Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

MSM - en hjælpende hånd fra naturen til dyr og mennesker 1

Forskere mener, at næringsstoffet metylsulfonylmetan kan medvirke til at løse helbredsproblemer hos heste og mennesker.

Der er 18 bogstaver i ordet metylsulfonylmetan - et stof, som findes naturligt i fødekæden - men det er i stand til at klare et langt større antal helbredsproblemer hos heste, lyder det fra manden, der fandt frem til stoffet og fra dem, der har eksperimenteret med det.

Robert Herschler fra Camas, Washington, fandt i sin tid frem til stoffet og gav det det noget kortere og mere mundrette navn MSM, som han også har registreret som varemærke. Næringsstoffet, som ligner og føles som rørsukker, men er næsten uden smag, er efter sigende i stand til at kurere epify­sitis hos hurtigtvoksende enåringe og forbedre gigttilstande hos ældre heste. Desuden har mange oplevet, at problemer med lammelse er blevet afhjulpet, betændelsestilstande er forsvundet, og hes­tens kredsløbet er forbedret.

Men alt det vil man ikke kunne læse på en MSM-bøtte eller i reklamer for produktet. Hvis produ­centen skriver den slags anprisninger på etiketten eller i en reklame, vil det være en overtrædelse af USAs fødevarelovgivning.

Reklamer for MSM til behandling af sygdomsrelaterede tilstande vil pla­cere MSM i kategorien "medicin", og dermed vil der være krav om langvarige og dyre tests, der skal bevise, at der nu også er noget om alle de påståede gode egenskaber, før det kan sælges som medicin.

Men som næringsstof er MSM i kategorien "fødevare", og dermed falder det uden for de oven­nævnte lovkrav.

Selvom MSM er blevet anvendt til heste i mere end fem år, er det kun temmelig få hesteinteresse­re­de, der er klar over, at stoffet eksisterer. Det markedsføres udelukkende gennem dyrlæger, og det er stort set udelukkende tidsskrifter inden for behandling af heste, der har omtalt stoffet.

Kilden til meget af den information, der findes om MSM og stoffets helbredende egenskaber for he­ste, stammer fra dr. John Metcalf fra Auburn, Washington. Metcalf er dyrlæge med speciale i heste, og han har anvendt MSM til fuldblodsheste, jagtheste, springheste, opvisningsheste, cirkusheste - og på sig selv.

Nogle af hans resultater har været helt igennem opsigtsvækkende. Et fuldblodsføl, som tre uger se­nere skulle inspiceres til et marked for salg af enåringe, led af svær epifysitis (betændelse i vækst­centret lige over knæet). Dr. Metcalf gav føllet MSM, og da dagen for inspektionen oprandt, var hun helt rask og bestod inspektionen med glans.

Han kan også genkalde sig situationer, hvor trænere og ejere har talt om heste, som har overvundet svære rygpro­blemer, eller som er sluppet af med en halten på det ene ben efter indtagelse af MSM sam­men med foderet. Dr. Metcalf er desuden i gang med, hvad der indtil nu har været et meget vel­lyk­ket ekspe­riment med anvendelse af MSM til forebyggelse af epifysitis blandt overfodrede en­åringe.

DMSO - baggrunden for MSM
For at forstå, hvad MSM er, og hvordan stoffet virker, skal vi tilbage til slutningen af 1950'erne, hvor en kemiker fra Crown Zellerbach Corporation i Portland, Oregon, blev bedt om at finde  an­vendelsesmuligheder for et af biprodukterne ved firmaets papirproduktion. Stoffet hed dimetyl­sulfoxid. Kemikeren hed Robert Herschler, og hans arbejde førte til udvikling af det, der i dag kal­des DMSO.

DMSO er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) til udvortes brug på heste, men det må ikke anvendes indvortes. For Herschler og hans forskerkollega dr. Stanley Jacob, som under­viser i kirurgi ved University of Oregon Medical School i Portland, har det sidste kvarte århundrede været præget af frustrationer over FDA og bestræbelser på at opnå godkendelse af DMSO som me­dicin til mennesker.

