I starten af det 20. århundrede havde forskningsmæssige, tekniske og medicinske fremskridt godkendt fosfolipider som de aktive ingredienser i lecithin. Masser af mennesker kender lecithin, så hvorfor er der ingen, der ved, hvad “fosfolipider” er?
Hvad er fosfolipider?
En del af forklaring er nok, at man skal krølle tungen lidt for at sige “fosfolipider”. Men der ER ikke noget bedre ord til at beskrive disse stoffer – en række komplekse biologiske molekyler, som hver har en “hoved”-gruppe, som indeholder fosfor, og en “hale”-gruppe, som normalt ligner fedtsyrer. Nogle eksperter sætter dem i gruppe med fedtstoffer som triglycerider, men biokemisk er de så meget mere funktionelle, at fosfolipider er det mest beskrivende, nutraceutiske navn.
Fosfolipider findes i alle former for liv og er nogle af livets primære byggestene. Nogle fosfolipider kan klassificeres som betinget essentielle næringsstoffer, fordi enzymer og co-faktorer er nødvendige for, at de kan dannes i kroppen. Fosfolipid-indtaget gennem kosten er dalet for de fleste indbyggere i den vestlige verden – primært fordi vores fødevarer bliver mere og mere forarbejdede og raffinerede. De fødevarer, der indeholder den største mængde fosfolipider, er æg, kød fra muskler og organer, mælk og jordnøddesmør.
Fosfolipider er ortomolekyler – det vil helt bogstaveligt sige ”molekyler, som er ortodokse for kroppen”, som afdøde Nobelpristager Linus Pauling definerede det. Fosfolipider har en unik molekylær struktur, som formentlig i sin tid gjorde dem til en del af selve livets opståen.
Fosfolipid-molekylet er amfifilt, hvilket betyder, at det er elektrisk ladet i denne ene ende (den hydrofile eller vand-”venlige”) og uden elektrisk ladning i den anden ende (den lipofile eller fedt-”venlige”). Dette giver fosfolipiderne unikke emulgerende og fugtgivende egenskaber. Som emulgator, fx i galdevæsken, sikrer fosfolipiderne en fin fordeling af fedtholdige fødevaremolekyler i vandfasen og forbedrer dermed fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer. Som et overfladeaktivt befugtningsmiddel, fx i vores lunger, tarme og nyrer, er fosfolipiderne med til at sikre, at stoffer kan blandes på berøringsfladerne mellem luft og væske og mellem luft og faste stoffer.
Fosfolipidmolekylerne kan også spontant samles i strukturer, fx til de cirkulerende lipoprotein-partikler, som transporterer fedtopløselige næringsstoffer og kolesterol rundt i kroppen. Men den mest afgørende funktion, fosfolipiderne har for hele vores eksistens, ligger i cellemembran-systemet. Disse tredimensionelle, ”lagen”-lignende molekylære ansamlinger består hovedsageligt af katalytiske proteiner, som er indbygget i en kontinuerlig matrix – eller et skelet af fosfolipider med en lille mængde kolesterol, om man vil.
Lecithins oprindelse
Fosfolipid-historien begynder med lecithin, hvis navn er afledt af det græske ord lekithos, som betyder æggeblomme. Omkring 1847 lykkedes det for forskeren Maurice Gobley at isolere stoffet fra æg. Men lecithin fra æg var alt for dyrt til anvendelse i industrien, og det var først, da man fandt ud af at isolere stoffet fra sojabønner, at lecithin vandt bredt indpas i industrien.
Kommercielt sojabønnelecithin stammer fra Tyskland i 1920’erne. I dag anvendes lecithin meget bredt i fødevareindustrien som emulgator, fugtmiddel til pulveriserede ”instant”-fødevarer (fx kaffe, pulversupper mv.), inden for chokoladeindustrien til at gøre produkterne flydende, til at stabilisere bagværk, som slip-let middel til stegepander, til melforbedring og som tilsætningsstof til dyrefoder.
