Folkesundhed

Multisyge er en overset patientgruppe

Mere end hver tredje dan­sker over 16 år tilhører gruppen af multisyge – dvs. lider af to eller langt flere kroniske sygdomme oven i hinanden. Således har ni ud af ti af landets næsten 400.000 hjerte-kar-patienter mindst én anden kronisk lidelse, som kræver lægebehandling, medi­cin og kontroller. Det samme gælder for en række af de andre store folke­sygdomme såsom KOL, gigt og psykiske lidelser.

Samtidig er de dårligst stil­lede og kortuddannede i klart overtal blandt landets omkring 1,4 millioner multisyge. De le­ver et liv, hvor sygdom ofte fyl­der meget i dagligdagen. Oveni dør de langt tidligere end andre. Svært multisyge har fire gange så stor risiko for at dø inden for et år efter en blod­prop som almindelige blod­proppatienter.

Og mens overlevelsen for kræftpatienter stiger, så går dødeligheden i vejret hos de multisyge. “Disse patienter er en stærkt udsat gruppe i et stadig mere specialiseret sundhedsvæsen. Lægerne bliver konstant dygti­gere til at behandle de enkelte sygdomme, men er ikke nær så gode til at samarbejde på tværs af specialerne. Derfor falder mange multisyge ned mellem stolene,” siger direktør Morten Freil fra Danske Patienter.

Læs også
Har du mere end én diagnose?
Komorbiditet
Medicinske prøver – kan man stole på dem?
Lov om Patienters Retsstilling – de vigtigste punkter
Sundhedsvæsenet begår de samme fejl igen og igen
Naturmedicin og alternativ behandling som supplement til sundhedsvæsnet