Efter blot én påsmøring af solcreme kan skadelig kemi være på vej ind i din blodbane – i mængder, der overstiger de officielt anbefalede tærskler.
Det er konklusionen på et nyt forsøg foretaget af Center for Drug Evaluation and Research under USA’s Food and Drug Administration.
Solprodukter og indholdsstoffer
Der findes grundlæggende to typer af solprodukter:
- Fysisk solfilter, der lægger sig oven på huden og reflekterer solens stråler væk fra den.
- Kemisk solfilter, der skal absorberes af huden.
Solcremerne anses stadig for at være effektive som et led i en multifacetteret solbeskyttelse, som også omfatter at bære skærmende tøj og solbriller og at holde sig ude af solen, når den står højest på himlen.
Men de kemiske stoffer, der findes i mange former for solcreme, er stadig bekymrende – ikke mindst fordi de kun i ringe grad er udforsket.
FDAs resultater bygger på et pilotforsøg fra 2019. Her undersøgte man fire ingredienser i populære solprodukter – avobenzon, oxybenzon, octocrylene og ecamsule. Alle fire stoffer blev optaget fra huden og ind i blodbanen efter blot en enkelt dags brug. Det nye forsøg omfattede en reevaluering af disse fire stoffer og tilføjelse af tre yderligere: Homosalate, octisalate og octinoxat.
Beskrivelse af forsøget
48 deltagere (50 % kvinder, 48 % hvide) med en gennemsnitsalder på 38,7 år blev tilfældigt inddelt i grupper. Alle blev bedt om at smøre sig ind i solcreme indeholdende et eller flere af disse stoffer. Solcremerne blev påført på forskellig vis:
- aerosolspray
- lotion
- non-aerosol spray eller
- pumpespray.
Høj absorption i blodet
Solbeskyttelsesmidlerne blev påført på 75 % af kropsarealet i fire dage. Det blev påført i nøjagtigt samme mængde på dag 1 og fire gange i de tre øvrige dage med to timers interval.

Forskerne analyserede blodprøver og fandt frem til, at den gennemsnitlige plasmakoncentration af alle seks indholdsstoffer lå over 0,5 ng/ml efter blot en enkelt påsmøring på dag 1 – og det er over den anbefalede grænse for stofferne.
Efter dag 1 steg koncentrationen af de syv stoffer dag for dag efter påsmøring og blev liggende over det niveau, FDA anser for at være sikkert, længe efter at påsmøringen var ophørt. Koncentrationen af to af stofferne – homosalate og oxybenzon – holdt sig over denne græns hele 21 dage efter den første påsmøring.
Ingen sikkerhedstests
Forskerne understregede kraftigt, at det faktum, at et indholdsstof absorberes gennem huden, ikke betyder, at det er skadeligt. Dr. Janet Woodcock, leder af Center for Drug Evaluation and Research, den afdeling under the FDA, der foretog forsøgene, siger:
“I stedet peger disse resultater på, at der er behov for yderligere tests for at fastslå sikkerhed og virkning af systemisk eksponering for indholdsstofferne i solbeskyttelsesprodukter, særligt ved langtidsbrug”.
Men det er kemiske stoffer – flere af dem hormonforstyrrende – der overhovedet ikke skal findes i kroppen.
I en kommentar til forsøget skriver David Andrews, seniorforsker ved Environmental Working Group (EWG), en forbrugerorganisation, der arbejder for sikre solfilterprodukter: “Det mest bekymrende ved disse forsøgsresultater er, at de kemiske stoffer optages i kroppen i betydelige mængder, og stofferne er ikke gennemtestede, så ingen ved, om de er skadelige. Hvis producenterne ønsker fortsat at inkludere disse stoffer i deres produkter, skal de hurtigst muligt teste dem for eventuelle skader på børn og skader efter lang tids brug”.
Alternativer
Der findes masser af solcremer, der ikke indeholder det, Forbrugerrådet Tænk kalder “uønsket kemi”. Du finder en liste over disse produkter her: https://taenk.dk/test/kemitest-solcreme/solcremer-uden-uoensket-kemi
Du kan også klargøre kroppen til solens stråler, fx med Sunprep fra Natur-Drogeriet A/S. Det er et kosttilskud med betacaroten, en forløber for A-vitamin, der bidrager til at vedligeholde en normal hud, samt granatæbleekstrakt med ellaginsyre. Du skal dog være opmærksom på, at Sunprep ikke erstatter solcreme.
Læs også
Hormonforstyrrende stoffer
Solbrun, men ikke solbranket
Carotenoider – solskærmen
Solskoldning – hvad er det, og hvad kan man gøre?
Solens mange gode egenskaber


Alternativer