Naturmidler PMS og overgangsalder

Hørfrø påvirker fedt- og knoglestofskiftet efter overgangsalderen

Denne tre måneder lange undersøgelse gik i dybden med den indvirkning, tilskud af hørfrø har på fedtforbrændingen og knoglestofskiftet hos kvinder, der har overstået overgangsalderen.

Hørfrø og lignaner

Hørfrø (Linum usitatissimum L., Linaceae) er den rigeste kilde til lignaner, som man endnu har fundet frem til. Lignaner er en form for planteøstrogen. Knuste hørfrø bør indgå som en integreret del af vores daglige kost på grund af deres gavnlige indvirkning på helbredet. Man har fundet ud af, at planteøstrogener reducerer blodets indhold af kolesterol. Lignaner har muligvis også østrogene og/eller anti-østrogene og antioxidante egenskaber. På basis af de strukturelle ligheder mellem lignaner og østrogen hævder forfatterne, at hørfrø formentlig spiller en rolle for opretholdelsen af sunde knogler. Østrogen er nemlig et effektivt middel til at forebygge tab af knoglemasse.

Beskrivelse af forsøget

Hørfrø påvirker fedt- og knoglestofskiftet efter overgangsalderenDet randomiserede, kontrollerede dobbelt-blind parallelforsøg var baseret på 36 kvinder, der havde overstået overgangsalderen (ingen af deltagerne var dog over 65 år). Ingen af kvinderne fik nogen former for hormonbehandling eller lægeordineret medicin, som har en kendt indvirkning på fedt- og knoglestofskiftet. Forsøgsdeltagerne indtog 40 g af enten knuste hørfrø eller et hvedebaseret kontrolprodukt dagligt i en periode på tre måneder. Alle deltagerne fik 1.000 mg grundlæggende calcium og 400 I.E. D-vitamin dagligt. De udfyldte spørgeskemaer vedr. deres kostvaner, og der blev foretaget både generelle og gynækologiske undersøgelser både ved forsøgets start og efter dets afslutning. Man målte det samlede indhold af kolesterol og triglycerid i blodet, mængden af kønshormoner og markører for knoglestofskiftet.

Begge grupper spiste nogenlunde det samme før og efter undersøgelsen. Indtagelse af knuste hørfrø i tre måneder resulterede i et statistisk signifikant fald i både den totale kolesterolkoncentration og HDL-kolesterolkoncentrationen. Man kunne ikke iagttage det samme fald i den gruppe, der fik hvedebaseret kost. Det samme gjaldt for det fald, man kunne konstatere i blodets indhold af apolipoprotein A-1 og apolipoprotein B, som begge er markører for risikoen for at udvikle hjertesygdom. Disse resultater tyder på en beskyttende indvirkning på hjertet. Der var ingen nævneværdig ændring i resultaterne for knoglestofskiftet. Hverken hørfrø- eller hvedebaseret kost gav en østrogen virkning.

Resultater

I denne undersøgelse blev LDL-kolesteroltallet sænket med 4,7 %, hvorimod faldet i den forrige undersøgelse foretaget af samme forskerteam lå på 14,7 %. Forfatterne mener, at det, at man her gav forsøgspersonerne knuste hørfrø i stedet for at bage det ind i produkter som i det tidligere forsøg, kan have bidraget til at give denne forskel. Det er uklart, om alle de hørfrø-bestanddele, som har indflydelse på fedtforbrændingen, er biologisk tilgængelige, når hørfrø indtages i rå form. Der er derfor brug for yderligere forskning på dette område.

Konklusion

Forskerne konkluderer, at de nærværende undersøgelsesresultater tyder på, at kvinder, der har overstået overgangsalderen, med fordel kan spise knuste hørfrø, hvis de ønsker at reducere de kendte risikofaktorer for hjertesygdom. Hørfrø har ingen østrogene egenskaber og spiller derfor ingen rolle i vedligeholdelsen af sunde knogler.

Men en analytiker fra HerbalGram har bemærket, at den store frafaldsprocent i dette forsøg kan påvirke og ugyldiggøre forfatternes konklusioner. Forsøget startede med i alt 58 kvinder, men af dette antal var der flest medlemmer af hørfrø-gruppen, der fuldførte forsøget (20 i forhold til 16 fra den gruppe, der fik det hvedebaserede produkt). Der var dermed 22 kvinder, der ikke fuldførte forsøget, hvilket giver en frafaldsprocent på 33. Normalt anser man et forsøgsresultat for at være ugyldigt, når mere end 1/3 af deltagerne falder fra.

Læs også
Hørfrø for sundhedens skyld
Lignaner – hvad er det egentlig?
Hørfrø – hvad er forskellen på de gule og de brune?
Hørfrø med lignaner til både kvinder og mænd
Hørfrø i kosten og som kosttilskud
Hørfrøbrød med bananer og dadler
Pandekager med havregryn og hørfrø

Kilder
Arjmandi BH, Khan DA, Juma S, Drum ML, Venkatesh S, Sohn E, Wei L, Derman R. Whole flaxseed consumption lowers serum LDL-cholesterol and lipoprotein(a) concentrations in postmenopausal women. Nutr Res 1998;18:1203-14.
Blumenthal M, Hall T, Goldberg A, Kunz T, Dinda K, Brinckmann J et al. (red). The ABC Clinical Guide to Herbs. Austin, Texas: American Botanical Council; 2003:143-52.
Lucas E, Wild R, Hammond L et al. Flaxseed improves lipid profile without altering biomarkers of bone metabolism in postmenopausal women. Journal of Clincial Endocrinology & Metabolism 2002;87(4):1527-1532.
Murkies AL et al. Dietary flour supplementation decreases post-menopausal hot flushes: Effect of soy and wheat. Maturitas 1995, 21(3):189-195.
Serraino M, Thompson LU. The effect of flaxseed supplementation on early risk markers for mammary carcinogenesis. Cancer Letters 1991, 60(2):135-142.