Det er let at sælge medicin, men svært at sælge en sund og forebyggende livsstil. Det er konklusionen på en ledende artikel i det ansete lægetidsskrift The Lancet.
Der peges bl.a. på, at enorme investeringer medicin og kirurgiske behandling har forbedret levemulighederne for mennesker, der har fået hjerte- og kredsløbssygdomme, men indsatsen for at forebygge disse sygdomme er beskeden. Epidemiologiske studier har klart vist, at mennesker, der ryger, er overvægtige, har for meget fedt i blodet og bevæger sig for lidt, har en forøget risiko hjerte- og kredsløbssygdomme. På trods af dette skyldes ca. 40 % af alle dødsfald disse sygdomme. På samme måde ved vi, at en tredjedel af danskerne bliver ramt af kræft, en fjerdedel af befolkningen dør af den. Også her spiller bl.a. rygning og en for fed og forkert kost ind.
Hvorfor lærer vi ikke af det?
Hvorfor bliver så mange mennesker ved med at ryge, med at spise for meget fedt, med at blive overvægtige og med ikke få nok motion? Og hvorfor bliver vi ved med at forsøge at erstatte en sund og naturlig levevis med medicin? Alene de nationale omkostninger ved én form for medicin mod for højt kolesterol (simvastatin) steg i Storbritannien fra 20 mio. GBP i 1993 til 113 millioner i 1997 – og tendensen har ikke ændret sig.
I tidsskriftet Effective Health Care rapporteres der fra den engelske sygesikrings center for oversigt over viden og spredning af samme, at denne indsats dårligt er pengene værd, og at man hellere skulle bruge pengene på en indsats mod rygning, mod at folk ikke får nok motion, mod for højt blodtryk og mod en dårlig kost. Rapporten vurderer, at omkostningerne pr. vundet leveår ved at tage simvastatin ligger på 7.240 GBP, hvorimod en kostændring til middelhavskost skønsmæssigt koster 180 GBP og rygestopprogrammer 500 GBP.
Det konkluderes, at tiltag for at sænke en risiko ikke kan blive effektive, hvis ikke de bliver tilbudt, og at vedkommende tager imod tilbuddet.
En oversigt over 29.273 besøg hos lægen i USA viste, at kun 40 % af rygerne fik råd om at holde op med det, og kun 10 % af de overvægtige fik kostråd med henblik på at tabe sig. Det blev konkluderet, at manglende tid, manglende betaling og manglende professionel uddannelse var problemerne.
Det kan godt være, ar lægens kontor ikke er det gunstigste sted for sundhedslysning, men hvis ikke lægerne giver passende råd, hvor er vi så henne? Uanset man godt ved, at mange mennesker ignorerer rådene.
Hvad gør vi?
Der peges i lederen i The Lancet på, at det er klart, at man ikke kan presse folk at blive interesseret i deres sundhed gennem de hidtidige kampagner og annoncer, som oftest er lidet opmuntrende, er ucharmerende og billige. Der er brug for nye måder at gøre i på, og lederskribenten foreslår, at man skal tage udgangspunkt i konsultationen.
Både læger og patienter ved, hvor vigtigt lægens engagement i omsorgen for den enkelte er. Men lægens udsagn om, at hun er interesseret i at styrke sin patients sundhed, falder til orden, hvis det ikke ledsages af udmeldinger som fx: “Men du ryger, du vejer for meget, og du spiser forkert“.
Selv de mest stålsatte overtrædere af reglerne om sundhed må kunne bevæges til at overveje deres livsvaner, hvis de gennem kampagner bliver gjort klart, at samfundet er interesseret i deres sundhed og har oprettet et nationalt netværk af professionelle sundhedspersoner, som de kan søge vejledning hos. Sundhed er en vigtig ting, der fortjener en kraftig salgsindsats, som fortjener blive markedsført med samme ildhu og engagement som bruges til at få folk til at drikke sodavand.
Der burde være sundhedscentre der, hvor folk kommer; i fx supermarkeder og sportscentre og ikke blot i lægehuse og offentlige kontorer. Sundhedseksperterne burde lære af journalister og reklamefolk samt af købmænd, der ved, at det er langt sværere at få folk til at komme ind i butikken end at få dem til at købe noget, når er kommet ind.
Når folk er kommet ind i sundhedsbutikken, er det muligt, at de ikke vil købe de sundhedsråd, der er til salg, men de kan da i det mindste glæde sig over muligheden for at investere i deres sundhed, hvis de har lyst til det. Og måske kan de overveje, at hvis samfundet er så interesseret i deres sundhed, så skulle de måske også selv gøre noget for deres egen sundhed. Så vidt The Lancet.