Til heste bruges DMSO i vid udstrækning til at begrænse inflammation i led og områder, der af en eller anden årsag har været udsat for traume som følge af kvæstelser. En af ulemperne ved brugen af DMSO er, at stoffet giver dårlig ånde, samt at der ofte opstår kløe og irritation, hvor stoffet er smurt på (MSM har ingen af disse bivirkninger).

I de tidlige stadier af deres arbejde med DMSO - for omkring 25 år siden - kom Herschler og Jacob i kontakt med dr. Metcalf, som på det tidspunkt drev tre hesteklinikker i Portland-området, og som var anerkendt som ekspert i halte heste. De spurgte dr. Metcalf, om han ville være interesseret i at eksperimentere med DMSO på nogle af hans "hestepatienter".

"Jeg var den første nogensinde, der gav DMSO intravenøst", fortæller dr. Metcalf. "Jeg havde et mærkeligt føl, som opførte sig, som om det var retarderet. Det ville ikke die, og det var tydeligt for alle, at det ville dø inden ret lang tid. Jeg kunne ikke komme med andre løsningsforslag, så jeg kom til at tænke på, om der måske var områder i dets hjerne, som - måske pågrund af fødselsskader - ikke fik blod nok.

Og så funderede jeg over, hvad jeg havde, som kunne forbedre kredsløbet. Det fik mig til at tænke på DMSO, og jeg nævnte det for hestens ejer. Jeg sagde, at jeg ikke havde nogen anelse om, om det ville virke, men at føllet sandsynligvis ville dø alligevel. Så han bad mig prøve, og jeg gav føllet en indsprøjtning af 10 cm3 fortyndet DMSO. Ja, det lyder utroligt, men næste dag var han et helt nor­malt føl".

Som årene gik, og forsøgene med DMSO fortsatte, bemærkede Herschler et fænomen, som han fandt både interessant og uforståeligt. DMSO er et stof, som hurtigt kommer ind i kroppen, men det forsvinder ligeså hurtigt ud igen, så dets behandlingsmæssige værdi er kortsigtet. Hvis man ønsker en mere langsigtet virkning af stoffet, skal man fortsætte behandlingen og gentage den med korte mellemrum.

"Det er lidt det samme, som når man tager en aspirin for en slem hovedpine", siger han. "Det kom­mer ind i blodstrømmen i løbet af 10-15 minutter, og det er ude igen i løbet af et par timer. Så ven­der hovedpinen tilbage, og man er nødt til at tage en ny dosis aspirin".

Men når det gjaldt DMSO, observerede han, at virkningen holdt sig længere, end man kunne for­vente - eller forklare, for den sags skyld.

I et forskningsforsøg begyndte Herschler i 1975 at analysere en metabolit af DMSO, metylsulfonyl­metan - eller MSM. Det var denne del af det oprindelige produkt, som syntes at give den længste virkning.

Herschler opdagede, at stoffet er i stand til at blødgøre huden. Det førte til mere forskning i samar­bejde med dr. Jacob og patienter i behandling for scleroderma, en lidelse, hvor huden og andre or­ganer mister deres elasticitet. Sygdomme kan føre til døden, efterhånden som huden strammes om­kring et angrebet organ. Man fandt frem til, at MSM i form af salve gav disse patienter lindring fra deres lidelse.

Det næste, der skulle undersøges, var, om stoffet var skadeligt. En af disse tests går ud på at anbrin­ge et velkendt irritationsfremkaldende stof i det ene øje på en hvid kanin og teststoffet i det andet øje og derefter sammenligne resultaterne efter en række forsøg. Forsøgene viste, at MSM er uskade­ligt, men Herschler fulgte en pludselig indskydelse og gik et skridt videre. Han behandlede de ka­ninøjne, der var røde og hævede fra det irritationsfremkaldende stof, med MSM.