Industrielt fremstilles lecithin-formerne som en form for råolie, der stammer fra den proces, hvor man fjerner gummistoffer fra sojabønner ved at knuse dem. Ved hjælp af selektiv opløsningsudvinding fjerner man først de mindst fugtgivende, olierede komponenter (primært triglycerider). Den deraf følgende oliefrie lecithin, beriget med fosfolipider, kan derefter forarbejdes, så den beriger bestemte fosfolipider i blandingen. Dette er råmaterialet til de kommercielt tilgængelige fosfolipid-holdige nutraceuticals.
Kemisk set kommer ordet fosfolipid fra det faktum, at disse molekyler indeholder fosfor. De er elektrisk ladede lipider, som er uopløselige i acetone, men opløselige i polære væsker som fx ætylalkohol. Der findes hundredevis af forskellige fosfolipider, men de fosfolipider, der anvendes inden for den nutraceutiske industri, kommer alle fra samme klasse: Glycerofosfolipider.
Fosfatidylcholin: Post-lecithin
Fosfatidylcholin (PC) udgør det mest fremherskende stof i lecithin. Til dato er der foretaget ni dobbelt-blind forsøg på området, og alle tyder på, at PC klinisk set støtter leverens genopbygning efter toksiske angreb eller akutte og kroniske skader forårsaget af virus.
Det seneste dobbelt-blind forsøg, som blev foretaget ved et samarbejde mellem flere forsøgscentre, omfattede 176 patienter med kronisk viral hepatitis (B eller C). Disse patienter fik først interferon alfa i 24 uger og derefter – tilfældigt – enten 1,8 g PC pr. dag eller placebo i 24 uger. Betydeligt flere patienter med hepatitis C reagerede på PC, mens de patienter, der led af hepatitis B, reagerede ikke så godt på PC. Den biokemiske reaktion på behandlingen blev defineret som en reduktion i blodets alanin-aminotransferase-værdi med mere end 50 % i forhold til den værdi, man målte ved forsøgets begyndelse. PC viste sig også at have en potentielt livreddende virkning ved forgiftning med medicin eller fluesvampe, alkohol-relaterede leverskader og hepatitis B-virus.
Leveren er kroppens arbejdshest, og dens specifikke vævsceller er i høj grad afhængig af membran-fosfolipiderne for at kunne bearbejde de nyoptagne næringsstoffer optimalt, samle cirkulerende lipoproteiner (bl.a. LDL- og HDL-kolesterol) og afgifte kroppen for de tusindvis af potentielt skadelige kemikalier, der kommer ind i kroppen udefra. Men membranerne er yderst sårbare over for skadelig eller betændelsesfremmende aktivitet, og udskiftningen er høj som resultat af den afgiftende aktivitet. PC er den rigeste af fosfolipiderne i cellemembranen, og derfor den vigtigste byggesten til at levere den membranmasse, der skal erstatte de nedslidte celler.
Gennem sin choline hovedgruppe leverer PC andre ingredienser til leverens regeneration inden for metylgrupper, som støtter mange af de vigtigste stofskiftestier, som er nødvendige for den génduplikering, der går forud for celledelingen. Disse yderligere kvaliteter giver PC en enestående betydning for aktivering, formering, modning og regeneration af levercellerne efter skader.
PC har gode emulsifierende egenskaber, som leveren trækker på, når den producerer galdesaft. Desuden har stoffet en fremragende evne til at påvirke overfladespændingen – en egenskab, som vores lunger og tarmslimhinde er afhængige af for deres luft- og væskeudveksling. PC beskytter desuden slimhinden i menneskets fordøjelseskanal mod skadelige angreb. Man har tilsat PC og andre ægge-fosfolipider til modermælkserstatning til spædbørn for at kunne reducere antallet af tilfælde af livstruende nekrotiserende enterocolitis (dødelig tarmkatar) blandt for tidligt fødte børn.
PC er desuden den dominerende byggesten for de cirkulerende lipoproteiner. Stoffet er sikkert og kan uden problemer tåles i doser på op til ca. 20 g pr. dag. Desuden har det en pris, der gør det overkommeligt at investere i til fremstilling af funktionelle fødevarer – dog er det ikke velegnet til drikkevarer.
