang på en hund frem for en hest. “Vi havde en gammel hund med gigt”, siger han. “Hun fik 4 gigttabletter dagligt, og alligevel skulle vi hjælpe hende, når hun skulle op at stå. Vi prøvede så at holde op med gigttabletterne og give hende MSM i stedet for. Kort tid efter kunne hun igen selv rejse sig, og hun fik et par gode år ekstra”.
Herschler har fortsat sin forskning og er blevet overbevist om, at på grund af sin antimikrobiale virkning “har MSM i høje doser en meget interessant fremtid for en lang række smitsomme sygdomme”. Stoffet er fuldstændigt sikkert til en hvilket som helst anvendelse, siger han, fordi det “har samme toksicitet som vand eller glycerin”.
Dr. Metcalf forsker fortsat i brugen af MSM til heste med en lang række forskellige sygdomme – og han opfordrer sine kolleger til at gøre det samme. Men han skynder sig samtidig at understrege, at hans håb om at finde yderligere anvendelsesmuligheder kun udspringer i hans ønske om som dyrlæge at udforske potentialet i et spændende stof. “Når der sælges en bøtte MSM, får jeg ikke så meget som en femogtyveøre”, siger han. Med et glimt i øjet siger dr. Metcalf, at han afprøvede MSM på sig selv, før han gav det til sine hestepatienter, “fordi jeg ville være sikker på, at jeg ikke gjorde hestene fortræd”. Han fortæller, at han i årevis har haft lændeproblemer, men at de er forsvundet, efter at han er begyndt at tage MSM.
Reducerer betændelsestilstande
“Til heste bruger jeg det overalt, hvor jeg ønsker at reducere en betændelsestilstand og fremme blodcirkulationen”, fortæller dr. Metcalf. “Det er det, der skal til, når et betændt eller beskadiget led skal repareres”. Han har dokumenteret en række succeshistorier med brugen af MSM til afhjælpning af rygproblemer hos heste, bl.a. hans datters springhest og hos en række fuldblods-væddeløbsheste, samt hos cirkusheste og opvisningsheste.
De konkurrencer, en sådan hest er udsat for på den ene eller den anden måde, giver en enorm belastning på dens ryg, forklarer han, og de problemer, der opstår, er både svære at diagnosticere og vanskelige at behandle. “Sacroiliac-området ligger meget dybt”, fortæller han, “og uanset hvad man så smører på overfladen, når det altså ikke ned til der, hvor problemet er. Med MSM kan man komme frem til problemområdet via hestens eget system. Og fordi det er et stof, der naturligt forekommer i kroppen, vil det ikke kunne ses i urinen, og man vil aldrig kunne blive anklaget for at give hesten smertestillende midler”.
Hans datters springhest blev holdt væk fra væddeløbsbanen, fordi den led af kronisk ømme muskler. Han var ikke en glad hest – han gik ofte med ørerne tilbagelagt og halen piskende. Efter en uges behandling med MSM vendte situationen 180 grader. “Jeg er sikker på, at der findes en masse konkurrenceheste med problemer i sacroiliac-området”, siger dr. Metcalf. “Det er det samme som med lændeproblemer hos mennesker. Hvis du har lændeproblemer, så tager du – bogstaveligt talt – ikke dine skridt fuldt ud. Det gør en konkurrencehest heller ikke – den skridter heller ikke fuldt ud, så at sige. Når man ser det over en løbsdistance, så betyder det forskellen mellem en rigtigt god hest, og en hest, der netop er blevet besejret af en rigtigt god hest. Hvis skridtlængden er forkortet med blot en halv centimeter, så taber hesten”.
Forebyggelse og pleje i ét
Dr. Metcalf er også af den opfattelse, at MSM er i stand til både at forebygge og helbrede epifysitis. Han har med stor succes anvendt MSM til en række unge heste, der led af epifysitis, men ingen af de øvrige heste er dog undergået så stor forandring som det fuldblods hoppeføl, som skulle inspiceres med henblik på salg.
“Man kunne gå ind i båsen til hende, og man behøvede sådan set bare pege på hendes knæ, og så vrinskede hun næsten af smerte”, siger han. “Det var så smertefuldt for hende, at hendes røgtere stort set ikke kunne få hende til at gå ud af stalden. Hendes ejer sagde til mig “det haster ikke, doktor, inspektionen er først om tre uger. Vi satte hende på MSM med det samme, og hun bestod inspektionen med glans. Der er ingen, der reelt ved, hvad årsagen til epifysitis er, men det er et faktum, at hvis calcium- og fosforbalancen er forrykket, så KAN det være årsagen, og det er også et faktum, at overfodring med protein kan forårsage sygdommen”.
