Naturmidler Skønhed

Henna til håret og kroppen

Planten, der sætter kulør på tilværelsen

Har du planer om at ændre på din hårfarve? Det lyder måske skræmmende, men der er ikke noget nyt i det: Man har fundet egyptiske mumier med rester af rød hårfarve – og det er med til at bevise, at mennesket har farvet sit hår i tusindvis af år. Man kan bruge mange forskellige planter – lige fra valnødder til kaffebønner. Men Lawsonia inermis, hennaplanten, er langt den mest foretrukne, når det gælder farvning af hår – og sådan har det været siden tidernes morgen.

Henna til håret og kroppen

Royal skønhed

Cleopatra er formentlig historiens mest glamourøse hennabruger. Det Gamle Testamente fortæller, at også Kong Salomon brugte henna (og i øvrigt også indigo til at tone sit skæg).

I vore dage bruges henna til mindre opsigtsvækkende genoplivninger – nemlig til at give nyt liv til kedeligt hår. I østen bruges planten både som farve og som balsam, og tusindvis af kvinder føler, at deres hår får en blød, sund struktur – ud over den flotte røde nuance.

Farver ude og inde

L. inermis tilhører kattehalefamilien (Lythraceae). Det er en flerårig plante, som vokser i Egypten, Indien og dele af Mellemøsten. Den kan blive op til 75 cm høj. I USA trives den dog bedst som etårig plante udendørs. Vil man gerne have fornøjelse af planten år efter år, kan man sætte den i en potte i stedet for direkte i jorden – så har man muligheden for at tage den indendørs, når frosten melder sig.

Hennaplanten har hvide og røde blomster, der dufter meget. I dag plantes den primært som pyntehegn, men den kendes dog allerbedst for brugen af dens tørrede, pulveriserede blade, som giver en farvefast orange, rød eller brun farve til hår og hud. De tørrede og pulveriserede hennablade indeholder 0,5-1,5 lawsone – den ingrediens, som giver plantens dens farvende egenskaber. Hennaplanten indeholder desuden mannit, tanninsyre, planteslim, gallusgarvesyre og napthoquinon.

Øst møder vest

I litteraturen findes der masser af beskrivelser af hennas naturligt beskyttende og genopbyggende virkning på håret. Troen på de gode egenskaber ved henna – også kendt som mehndi i Indien – er stadig stærk i vore dage. Planten bruges både til hår og hud af tusindvis af kvinder i Indien og Mellemøsten. Indiske kvinder er så betagede af henna, at et velrenommeret hårinstitut i Hyderabad er kommet i søgelyset, fordi man her hævder, at henna gør håret skørt og udtørrer det.

Men den slags påstande ser ikke ud til at have nogen effekt på hennaens popularitet – hverken i øst eller vest. Planten tilsættes ofte til shampoo og balsam og bruges i stadig stigende grad til farvning af hår.

Henna anses af en stor fanskare i England og USA for at være et sikkert alternativ til de kemiske hårfarvningsmidler – uden nogen former for bivirkninger. De fleste hennabrugere hævder, at deres hår føles let og blødt efter brugen af henna, og at de er tilfredse med den farve, håret får – ligefra kastanjebrun til mørklilla afhængig af den oprindelige hårfarve.

Brugsvejledning

Henna sælges som et grønbrunt pulver bestående af de pulveriserede blade og stilke af L. inermis. Pulveret blandes op i en tilpas mængde vand (eller citronsaft, te, kaffe eller endog vin), så det får en konsistens som yoghurt.

Hvis du ikke kan lide lugten af hø, vil du heller ikke bryde dig om at bruge henna. Det kan sætte pletter på omgivelserne, så tag noget gammelt tøj på, og flyt alle de tæpper og håndklæder, som du ikke vil have ødelagt af hennapletter. Put noget vaseline på huden ved hårgrænsen, omkring ørerne og i nakken. Og glem ikke at tage handsker på!

Kom hennamassen i håret med en kam, en ske eller en plastikflaske. Pak derefter håret ind i plastik for at holde på varmen og lad plastikken sidde i flere timer. Skyl grundigt og vask håret med shampoo. Tør håret med et gammelt håndklæde, der gerne må få et par pletter. Og brug gerne det samme håndklæde de næste par gange, du vasker håret. Selvom henna i tør tilstand er stabilt, så kan du godt risikere misfarvninger på håndklædningerne de første par gange, du vasker håret, efter at du har farvet det.

Ifølge inkarnerede hennabrugere holder en behandling i alt fra 3 uger til flere måneder. Varigheden afhænger af, hvilken hårfarve du havde, inden du farvede håret.

Advarsler, du bør tage alvorligt

Kom aldrig henna i hår, som er blevet trukket ud, permanentet, farvet eller affarvet i løbet af det seneste år, siger eksperter. Resultaterne kan variere fra ’underligt’ til ’katastrofalt’. Henna i kemisk behandlet hår er lig med dødt hår! Der er ikke noget at gøre. Vi taler om kronragning eller nonnekloster…

Som det gælder for alle former for hårfarve, så er det en vældig god idé at farve et lille område først for at se, om du evt. er allergisk over for planten. Kløe, blæner eller udslæt betyder, at du reagerer allergisk. Hvis du oplever nogle af disse reaktioner, skal du ikke gå videre med hårfarvningen. Det er også værd at bemærke, at henna ikke lysner dit hår og ikke har nogen god virkning på hår, som er 50 % gråt (eller mere).

