Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Grøn byggræs - en vigtig faktor i "Grøn Intensity"

Videnskabeligt navn
Hordeum vulgare, Hordeum distichon. Tilhører græsfamilien.

Almindeligt navn
Byggræs

Botanik
Byggræs er blade af bygplanten, hvor det normalt er kornet, der anvendes. Det kan vokse under en lang række forskellige klimatiske forhold. Byggræs har højere næringsværdi, hvis det høstes tidligt.

Historie
Byg menes at være den første kornsort, mennesket dyrkede. Dets anvendelse til medicinsk formål og som fødevare går helt tilbage til 7.000 år f.Kr. Afgrødemål for byg kan dateres til2.440 f. Kr., og kineserne dyrkede byg ca. 2.000 f. Kr. Siden Bibelens tid har de gamle asiatiske og mellemøstlige kulturer brugt unge hvede- og byggræsplanter som en del af deres ernæring.

I slutningen af 1920'ere vandt vitaminerne større og større accept som en del af menneskets ernæring. Ernæringsforskere undersøgte også den rolle, korn spiller for dyrs sundhed. F.eks. iagttog man i 1931, at kyllinger, der fik en 10% blanding af korngræsser, voksede mere, var mere resistente over for nedbrydende sygdomme og forøgede deres ægproduktion om vinteren fra 38% til 94%.

Yderligere forsøg med en såkaldt "græssaftfaktor" - en vandopløselig ekstrakt af græssaft – tilsat dyrenes foder viste adskillige sundheds- og vækstfremmende virkninger.

I 1940 påviste man, hvordan vitaminer mineraler og protein i korngræsser er af afgørende betydning for dyr og mennesker. Et tørret produkt af korngræs kaldet Cerofylblev i 1939 godkendt som en accepteret fødevare af Council of Foods of the American Medical Association. Senere blev en række syntetiske næringsstoffer tilsat fødevarer, og multivitaminpræparater blev mere og mere populære.

Kemi
Saften af byggræs indeholder vitaminer, bl.a. beta-caroten, B1, B2, B6, B12, pantotensyre og folsyre. Plantens mineraler omfatter kalium, calcium, jern, fosfor og magnesium. Andre indholdsstoffer er klorofyl, aminosyrer, protein, fibre og enzymer (antioxidant-enzym, superoxid dismutase og nitrogen reduktase).

Farmakologi
Der findes endnu ikke referencer, men japanske forskningsresultater tyder på, at byggræsblandinger har en sundhedsfremmende indvirkning på behandlingen af visse hudsygdomme (dermatitis, der skyldes P4D1-protein-fraktioner og visse inflammatoriske tilstande), hepatitis, astma, anæmi, diabetes, leddegigt og stærk overvægt. Saftens betændelseshæmmende virkning er tilskrevet P4D1-fraktionen, der også er nyttig mod blødende tyktarm, mundbetændelse og betændelse i bugspytkirtlen.

Andre forskningsresultater har vist, at mus, der får saftekstrakt af byggræs, vokser hurtigere og har mere energi sammenlignet med mus på en kontrolkost.

Indholdsstoffer i de unge byggræsskud har efter sigende en mavesårshæmmende virkning. Doser på 500 mg pr. kg legemsvægt synes at kunne beskytte slimhinden i fordøjelseskanalen ved stress- og mavesyrefremkaldte mavesår hos rotter. Desuden har et klinisk multicenter-forsøg påvist virkningen af gæret bygfoder til behandling af patienter med mild til moderat aktiv blødende tyktarm.

Hos rotter med forhøjet kolesterolspejl var beta-sitosterol, et af de aktive stoffer i byggræssaften, i stand til at mindske plasmakoncentrationen af kolesterol inden for en uge.

Mangel på B12-vitamin i vegetarisk kost kan undgås ved at tage et tilskud af tøret byggræssaft. Dette findes kommercielt i form af kapsler med pulver af de hele blade og i større mængder af pulver. I et observationsforsøg rapporterede patienter om forbedring i deres fibromyalgi-symptomer efter kostmæssig intervention, der inkluderede byggræs.

Byggræs kan anvendes som adjunktiv behandling til patienter med type Il-diabetes på grund af dets lave glykæmiske og høje insulinæmiske indeks.

