Ginseng har i årtusinder været anset for at have næsten himmelske egenskaber. Den er sin vægt værd i guld – helt bogstaveligt. En af de klassiske solskinshistorier om ginseng lyder som følger:
En gang efter Anden Verdenskrig afholdt man i Geneve en konference med videnskabsfolk fra hele verden. Møderne varede til langt ud på natten, og de vestlige forskere var efterhånden segnefærdige af træthed. De gabte åbenlyst, havde hovedpine af træthed og slæbte sig ned på deres pladser om morgenen. De asiatiske deltagere derimod mødte hver dag oplagte og smilende. Til sidst spurgte de vestlige forskere, hvilken hemmelighed der lå bag al den vitalitet. Som på kommando trak de smilende hver deres pakke ginseng op af lommen.
“Menneskelignende”
Ordet ginseng er en vestlig forenkling af ordet “shin-seng”, som på kinesisk betyder “menneskelignende”. Med nogen fantasi kan man se en vis lighed – hvis man da nogensinde skulle komme på synsafstand af denne 10-15 cm lange rod, der vogtes bedre end guldet i Fort Knox. I gamle dage var det kun fyrster og konger, der måtte spise ginseng, og der var på et tidspunkt dødsstraf for at udføre den kostbare rod af landet.
I handel og vandel modsvarede en håndfuld ginseng en håndfuld af det pureste guld, men modsat guldet, gav ginseng, ud over den klingende inert, både ungdom, skønhed, potens, sundhed, ja, nærmest evigt liv i tilgift. Sådan har det været de sidste 7.000 år, og efter de seneste års forskning og markedsføring at dømme kan lyksalighederne godt fortsætte i nogle tusinde år endnu.
Botanisk set slægter ginsengplanten på vores hjemlige vedbend. Den ædleste udgave kaldes Panax (panax betyder alt-helende) Ginseng C.A. Meyer og har efternavn efter den tyske botaniker, Carl Anton Meyer, som i 1942 fandt og beskrev planten på Manchuriets sneklædte bjergskråninger. Men allerede mere end 100 år tidligere var ginseng-rodens styrkende virkninger kendt i Europa, og tyskeren Weldmann skriver i 1737, “at den sjældent findes i apotekerne, idet den er ganske kostbar og dyr“.
Ginseng-plantager
Ginseng-plantagerI dag er der kun få vildtvoksende ginsengplanter tilbage i naturen. Til gengæld dyrkes den desto mere intenst på store, statskontrollerede plantager, allerbedst på den sandede, koreanske jord omkring 38. breddegrad. Men siden efterspørgslen i Vesten er steget kraftigt, ses den ægte, koreanske Panax C.A. Meyer ofte blandet op med mindre lødige udgaver dyrket andre steder i verden, fx Canada, Japan, USA og Rusland. Den hjemlige kvan er ved nogle lejligheder blevet betegnet som “Nordens Ginseng”, men selv om også denne er en højt skattet lægeurt, så har den intet med ginseng at gøre.
Ginsengroden høstes først, når den er 3-8 år gammel, for først da er de “magiske stoffer”, ginsenosiderne, fuldt udviklede. Planten tåler ikke direkte sollys, derfor ligner plantagerne lange rækker af cykelskure med tag af tætte stråmåtter. Ginseng-plantens blade er grønne som bøgeblade og roden hvid som sne. I handelen forekommer også rød ginseng, som oprindeligt var hvid, men som senere er blevet tørret, enten naturligt ved soltørring eller kunstigt ved dampbehandling, hvorved overfladen bliver rødlig. I nogle kredse af fagfolk vurderes den røde ginseng som værende noget mindre lødig end den hvide, mens andre understreger, at der er tale om nøjagtig samme rod, med de samme virksomme stoffer som den hvide, hvis blot tørreprocessen foregår nænsomt.
Myter og virkning
Men er da ginseng andet end østerlandsk heksebryg? Rodens lighed med et menneske kan have fristet troende kinesere og andre til at få “magiske” indfald på niveau med pulveriseret næsehornshorn og stegte løvehjerter. Hvad siger nutidens videnskabelige dommere?
Ginseng gavner både mænd og kvinder, øger det daglige velbefindende samt forbedrer immunforsvaret. Der er siden 1950’erne udkommet tusindvis af små og store rapporter om ginseng, og der hersker efterhånden ingen tvivl om, at ginseng er et af vor tids vigtigste og mest lødige kosttilskudspræparater. Vigtig, fordi det her er tale om et middel, der i sin opbygning og sammensætning er utrolig rigt på mineraler, sporstoffer, vitaminer og andre virksomme elementer, og fordi vores færdiglavede industrikost i stadig større grad berøves netop denne righoldighed og variation.
Den rigtige dosis
Spørgsmålene i dag samler sig mere om, hvor meget der skal til. De fleste ginseng-producenter samler sig om at anbefale en dosis på 500-1.000 mg ginseng pr. dag, evt. mere, hvis der kræves store præstationer, fx i forbindelse med idræt eller som fysisk og psykisk genopbygning i og efter sygdomsperioder. Men ligesom så megen anden naturlig medicin eller kosttilskud er det det daglige, jævne forbrug over lang tid, som giver de varige resultater. Hurtige “hovsa”-kure af enhver art skaber i de fleste tilfælde ubalance i kroppen, fordi de ikke tager højde for organismens langsommelighed og uendelige kompleksitet.
Ginseng fås fra Natur-Drogeriet A/S både som tonikum og kapsler – og kan købes hos Matas eller i helsekostbutikker.
Læs også
A. O. Hansen: Ginseng – sensationen blandt planterne
Ginseng til dit immunforsvar – og meget mere
Ginseng – et godt anti-aging middel
Ginseng – bank energien op!
Ginseng hjælper mænd med rejsningsproblemer
Ginseng-ekstrakt gavner Parkinson-patienter
Ginseng-undersøgelsen 1987
Ginseng-undersøgelsen 1991
Kilder
Forgo I, Kayasseh L, Staub JJ. Effect of a standardized ginseng extract on general well-being, reaction time, lung function and gonadal hormones. Med Welt. 1:32:751-756.
Cardinal BJ, Engels HJ. Ginseng does not enhance psychological well-being in healthy, young adults: results of a double-blind, placebo-controlled. randomized clinical trial. J Am Assoc. 2001:101:655-660.
Sorensen H. Sonne J. A double-masked study of the effects of ginseng on cognitive functions. Curr Ther Res. 1996:57:959-968.
Sandberg F, Dencker L. Experimental and clinical tests on ginseng. Z Phytother. 1994:15:38-42.
D’Angelo L, Grimaldi R, Caravaggi M et al. A double-blind, placebo-controlled clinical study on the effect of a standardized ginseng extract on psychomotor performance in healthy volunteers. J Ethnopharmacol. 1986:16:15-22.
Siegl C, Siegl HJ. The possible revision of impaired mental abilities in old age: a double-blind study with Panax ginseng. Therapiewoche. 1979:29:4206,4209-4216.
Wesnes KA. Faleni RA, Hefting NR et al. The cognitive, subjective, and physical effects of a ginkgo biloba/panax ginseng combination in healthy volunteers with neurasthenic complaints. Psychopharmacol Bull. 1997:33:677-683.