Og en god idé til førstegangsbrugere er at teste en hårlok. Klip en lille lok hår af, farv den med henna, vask den og lad den tørre. Hvis du bliver forskrækket over lokkens farve, så lad være med at farve resten af håret.

Henna til kroppen

Man har i de senere år igen rettet opmærksomheden mod henna, fordi planten i stigende grad – også her i Europa – anvendes til midlertidige kropstatoveringer. Mehndi er ikke kun det indiske ord for henna, men også betegnelsen for den traditionelle form for kropsdekoration for både mænd og kvinder i lande som Indien, Marokko, Egypten, Kuwait og Pakistan. Oprindeligt – dvs. for flere tusind år siden – var det et festritual, som var forbeholdt særlige lejligheder, specielt bryllupper.

Mehndi anvendes stadig ved bryllupper i Indien og blandt indiske emigranter i andre lande. Traditionelt maler familiens kvinder fantastiske mønstre på brudens hænder og fødder med hennapasta. I nogle familier er det svigermoderen, der kommer den første dråbe henna på svigerdatterens hud. Hvis farven er mørk, er det et godt varsel for ægteskabet og for forholdet mellem svigermor og svigerdatter.

I 1998 blev det moderne at have en hennadekoration på kroppen, efter at Madonna optrådte i musikvideoen Frozen med hennatatoveringer på hænderne. Mehndi blev derefter ret hurtigt et modefænomen, som kendte personligheder som Naomi Campbell, Drew Barrymore og Darryl Hannah også smykkede sig med. Og efterhånden som flere og flere unge mennesker styrtede hen for at få deres egen mehndi, begyndte meldingerne om hudreaktioner at indløbe.

Pas på sort henna og henna med kemikalieerstatninger!

Den 18. april 2001 udsendte de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) en advarsel mod henna på huden. Dette skete som svar på en række tilfælde af allergiske reaktioner og hudsår som følge af hennatatoveringer. Faren ligger ikke i den rene hennapasta, men i de stoffer, som ofte tilsættes hennaen for at gøre den mørkere. Ifølge FDA kan såkaldte sorte eller blå hennatatoveringer indeholde “kultjære”-farvestoffet paraphenylenediamin, også kendt som PPD. Selvom PPD er ganske lovligt som ingrediens i kemiske hårfarvningsmidler, så er det hverken godkendt eller lovligt til brug på huden i form af hennatatoveringer.

Det kan ligne noget af en selvmodsigelse, at FDA tillader brugen af PPD på hovedbunden, men nedlægger forbud mod brug af stoffet på resten af kroppen. Forklaringen er, at der på alle pakninger med permanent hårfarve står en advarsel om, at der kan forekomme allergiske reaktioner, og en påmindelse om, at man bør foretage en farvningsprøve inden brug. Men når man får en mehndi, der er udført med hennapulver tilsat PPD, så er der ikke nogen form for advarsel eller test.

Ren henna er uskadeligt

Dr. E. J. van Zuuren fra Leids University Medical Center i Holland bekræfter, at henna i sig selv er et sikkert alternativ til permanent tatovering. “Kontaktdermatitis som følge af [ren] henna ses kun i sjældne tilfælde. De fleste reaktioner skyldes tilsætningsstoffer, specielt PPD, som blandes i for at fremskynde farvningsprocessen og give en mørkebrun eller sort farve.”

Dr. van Zuuren fortæller om en mor og hendes to sønner på hhv. 8 og 10 år, som reagerede på hennatatoveringer med allergisk kontaktdermatitis og ardannelse i huden. “Vi testede et lille område for reaktioner mod PPD, og alle tre patienter reagerede kraftigt. Det betyder, at de aldrig vil kunne farve håret, og at de har en øget risiko for krydsreaktioner, hvis de benytter andre former for farvestoffer.”

Henna med tilsatte kemikalier kan give livslang overfølsomhed

Et eksempel på krydsreaktion er, at mange mennesker, der reagerer negativt på en hennatatovering, vil komme ud for en allergisk reaktion i form af akut kontaktdermatitis, hvis de farver deres hår med permanent (PPD) farve. Dr. Riboulet-Delmas fra Sainte-Justine Hospital i Quebec fortæller, at reaktioner på tatoveringer med henna indeholdende PPD går fra “post-inflammatorisk hyperpigmentering på tatoveringsstedet til permanent sensibilisering mod PPD og beslægtede stoffer.” På godt dansk betyder det, at når du reagerer på PPD, kan du sandsynligvis ikke bruge kemiske hårfarver igen – nogensinde.

Det er til at leve med – det er mere bekymrende, at der er en sammenhæng mellem brugen af permanent hårfarve (med PPD) og en øget risiko for kræftsygdomme. Selvom man stadig diskuterer frem og tilbage, er bare det, at der er stillet spørgsmålstegn ved hårfarvernes indvirkning, nok til at overbevise en hel del af os om, at det er bedre at skifte til henna – verdens ældste naturlige hårfarvningsmiddel.

Læs også
Rød henna-pulver
Advarsel mod henna tilsat kemikalier
Kisel gør håret tykkere
Zink er vigtigt for et sundt hår
Forbrugererfaring: Gode råd om hennapulver fra en frisør
Forbrugererfaring: Et godt råd ved langtidsbrug af henna