Hvad er gigt?
Gigt er en betændelse i et eller flere led og i det omgivende væv, herunder sener, ligamenter og brusk. Det kan udarte sig på forskellig vis – fra let smerte, stivhed og hævede led til deforme og forkrøblede led og 100 % handicap. De tre almindeligste former for gigt er slidgigt, leddegigt og urinsur gigt.
I Danmark behandledes i 2001 787.713 personer med receptordinerede gigtmidler, heraf 427.711 med propionsyre-derivater (Ibuprofen osv.), uagtet man ved, at de er med til at nedbryde brusken.
Hvad skyldes gigt?
Årsagerne til gigt er mange og meget forskelligartede, fx knoglebrud med efterfølgende ustabile led, aldersforandringer kombineret med øget vægt på leddene, ændret biokemi, hormonforandringer og genetiske faktorer. Det er også efterhånden generelt accepteret blandt gigtlæger og allergieksperter, at nogle personer kan udvikle gigt på grund af allergiske reaktioner. Desuden kan mentalt og følelsesmæssigt stress skabe et underskud af cortison i kroppen, og dette kan også spille en rolle ved udviklingen af en gigtsygdom.
Slidgigt
I år 2000 havde 3,8 % af den danske befolkning smerter i et eller flere led. Slidgigt, som er en degenerativ ledsygdom, har – som navnet antyder – en sammenhæng med det slid, der sker på kroppen i løbet af livet, og som langsomt nedbryder den brusk, der sidder på knogleenderne. Brusken bliver derved hård, og de sener, muskler og ligamenter, som holder leddet sammen, bliver svagere. Kroppens forsøg på at stabilisere leddet resulterer i knogleudvækster kaldet osteofytter. Denne nedbrydningsproces kan fremskyndes af overvægt, ledskader, dårlig kost og for lidt motion.
Leddegigt
Det årlige antal nyopdagede tilfælde af leddegigt skønnes at være ca. 1.700, hvilket svarer til 0,4 % af den voksne befolkning. Det samlede antal patienter er ifølge en stikprøveundersøgelse, som baserer sig på patientoplysninger, skønnes til at være ca. 35.000 personer.
Leddegigt er en kronisk betændelsestilstand, der påvirker hele kroppen, også den membran, som omgiver synovialvæsken, som er “smøremiddel” for leddene. Det er en autoimmun sygdom – dvs. en tilstand, hvor kroppens immunforsvar angriber dens eget væv. Leddegigt rammer mange led og resulterer i ikke blot hævelse, stivhed, smerter og forvredne led, men også anæmi, træthed, feber, vægttab og forkrøblede led. Årsagerne til betændelsesreaktionen omfatter genetisk disposition, livsstil, kost, fødevareallergi og angreb fra mikroorganismer. En af de nyeste teorier går på, at hvis tarmvæggen er unormalt gennemtrængelig, kan ufordøjede føderester gå over i blodbanen og dermed skabe en immunologisk ubalance, hvor kroppens immunsystem angriber vævet omkring leddene.
Urinsur gigt
Lægemiddelstyrelsen opgiver det antal personer, der i 2001 blev behandlet for urinsur gigt med receptordinerede lægemidler, til 38.104. 71 % heraf var mænd.
Urinsur gigt (først og fremmest podagra) skyldes et forhøjet indhold af urinsyre i kropsvæskerne. Denne urinsyre er med til at danne krystaller, som aflejres i led og andre væv, bl.a. nyrerne, hvorved der sker betydelig skader med betændelse til følge. Podagra omtales ofte som “de riges gigt” og er traditionelt blevet set som et tegn på velstand, fordi masser af kød, specielt indmad, er årsag til for meget urinsyre, og alkohol er med til at sænke den hastighed, hvormed urinsyren udskilles af nyrerne.
Collagen-Boost med hyaluronsyre
Ledbrusken er rig på mucopolysakkarider – store molekyler, som findes i alle led, blodkar og organer. Man har desuden fundet ud af, at disse molekyler kan stimulere immunfunktionen og dermed hjælpe med til at dæmpe smerterne og betændelsen ved gigtsygdomme. Det tager tid for disse næringsstoffer at komme ind i det ødelagte væv og være med til at genopbygge leddene. Husk også, at leddene stadig er udsat for belastning under helingsprocessen – derfor kan det tage tid at opnå de fordele, der er ved at tage brusktilskud.
Menneskets led er til stadighed udsat for slid, og som svar på dette slid forsøger kroppen naturligvis at genopbygge ledbrusken. For at kunne opretholde denne automatiske genopbygning har kroppen behov for en tilstrækkelig tilførsel af kollagen. Som protein optages Collagen-Boost gennem tarmvæggen, således at blodets indhold af de aminosyrer, som opbygger kollagen, stiger. Disse aminosyrer transporteres via blodet til leddene, hvor de fungerer som råstof for bruskcellerne. Kollagen er en byggesten for brusken og er med til at give den dens form.
Lignisul MSM (methylsulfonylmethan)
Man har forsket i methylsulfonylmethan (MSM) siden slutningen af 1950’erne. Stoffet har kunnet købes i helseforretninger i mange år. I starten blev MSM udvundet af forskellige plantekilder, og man fandt frem til, at stoffet var havde en mildt virusbekæmpende effekt i reagensglasforsøg. MSM er en DMSO-metabolit, som har alle DMSOs gode egenskaber uden de negative virkninger som fx dårlig ånde eller udtørring af huden. MSM er tidligere blevet brugt til at behandle en lang række lidelser, fx allergi, emfysem, gigt og visse kredsløbslidelser. Stoffet hæmmer betændelse og øger cirkulationen.
Læs også
Slidgigt og leddegigt: Kun smerten er den samme
D-vitaminmangel øger smerterne i gigtramte knæ
Nutraceutiske produkter – banebrydende for slidgigtpatienter
E-vitamin og leddegigt
Kollagentilskud mod fibromyalgi og slidgigt
MSM mod gigt og ledsmerter
MSM – en helt igennem uskadelig kilde til svovl
Chondroitin, glucosamin og MSM
Chondroitinsulfat har et bredt virkespektrum
Kilder
Adam O. Antiinflammatory Diet in Rheumatic Disease. European Journal of Clinical Nutrition, 1995.
Rothman D et al. Botanical Lipids. Effects in Inflammation, Immune Response, and Rheumatoid Arthritis. Seminars in Arthritis and Rheumatism, Oktober 1995.
Kremer J. Effects of Modulation of Inflammatory and Immune Parameters in Patients with Rheumatic and Inflammatory Disease Receiving Dietary Supplementation of N-3 and N-6 Fatty Acids. Lipids, 1996.
Bucci L. Glycosaminoglycan Supplements as Therapeutic Agents”. Nutritional Report, Januar 1996.
Prudden J, Balassa L. The Biological Activity of Bovine Cartilage Preparations. Seminars in Arthritis and Rheumatism, sommer 1974.
Role of collagen hydrolysate in bone and joint disease. Semin Arthritis Rheum, Oktober 2000;30(2):87-99.
Lægemiddelstatistik 1997-2001, Lægemiddelstyrelsen.