Husk fosfatidylserin
Effektiviteten ved fosfatidylserin (PS) for åndsevner og andre højere hjernefunktioner er blevet påvist gennem 20 dobbeltblind forsøg. Hovedparten af disse forsøg involverede forsøgspersoner på 50 år eller mere. Op gennem 1990’erne blev der foretaget to afgørende forsøg med materiale udvundet af kohjerner i USA af hukommelsespioneren Thomas H. Crook III og hans kolleger.
I det første af de to forsøg fik 149 patienter med aldersrelateret nedsat hukommelse 300 mg PS pr. dag eller placebo i 12 uger. Ved hjælp af velunderbyggede tests relateret til daglige indlærings- og hukommelsesopgaver fandt de frem til, at den patientgruppe, der led af de alvorligste problemer ved forsøgets start, oplevede en statistisk signifikant forbedring efter indtagelse af PS i forhold til den gruppe, der tog placebo. Crook konkluderede, at PS kunne ”skrue tiden tilbage for aldringsprocessen”.
PS kan også være til stor gavn for børn med kognitive og humørmæssige problemer. Et forsøg foretaget af CA Ryser, MD, omfattede 27 ADHD-børn i alderen 3-19 år (som deltog med forældrenes tilladelse). Hun individualiserede deres ADHD-behandling med næringsstoffer og medicin, som sædvanligt, og tilføjede derefter soja-PS til deres behandlingsplaner. Hvert barn fik 200 mg eller 300 mg PS dagligt (afhængigt af kropsstørrelse) i fire måneder.
Ryser konkluderede, at PS havde en klinisk signifikant positiv indvirkning på 25 af de 27 børn. PS forbedrede deres koncentrationsevne, opmærksomhed, indlæring, adfærd og boglige præstationsevne – tilsyneladende ud over det niveau, de var nået til med fiskeolie og andre kosttilskud. De børn, der fik metylfenidat (Ritalin) eller anden medicin, syntes også at kunne få en ekstra fordel ud af at tage PS, som også havde en gavnlig indvirkning på den depression og angst, som ofte ses hos denne type børn. Man fandt ingen negative bivirkninger eller uheldig interaktion med anden medicin, hvilket stemmer overens med de seneste 20 års ”erfaringer” med PS som klinisk sikkert middel. Stoffets åbenlyst positive kliniske indvirkning på børnene i dette forsøg understreger de resultater, man har tidligere fundet frem til med hensyn til hukommelsesforbedring, ”foryngelse” af hjernen og stresshåndtering – også selvom forsøget var et ukontrolleret, ublindet foreløbigt forsøg.
I den indledende PS-forskning anvendte forskerne stoffer, der var udvundet af kohjerne. Efterhånden som kogalskab er blevet mere og mere udbredt, er denne kilde blevet kommercielt ubrugelig, og man er derfor begyndt i stedet at anvende soja. Siden har adskillige dobbeltblind forsøg godkendt soja-udvundet PS som en brugbar plantekilde.
Den PS, der udvindes af sojabønner, adskiller sig fra kohjerne-PS med hensyn til fedtsyrernes molekylære ”hale”-profil, men dette er ikke afgørende for stoffets effektivitet, da de fleste af ”halerne” klippes af, inden de optages af lipase-enzymer. Efter optagelsen af PS tilføjes eller fjernes ”halerne” af acyltransferase-enzymer, så lokale vævskrav opfyldes.
I 2001 blev et dobbeltblind forsøg offentliggjort, hvori forfatterne konkluderede, at soja-PS var ineffektivt til behandling af aldersrelateret hukommelsessvigt. Kritiske analyser afslørede, at mange af de tests, der lå til grund for forsøget, ikke i tilstrækkelig grad var i stand til at måle omfanget af hukommelsessvigtet, og mange var heller ikke følsomme over for virkningen af alder på hukommelsesfunktionen hos patienter af denne type. Dette forsøg gav ikke noget brugbart bidrag til den aktuelle forståelse af PS’ effektivitet.