Dr. Metcalf har desuden dokumenteret positive resultater med brugen af MSM til at fjerne mavesår hos unge føl og har fundet ud af, at det er en god idé at bruge MSM til andre af de problemer, der kan opstå i fordøjelseskanalen. En araberhingst fra Georgia fik et tilfælde af diarré, som fortsatte trods forskellige forsøg på behandling. Der blev tilkaldt specialister, men lige meget hjalp det. Diarréen fortsatte med at plage hesten. Ejeren kom tilfældigt til at læse en artikel, hvor dr. Metcalf beskrev sit arbejde med MSM, og han ringede derfor til denne som et sidste forsøg, inden hesten blev aflivet. Dr. Metcalf sendte en portion MSM til hende, og hesten fik stoffet som en del af sit foder. I løbet af nogle få dage, fortæller dr. Metcalf, blev hestens afføringen igen mere kompakt, og efter seks uger var den fuldstændigt rask igen.
Et diagnostisk redskab
På et andet område har dr. Metcalf anvendt MSM både som diagnoseredskab og som behandling. Han fortæller, at han af og til støder på unge heste, som lider af en alvorlig mangel på koordinationsevne. Det kan være et resultat af det såkaldte “wobbler-syndrom”, også kaldet slingerhed (sammenfald i rygmarven på grund af en forkert dannet cervicalhvirvel). Hvis der er tale om wobbler-syndrom, er udredningen af sygdommen en meget bekostelig affære, og det samme gælder de kirurgiske indgreb, der skal til for at rette op på tilstanden – her er prisen endnu højere.
Men, siger dr. Metcalf, ofte kan de samme symptomer stamme fra skader, der er forårsaget af herpes-virus. Hans erfaring viser, at hvis problemet skyldes herpes-virus, så vil MSM kunne afhjælpe det. Hvis der er ikke sker nogen forbedring af tilstanden ved indtagelse af MSM, så er problemet formentlig wobbler-syndrom, og ejeren kan derefter tage stilling til, om han/hun vil bekoste den dyre behandling eller få dyret aflivet.
Den første erfaring på dette område fik han på Ranier Stable i nærheden af Auburn forud for introduktionen af MSM. Et føl udviste symptomer på wobbler-syndrom i en sådan grad, at ejeren besluttede sig for at få det aflivet. Dr. Metcalf foreslog, at man prøvede med indsprøjtninger af DMSO som en sidste udvej – det kunne jo være, at problemet rent faktisk stammede fra herpes-virus. Føllets problemer forsvandt stort set med det samme, og hesten blev en god væddeløbshest, som vandt med store sejre på de californiske baner. I dag opnår dr. Metcalf de samme resultater med MSM, som han gjorde med DMSO, når han behandler tilstande, der skyldes herpes-virus.
Hjælp til problem-hopper
På grund af MSMs evne til at forbedre blodcirkulationen er dr. Metcalf overbevist om, at stoffet kan være et vigtigt redskab til at få ældre hopper i føl. “Vi kender alle sammen disse bedstemødre-hopper, som bare ligesom lukker af”, siger han. “De har det fint, men deres vævsprøver er dårlige. Vi kan ikke få dem i føl igen. Jeg har tænkt over, hvordan det kan være, og jeg tror, at det har noget at gøre med kredsløbet – blodstrømmen til æggestokkene, og blodstrømmen til livmoderen. Hvis æggestokkene ikke fungerer ordentligt, vil livmoderen ikke være et godt sted for fostret at sætte sig fast. Jeg tror fuldt og fast på, at dette er et område, hvor MSM kan være til gavn, fordi stoffet kan at forbedre blodstrømmen. Jeg vil frygteligt gerne se nogle tiltag (fra dyrlæger med dette speciale) på dette behandlingsområde, så vi kan få konstateret, om vi kan få æggestokkene til at starte produktionen igen, og få gjort livmoderen til et godt ‘opholdssted’ for fostret.”
Man har også iagttaget, at hovene på heste, der får MSM med foderet, vokser hurtigere, og at deres skind får en mere blank overflade. MSM har desuden i nogle tilfælde vist sig at kunne dræbe indvoldsparasitter.
Desuden er der hele problematikken omkring halte heste – og her har man som nævnt set haltheden forsvinde, når hesten får MSM. To landsdækkende opvisningsheste, som ejes af dr. Metcalfs kunder, er sunde og raske og i stand til at konkurrere, når de får MSM. Får de ikke MSM, viser de tegn på halthed.
Men på trods af alle de fremragende resultater, dr. Metcalf har opnået med MSM, skynder han sig at understrege, at stoffet ikke er nogen mirakelkur. “Vi kan ikke forvente mirakler”, siger han. “Man er nødt til at fastslå årsagen til et specifikt problem og derefter sikre sig, at årsagen ikke længere eksisterer, for uanset hvad man gør – hvis årsagen stadig er til stede, når man stopper behandlingen, så vil problemet vende tilbage. Hvis der er ledskader i et hesteknæ, så vil man kunne opnå midlertidig lindring ved hjælp af MSM, men man får ikke en rask hest ud af det”.
Læs også
MSM til heste og kæledyr
MSM – en helt igennem uskadelig kilde til svovl
MSM mod gigt og ledsmerter
MSM Lignisul – en god kilde til svovl
Schisandra – et naturmiddel til heste
Hunde har også godt af kosttilskud
Kilde
Horse, 1987 LS
