At temperatur, lys og musik har indflydelse på vores arbejdslyst og humør, har man vidst længe. I kontormiljøer skal klima- og belysningsanlæg hjælpe med at fremme produktiviteten, i fabrikkerne holder musikken medarbejderne bedre i gang. Og forskning viser, at visse dufte modvirker træthed, mens andre virker beroligende.
Siden april 1984 har man i byggefirmaet Kajima i Tokyo brugt et computerstyret beduftningssystem, og det skal have medvirket til, at japanernes i forvejen legendariske arbejdsmoral er steget endnu mere. Om formiddagen tilsættes luften en æterisk citronolie imod morgentræthed. I middagspausen skal rosendufte sørge for en velfortjent hvile, mens duftene af æteriske olier fra forskellige træsorter skal tage kampen op mod det frygtede fald i energien hen mod fyraften.
En videnskabelig basis har dette anlæg til 120.000 kr. også – det hævder i hvert fald producenten, firmaet Shiseido, som siden 1983 har forsket i duftenes psykiske virkning på mennesker og mus. Kemikere har fx undersøgt, hvor længe forsøgsdyr sover efter indånding af forskellige dufte, og hvor stærke hjernestrømningerne er ved forskellige luftopfattelser.
Som resultat af undersøgelserne bragte Shiseido tre “psykocologner” på markedet, herunder en med navnet “Escort”. Den skal ved hjælp af duftene fra moskus og sandeltræ stimulere seksuallysten.
Helsebranchens specialforretninger forhandler æteriske planteolier i forseglede flasker. Bl.a. kan nævnes
- Citronolie (forfriskende, nervestyrkende, rensende)
- Lavendelolie (giver bedre humør, harmoniserer)
- Nellikeolie (styrkende)
- Rosenolie (antidepressiv, stimulerende).
Læs også
Æteriske olier dufter godt, føles godt og virker godt
Søde dufte giver søde drømme
Æteriske olier – det gode husråd
Rosmarinduft fremmer hjernens præstationsevne
Pebermynteolie – den æteriske olie over dem alle
Et pust af pebermynte gør os mere effektive
Derfor har vi brug for en middagslur
Grøn te giver godt humør