Lad dig ikke stresse af PS
I løbet af de sidste to år har Benton og hans kolleger ved University of Wales undersøgt PS’ evne til at mindske stresstilstande hos unge, sunde og raske mænd. 48 unge, mandlige universitetsstuderende blev tilfældigt inddelt i to testgrupper: En PS-gruppe, som fik 300 mg PS pr. dag, og en placebo-gruppe, som fik triglycerider. Efter 30 dage med tilskud gennemgik deltagerne en test af deres akutte stressniveau: Enten svære udregninger (hovedregning) eller hård træning på en cykel. De studerende, som havde en tendens til at være ”neurotiske”, oplevede betydeligt mindre stress og et betydeligt bedre humør ved indtagelse af PS i forhold til triglycerider.
Dette resultat stemmer overens med to tidligere dobbeltblind forsøg foretaget af P. Monteleone og hans kolleger i Italien, hvor enten indsprøjtninger eller oral indgivelse af PS udvundet af hjernebark i betydelig grad sænkede indholdet af stresshormoner i blodet på utrænede unge mænd, som blev udsat for hård træning. Man opnåede formentlig denne stressnedsættende og humørforbedrende virkning ved PS, fordi stoffet forbedrer koorderingen af stimulus i og mellem hypothalamus og pineal-kirtlen og binyrerne.
Samlet set giver de kontrollerede forsøg med PS beviser for stoffets positive indvirkning på hjernefunktionen, fx hukommelse, indlæring, humør og evne til at håndtere stress.
De fysiko-kemiske egenskaber ved PS passer godt til konventionelle former for kosttilskud, funktionaliseret smørepålæg, pulverblandinger, morgenmadsprodukter og energibarer. Ligesom PC er PS ustabilt i vandopløsninger og derfor dårligt egnet til anvendelse i drikkevarer.
Glycerofosfocholin: Vandopløselig
Glycerofosfocholin (GPC) er et pro-fosfolipidt næringsstof, som mangler de molekylære ”haler”, som membran-fosfolipider har. Netop fordi de ikke har disse hydrofobe ”haler”, opløses GPC meget let i vand og giver ikke den dårlige smag, som ofte kan opleves, når fedtsyreholdige stoffer harsker.
GPC optages let gennem munden og er en vigtig stofskifteforløber for membranfosfolipiderne. Enzymer kan hæfte fedtsyre-”haler” på GPC for at omdanne stoffet til PC og/eller ændre dets hovedgruppe, så den genererer andre fosfolipider. Ligesom membranfosfolipiderne PS og PC har GPC ortomolekylær status. Stoffet har vist sig at have en beskyttende indvirkning på nyrerne og hjernen. 19 kosttilskuds-forsøg med deltagelse af flere end 4.000 personer viste, at stoffet har en ekstremt høj grad af tolerance.
GPC spiller en central rolle for stofskiftet. Det optages meget effetkivt i blodet og kommer hurtigt frem til hjernen, hvor det tjener som primært lager for den vigtige neurotransmitter acetylcholin (ACh). GPC er også et foretrukket cholin-lager, som giver store koncentrationer i modermælken – til understøttelse af udviklingen af den nyfødtes organer. Og som en osmotisk buffer udfylder GPC en unik, beskyttende niche-opgave.
Eftersom GPC-molekylet er positivt ladet på den ene side og negativt ladet på den anden, er det med til at beskytte mod intra-cellulære udsving i ioner og ladede molekylearter, som genererer osmotisk belastning. Skeletmuskulaturen har disse ekstreme ion-udsving, og det er interessant at bemærke, at patienter med Duchenne muskeldystrofi har et markant lavere indhold af GPC i de hårdest angrebne muskelfibre.
GPC bidrager til at skærpe den mentale præstationsevne hos både unge, midaldrende og ældre raske forsøgspersoner. I to kontrollerede forsøg foretaget i Italien kunne man iagttage en forbedring i korttidshukommelsen og opmærksomheden i en gruppe unge, voksne mænd (i alderen 19-38 år) sammenlignet med en placebo-gruppe. Blandt midaldrende og ældre forsøgspersoner forbedredes reaktionstiden, energiproduktionen og den elektriske koordination i hjernen.