"Jeg dryppede et par dråber 5-10% MSM-opløsning", fortæller han, "og de (angrebne øjne) blev med det samme bedre. Jeg spurgte mig selv: Hvordan kan det nu være? Det var ikke det, jeg havde forventet. Jeg kiggede på molekylet igen. Det havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle. Jeg ved sta­dig ikke helt, hvordan det virker, men jeg har gjort mig nogle tanker".

Svovlets rolle
En af Herschlers teorier om baggrunden for, hvorfor MSM har så gavnlig en virkning, involverer svovl.

"Jeg læste alt, hvad jeg kunne finde om (næringsstoffet) svovl", siger han. "Det er faktisk underligt, men jo mere litteratur man kigger på, jo mere går det op for én, at der kun står meget lidt om svovl. Der er ikke nogen, der er kommet med anbefalede doser - hverken maksimum eller minimum. Og der står heller ikke noget om kilder til biologisk tilgængelig svovl for højerestående dyr og menne­sker - ud over aminosyrerne methionin og cystein".

Han fortæller, at hans forskning afslørede, at metylsulfonylmetan var den primære kilde til biolo­gisk tilgængelig svovl, men at på grund af svovlets skrøbelighed lider de fleste dyr samt vi menne­sker af mangel på dette næringsstof.

Han forklarer: "MSM er meget flygtigt. Dette er ikke noget problem inden for marinbiologien, men for landdyr og mennesker er det et stort problem. Stoffet findes naturligt i fødevarer, der er helt fri­ske, men det forsvinder ud af alle former for fødevarer, så snart de udsættes for selve den mindste form for forarbejdning - også noget så simpelt som at høste og tørre hø. Og når det gælder vi men­nesker, vil der opstå en generel mangel hos de fleste, medmindre vi spiser fisk og kød råt og indta­ger vores grønsager uvaskede og rå."

Man fandt under disse forsøg ud af, at den rigeste kilde til MSM er modermælk, og dermed konklu­derede man, at spædbørn og føl ikke i samme grad som voksne vil komme til at lide af svovlman­gel. Men voksne fuldblodsheste på en væddeløbsbane vil have en stor risiko for at have for lidt svovl i kroppen, fordi de fodres med forarbejdet hø og korn.

"Listen over svovlets opgaver i hestekroppen er lang og omfatter hår, skind og hove, bindevæv og enzymer, hormoner og immunoglobuliner", siger Herschler. "Uden en tilstrækkelig og korrekt ind­givet dosis svovl vil kroppens funktioner, som vi kender dem, ophøre. Uden svovlbindinger i binde­vævet vil hesten blive reduceret til en klump flydende protoplasma".

Dermed kan nogle af de gavnlige virkninger ved indgivelse af MSM til heste forklares ved det fak­tum, at stoffet giver kroppen den rette svovlbalance, så vævene holde elastiske og frie.

Men der er andre gavnlige virkninger, som synes at ligge ud over denne basale forklaring. F.eks. be­gyndte Herschler på et ret tidligt tidspunkt i sit arbejde selv at indtage MSM. Han opdagede, at når han tog MSM, var han ikke plaget af tre typer af allergier, som han normalt var nødt til at tage anti­histaminer imod på visse tidspunkter af året.

Denne oplevelse fik ham til at udforske denne virkning på forsøgsdyr, og han fandt ud af, at MSM, sagt på almindeligt dansk, giver en belægning i hele fordøjelseskanalen (fra munden og ned til tynd­tarmen), som gør det umuligt for allergenerne at sætte sig fast og gøre skade.

"Det er ikke løsningen på alle allergiproblemer", skynder Herschler sig at tilføje. "Det virker ikke på alle. Der er ikke nogen, der har løsningen på alle allergiproblemer, men MSM har i hvert fald hjulpet på mine".

Han fandt også ved laboratorieforsøg frem til, at MSM kan neutralisere allergiske reaktioner, der i mange tilfælde fremkaldes ved indgivelse af en række forskellige NSAID-præparater, f.eks. anti­biotika.

Den næste afsløring i denne fortsatte række af begivenheder involverede en ven, som levede i nær­heden af Herschlers foretrukne fiskeplads, og som led af emfysem. Hendes lidelse var så alvorlig, at hun dårligt kunne gå fra den ene side af stuen til den anden uden at få stærk åndenød. Herschler fik hende overtalt til at tage MSM regelmæssigt.

