Gigt og andre sygdomme i bevægeapparatet Muskler og led Naturmidler

Forbrugererfaring: Djævleklorod mod karpaltunnelsyndrom

En forbruger fortæller…

Jeg har i de sidste 8 år spist 1-2 djævleklorod kapsler hver dag. Holder jeg en pause, har jeg straks problemer med mine håndled.

Jeg lider af karpaltunnelsyndrom og har ingen gener, når jeg tager disse kapsler. Når jeg vedligeholder, spiser jeg en kapsel om dagen, men har jeg holdt en pause, spiser jeg to kapsler om dagen i en måned, før jeg går ned på en kapsel igen. Jeg kan mærke en bedring efter et par dage og fuld bedring efter en uge. I begyndelsen spiste jeg flere kapsler, før det hjalp.

Jeg har anbefalet det til flere, jeg kender, med samme symptomer, og jeg har selv gået fri for at blive opereret. Jeg håber, I kan bruge mine erfaringer, for hvis jeg kan hjælpe andre, vil jeg det med glæde, for det er en stor glæde at kunne sove om natten uden at vågne op med sovende fingre.

Med venlig hilsen
Anne J.

Læs også
Karpaltunnelsyndrom
Forbrugererfaringer: Mirakelplanten djævleklorod
Djævleklorod i forskning og folkemedicin
Djævleklorod hjælper mod mange slags ubehag
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
MSM mod smerter