Man taler om allergi, når en person har en negativ reaktion på et stof, der ellers er harmløst for de fleste. Sådanne reaktioner kan antage mange forskellige former og kan fremkaldes af alle former for stoffer, kemikalier og miljøelementer.
Symptomer
Symptomerne på allergi er bl.a.
- hovedpine
- træthed
- nysen
- øjne, der løber i vand
- tilstoppede bihuler
- humør- og adfærdsændringer
- diarré
- hoste
- hududslæt
- muskelsmerter
Lægernes syn på allergi
Mange læger, som fx Doris Rapp, MD, forfatter til Is This Your Child’s World? (Bantam), har specialiseret sig i miljøpåførte sygdomme og mener, at allergier eller overfølsomhed kan ramme hvor som helst i kroppen. De mener ikke, at allergi er begrænset til nældefeber, høfeber og astma. Overfølsomme personer kan udvikle en endeløs kombination af milde og alvorlige adfærdsmæssige, følelsesmæssige og fysiske problemer på grund af udsættelse for kemiske stoffer, pollen, støv, mug, fødevarer og andre elementer i miljøet, siger Rapp. “Alt er muligt”, siger hun. “Når nervesystemet og hjernen påvirkes, oplever de fleste en lang række forskellige psykologiske og adfærdsmæssige problemer. De kan blive voldelige, depressive, selvmordstruede, udmattede eller ude af stand til at lære, tale eller skrive sammenhængende. De kan også opleve hovedpine, muskelsmerter, menstruationsproblemer eller problemer med vandladningen”.
Sådanne overfølsomheder anses traditionelt ikke for at være allergi. Resultatet er, at mange falder igennem systemet og henvises til psykologer og psykiatere. “Desværre bliver der ofte stillet en forkert diagnose – og dermed også behandlet forkert’, siger Rapp.
Hvorfor er nogle mennesker ramt af allergi – og andre ikke?
Men hvorfor udvikler én person overfølsomhed, når naboen ikke gør? Meget er genetisk bestemt. Og det er formentlig den væsentligste faktor. Men det er ikke hele svaret. “Tøndekonceptet” er
med til at forklare vores individuelle sårbarhed over for allergier.
Tøndekonceptet
Forestil dig, at din krop er en tønde, som kan indeholde en specifik mængde stress og forurening. Vores tønder har individuel kapacitet, afhængigt af genetik, så at sige.
Hvis du udsættes for små mængder støv og mug, kan det være i din tønde. Men hvis du på et tidspunkt udsættes for store mængder af et eller flere allergener, kan tønden blive overfyldt. Og så udvikler du symptomer. Rapp og andre miljømedicinere mener, at et stresset liv, en næringsmæssigt ringe kost og udbredelsen af kemikalier gør folk mere sårbare. Med andre ord gør disse faktorer tønden mindre. Der skal mindre stress og færre forurenende stoffer til at fremkalde en reaktion, som derfor optræder tidligere i livet.
Hvilke faktorer er med til at “fylde tønden”?
“Vi lever i en tid, hvor vores kroppe er udsat for en hidtil uset mængde kemikalier, der svækker immunforsvaret”, siger Rapp. “Var det sket hen over 700 år, kunne vi måske have tilpasset os. Og
hvis kosten er dårlig, kan vi ikke gøre os noget håb om at afgifte disse ting. Og kosten er blevet dårligere i løbet af det sidste halve århundrede, og vi er ikke længere de robuste mennesker, vi var engang. Vi har aldrig haft så mange tilfælde af kræft som nu. Vi har aldrig haft Alzheimers før. Vi har aldrig før fået børn, vi ikke kunne amme. Lærere vil kunne bekræfte, at de ikke tidligere har oplevet de adfærdsproblemer, de oplever nu. Den mad, vi spiser, er forarbejdet, indeholder pesticider og har for få næringsstoffer. Det, vi drikker, er fyldt med kemikalier. Resultatet er, at vores kroppe er blevet giftlossepladser, og vi reagerer hurtigere og mere intenst”.
Følelsesmæssig stress kan påvirke din immunstatus i negativ retning og dermed også medvirke til at gøre din tønde mindre. Vi ved, at mange mennesker med øget allergi-reaktion ofte har følelsesmæssige problemer. En konstant kaskade af uro og stress tapper kroppens ressourcer og modstandskraft og øger modtageligheden over for træthed, allergi og sygdom. Forsøg viser, at følelsesmæssigt “stabile” mennesker synes at have en mere robust konstitution og bedre forsvar mod allergier. Følelsesmæssig stress har derfor potentiale til at underminere kroppen – på samme måde som et altødelæggende toksin eller allergen fra miljøet.
Hvad gør kroppen, når der er allergifremkaldende stoffer til stede?
Når kroppen mærker et allergisk stof, vil den automatisk forsøge at beskytte og forsvare sig. Den har opdaget en fjende, så at sige, og derfor mobiliserer den sine forsvarsstyrker. Blandt reaktionerne er produktionen af antistoffer, der kan bekæmpe indtrængerne. Kroppens såkaldte mastceller udskiller histamin, et sekret, der starter en inflammatorisk kaskade: Små blodkar udvides, så de hvide blodlegemer – immunsystemets forreste forsvarslinje – bedre kan trænge igennem og finde og neutralisere partikler af allergent materiale i hele kroppen.
Dette scenarie er en del af kroppens fantastiske immunreaktion. Men der er en bagside på medaljen. For mange mennesker vil udskillelsen af histamin udløse præcis de symptomer, der hænger sammen med allergi. De små blodkar lækker og udskiller væske, hvilket får vævet rundt om dem til at hæve op. Den stoppede næse ved høfeber stammer således fra lækkende blodkar og
hævelse i næsen. Lækage og hævelse i hjernen kan føre til, at nerveceller fungerer dårligt og måske giver humørændringer.
Hvad kan du gøre?
Standardbehandlingen mod allergi omfatter antihistaminer, der neutraliserer kroppens reaktion. Sådanne midler kan forårsage bivirkninger, herunder produktion af mere histamin i kroppen.
Antibiotika, som ofte ordineres til at undertrykke symptomerne, kan udløse en lang række nye problemer – og flere allergier.
Læs også
De fire typer af allergiske reaktioner
Høfeber – hvad er det egentlig?
Vi nyser med orkanstyrke
Hver fjerde rammes af allergi
Vagtelæg er en gave til alle med allergi
Nigellafrøolie giver naturlig hjælp til allergikere
Allergi skyldes ofte forstyrrelse af tarmfloraen – Brottrunk hjælper!
MSM, allergi og astma
Kontakt med katte eller hunde i det første leveår bremser allergi