I adskillige kontrollerede forsøg med ældre forsøgspersoner med kredsløbsbetinget demens har GPC i en dosis på 1.200 mg pr. dag vist sig i stand til at forbedre åndsevnerne og den følelsesmæssige tilstand og mindske forvirring og apati. I andre kliniske undersøgelser med deltagelse af næsten 2.500 personer fremskyndede GPC (i en dosis på 1.000 mg pr. dag intramuskulært i en måned og derefter 1.200 mg pr. dag oralt i fem måneder) helbredelsesprocessen blandt personer, som var blevet ramt af slagtilfælde eller andre iskæmiske skader.
Adskillige kontrollerede forsøg med GPC har inkluderet sammenligninger med andre næringsstoffer til hjernen eller farmaceutiske præparater. GPC i en dosis på 1.200 mg oralt eller 1.000 mg intramuskulært viste sig at være overlegent i forhold til citicolin (CDP-cholin), acetylcarnitin, idebenone, aniracetam og oxiracetam ved målinger af opmærksomhed, koncentration, korttidshukommelse, verbal formuleringsevne og generel mental præstationsevne.
GPCs overlegne effektivitet på disse forskellige udtryk for hjernens kapacitet har en direkte forbindelse til dets mange handlemekanismer, den lethed, hvormed det kommer ind i hjernen, og dets centrale rolle i hjernens fosfolipid-stofskifte. GPC kan hurtigt omdannes til PC uden noget nævneværdigt energiforbrug, og i og med at det er vandopløseligt, er det en lettere tilgængelig kilde til cholin end PC.
GPC kan også være med til at fremme pinealkirtlens funktion. Efterhånden som vi mennesker bliver midaldrende, producerer vi mindre end den optimale mængde af de vigtige hormoner fra pinealkirtlen, som er kroppens vigtigste kirtel. Pilotforsøg tyder på, at hvis man får en dosis GPC på 1 g pr. dag intramuskulært forud for behandling med det væksthormonudløsende hormon GHrH (Growth Hormone releasing Hormone), reagerer både unge og ældre frivillige forsøgspersoner ved at udskille større mænger væksthormoner i forhold til personer, der har fået placebo.
En anden dimension af GPCs betydning for hjernens vitalitet er dets bidrag til acetylcholins neurotransmitter-funktion. Dette afspejles i den forbedring af EEG-optagelser, som GPC afstedkommer – selv hos raske, unge forsøgspersoner.
Et vigtigt aspekt af GPC’s beskyttende egenskaber i vandfasen er, at GPC befinder sig på hovedstofskiftestien til PC, hjørnestenen i nervecellestofskiftet. I modsætning til fosfolipide blandinger er GPC stabilt i vand, men er begrænset i den faste fase, fordi det meget let optager fugt. GPC’s hurtige adgang til menneskets hjerne og dets evne til at skærpe den mentale præstationsevne gør det også velegnet som ingrediens i drikkevarer.
Blandinger er gode for kredsløbet
Dårlig kolesterolregulering er fortsat et sundhedsproblem i den vestlige verden. Men blandinger af soja-fosfolipider indeholdende PC og mindre mængder af andre fosfolipider har konsekvent gennem 12 dobbeltblind forsøg vist sig at kunne reducere blodets indhold af kolesterol. Lecithin indtaget via kosten var i stand til at sænke det samlede kolesteroltal og LDL-tallet i en grad, der er klinisk brugbar.
Blandinger af soja-fosfolipider kan også forbedre blodstrømmen og reducere risikoen for dannelse af blodpropper i kredsløbet. Disse blandinger virker lovende med hensyn til at forbedre kredsløbet på en billig og effektiv måde.
Læs også
Lecithin: Derfor er det vigtigt
Lecithin til din sundhed og vitalitet
Lecithin mod åreforkalkning
Lecithin giver en sund og rask slimhinde i tarmen
Lecithin mod neurologiske sygdomme og aldring
Lecithin mod stressrelaterede sygdomme
Kokosolie – en funktionel fødevare
Pandekager med lecithin