I 1979 fremkom data, der tyder på, at hvedegræs virker kræftforebyggende på grund af dets indhold af klorofyl. Kost med tilskud af hvedegræs formindsker kræftsvulster ved dyreforsøg, og byggræs kan måske deaktivere mutagene stoffer og stimulere cellulær reparation af beskadiget DNA. Superoxid dismutase, som findes i store koncentrationer i grøn bygsaft, er en cellulær antioxidant, som beskytter mod bestråling og frie radikaler.

Toksikologi
Der findes ingen rapporter om negative bivirkning eller toksicitet ved byggræsprodukter, og de bør ikke kunne fremkalde allergi hos personer, der er overfølsomme over for gluten, fordi gluten typisk findes i plantens frø, ikke i bladene. Men lider man af glutenallergi, er det bedst at undgå byggræs. Støv fra bygkomet kan fremkalde en allergisk reaktion i luftvejene hos overfølsomme patienter.

Resumé
Brugen af byg som fødevare går helt tilbage til 7.000 f. Kr. Byggræs har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Såvel dyr som mennesker har oplevet dets gavnlige indvirkning på vækst og ernæring. Byggræs kan måske vise sig at være en nyttig behandlingsform mod mavesår og som kolesterolsænkende middel - samt til at opveje mangel på B12-vitamin i vegetarisk kost. Desuden har byggræs i nogle forsøg med mennesker vist potentiale som kræft- og betændelseshæmmer. Der er behov for yderligere videnskabelige forsøg for at kunne fastslå evt. bivirkninger.

Information til patienter

Anvendelse
Historisk set er planten blevet brug til behandling af lidelser i hud, lever, blod og fordøjelseskanal.

Bivirkninger
Byggræs har ingen rapporterede bivirkninger eller toksicitet. Der er behov for yderligere videnskabelige forsøg for at kunne fastslå evt. bivirkninger.

Referencer
Seibold R. Cereal Grass, Nature's Greatest Health Gift. New Canaan, Connecticut: Keats Publishing Inc., 1991.
Margen S. The Wellness Encyclopedia of Food and Nutrition. New York, New York: Random House Inc.,1992.
Balch JF, Balch PA. Prescription for Nutritional Healing. Garden City Park, New York: Avery Publishing Group, 2007.
Ohtake H, Nonaka S, Sawada Y, Hagiwara Y, Hagiwara H, Kubota K. Studies of the constituents of green juice from young barley leaves. Antiulcer activity of fractions of barley juice [på japansk]. Yakugaht Zasshi. 1985;105:1046-l051.
Kanauchi O, Iwanaga T, Mitsuyama K. Germinated barley foodstuff feeding. A novel neutraceutical therapeutic strategy for ulcerative colitis. Digestion. 2001;63(suppl 1):60-67.
Othake H, Yuasa H, Komura C, Miyauchi T, Hagiwara Y, Kubota K. Studies on the constituents of green juice from young barley leaves. Effect on dietarily induced hypercholesterolemia in rats [på japansk]. J Pharma Soc Japan, 1985;105:1052-1057.
Donaldson MS. Metabolic vitamin B12-status on a mostly raw vegan diet with follow-up using tablets, nutritional yeast, or probiotic supplements. Ann Nutr Metab. 2000;44:229-234.
Donaldson MS, Speight N, Loomis S. Fibromyalgia syndrome improved using a mostly raw vegetarian diet: an observational study. BMC Complement Altern Med. 2001;1:7.
Shukla K, Narain JP, Puri P et al. Glycaemic response to maize, bajra and barley. Indian J Physiol Pharmacol. 1997;35:249-254.
Duh PD et al. Antioxidant effects of water extracts from barley (Hordeum vulgare L.) prepared under different roasting temperatures.J Agric Food Chem. 2001;49:1455-1463.
Sander I et al. Identification of wheat flour allergens by means of 2-dimensional immunoblotting. J Allergy Clin Immunol. 2001;107:907-913.
Yap JC et al. A case of occupational asthma due to barley grain dust. Ann Acad Med Singapore. 1994;23:734-736.

Health News 2016

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012