Han beskriver næringsstoffets virkning på hendes helbred således: "I løbet af 2-3 uger forandrede hun sig fra en kvinde, som ikke kunne gå tværs gennem stuen uden at miste pusten, til en kvinde, som ikke blot kunne gå helt ud i gården, men kunne gøre det uden at få det dårligt. Jeg dokumente­rede hendes fremskridt, og hun nåede til et punkt, hvor hun kunne gå 500 meter ud til postkassen og efter en lille hvilepause kunne gå hjem igen".

Denne udvikling fik dr. Metcalf til at eksperimentere med MSM til heste, som viste tegn på lunge­problemer. Han fortæller, at han har opnået gode resultater med at fjerne åndedrætslyde og eng­brystighed.

MSM og blødere
"Jeg tror endda, at stoffet vil kunne hjæpe visse former for blødning i lungerne", siger dr. Metcalf. "Hvis der er en læsion i en lunge, venter den så at sige kun på en større udvidelse af lungen for at kunne rive sig løs, og så opstår blødningen. Hvis vi kan slippe af med denne læsion ved at øge blod­cirkulationen i området, som man f.eks. kan med MSM, kan det nedbryde læsionen, og vi kan fore­bygge, at hesten bliver bløder. Stoffet vil ikke kunne stoppe massive blødninger, men der findes mange grader af bløder-problemer, og jeg tror, at MSM kan gøre en forskel i mange af disse til­fælde".

Kort tid efter, at Herschler begyndte at give MSM til kvinden, der led af emfysem, skete der noget, der åbnede endnu en dør til anvendelse af næringsstoffet. Kvindens mand led af gigt og var med no­gen succes blevet behandlet topisk med DMSO. Men hans sygdom forværredes, da han en dag faldt ned fra husets tag, som han var ved at reparere.

Han brækkede heldigvis ikke noget, men, fortæller Herschler, "hans gigtramte led blev meget kvæ­stede".

Herschler foreslog, at han holdt op med at tage DMSO i en periode og i stedet prøvede MSM. Man­den tog en teskefuld MSM tre gange dagligt, og i løbet af meget kort tid kunne han berette om en klar lindring af gigtsymptomerne.

Dr. Metcalf afprøvede MSM på dyr med samme lidelse - dog i første omgang på en hund frem for en hest. "Vi havde en gammel hund med gigt", siger han. "Hun fik fire gigttabletter dagligt, og alli­gevel skulle vi hjælpe hende, når hun skulle op at stå. Vi prøvede så at holde op med gigttabletterne og give hende MSM i stedet for. Kort tid efter kunne hun igen selv rejse sig, og hun fik et par gode år ekstra".

Herschler har fortsat sin forskning og er blevet overbevist om, at på grund af sin anti-mikrobiale virkning "er der en meget interessant fremtid for en lang række smitsomme sygdomme, hvis man anvender MSM i høje doser".

Stoffet er fuldstændigt sikkert til en hvilket som helst anvendelse, siger han, fordi det "har samme toksicitet som vand eller glycerin".

Dr. Metcalf forsker fortsat i brugen af MSM til heste med en lang række forskellige sygdomme - og han opfordrer sine kolleger til at gøre det samme.

Men han skynder sig samtidig at understrege, at hans håb om at finde yderligere anvendelsesmulig­heder kun udspringer i hans ønske om som dyrlæge at udforske potentialet i et spændende stof. "Når der sælges en bøtte MSM, får jeg ikke så meget som en femogtyveøre", siger han.

Med et karakteristisk glimt i øjet siger dr. Metcalf, at han afprøvede MSM på sig selv, før han gav det til sine hestepatienter, "fordi jeg ville være sikker på, at jeg ikke gjorde hestene fortræd". Han fortæller, at han i årevis har haft lændeproblemer, men at de er forsvundet, efter at han er begyndt at tage MSM.

Læs resten af artiklen HER!

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012