Mange muligheder
Medierne, især fjernsynet, er gode muligheder for formidling af sundhedsbudskaber, hvis det sker på den rigtige måde.
For mange år siden var jeg sammen med andre praktiserende læger til en kongres i Montreux i Schweiz, arrangeret af et internationalt selskab for almen medicin. Der var der en praktiserende læge fra Canada, provinsen Saskatchewan, der viste en række meget korte tv-indslag. Jeg husker bl.a. et indslag, hvor en gammel, hvidskægget svensker løb fuldstændig afslappet igennem en fyrreskov med en småfed, ung, pustende, svedende og stønnende canadier bag sig. Det indslag havde fået så mange i provinsen ud at jogge, at de var blevet en fare for trafikken! Tilsvarende havde man lavet humoristiske indslag om rygning og alkohol, og de havde medført, at forbruget var raslet ned, på trods af at man havde reduceret afgifterne på både cigaretter og spiritus. Et bedre bevis på effektiviteten skal man lede længe efter.
De, som havde fået ideerne og realiseret dem i tv-indslagene, var ikke læger, men journalister, sociologer og reklamefolk. Den pædagogik, der anvendes, er vigtig. Den gammeldags belæringspædagogik, hvor du skal, og du må ikke, er fremtrædende, og den duer ikke.
Det gør derimod oplevelsespædagogikken. Hvis folk identificerer sig med personer, der får det og har det godt og oplever forbindelsen mellem det og en eller anden indsats, så sker der noget. Deres lyst til at prøve øges betydeligt, og oplever de positive ændringer i deres sundhedstilstand, så er der al mulig udsigt til, at de fortsætter.
Da min kone som afdelingssygeplejeske på et plejehjem fik de gamle til at drikke mere vand, fik de det meget bedre. De blev mindre trætte, mindre svimle, maven kom i orden, hudkløe forsvandt sammen med hovedpine og ømme, stive muskler. De kunne bedre huske og koncentrere sig og havde meget mere lyst til at være sammen med andre. Efter en måned med 1½-2 liter vand dagligt behøvede man ikke at tilskynde dem til at drikke. De gjorde det af sig selv, fordi de oplevede, at det var godt for dem.
Eksemplets magt er stor. Kendte mennesker har stor indflydelse på folks adfærd. Også lægernes adfærd i det lokale samfund har stor betydning. Det nytter ikke, at en tyk og fed læge sidder med en cigaret i askebægeret og fortæller patienterne, at de skal holde op med at ryge og sørge for at tabe sig.
Mange unge begynder at ryge, fordi deres forældre eller deres kammerater gør det. Alle vil gerne være medlemmer Foreningen til almindeligt Udseende, så det er vigtigt at få indflydelse i den forening for at formå medlemmerne til at almindelige ud i deres effektive sundhedsadfærd, både for deres egen, deres families og venners samt for samfundets skyld. Det kræver imidlertid, at samfundets prioritering inden for sundhedsområdet bliver ændret fra lappeskrædderi til forebyggelse, til sundhed i stedet for sygdomsopsporing og sygdomsbehandling, og at lægernes uddannelse kommer til at indeholde en masse om sundhed, kommunikation, psykologi og pædagogik samt sundhedsformidling, som de skal udøve sammen med andre faggrupper med særlig forstand på reklame og salgsteknik.
Sundhed burde ikke være så svær sælge, hvis køberne kan gøres bevidste om værdien af den.
Læs også
Rygestop – 12 gode råd
Man bliver slank af at bevæge sig – ikke sulten
Motion er effektivt mod 27 sygdomme
Test din biologiske alder
Medier giver misvisende billede af effekten af kræftbehandling
Placebobehandling: Omsorgens helende kraft
Carsten Vagn-Hansen: Komplementær behandling og empowerment
—
Carsten Vagn-Hansen, født 1938, er en dansk læge og foredragsholder, også kendt som ”Radiodoktoren”. Han tog lægelig embedseksamen i 1965 og fungerede som praktiserende læge i Aabenraa fra 1970 til 1988. Mellem 1975 og 1982 var han medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for almen Medicin, og 1979-82 præsident for SIMG – det internationale selskab for almen medicin. Fra januar 1992 optrådte han som ”Radiodoktoren” i Danmarks Radio med en ugentlig timeudsendelse – Spørg om Sundhed. Carsten Vagn-Hansen har skilt sig ud i lægeverden for sin mere naturlige tilgang til medicin og brugen af samme. Han mener nemlig, at mange sygdomme i dag opstår gennem kosten, og at kuren derfor skal findes samme sted.
