Fire ud af ti polyfarmaceutiske patienter overmedicineres, dvs. at de anvender et eller flere medicinske præparater, der kan være uhensigtsmæssige for deres behandling. Polyfarmaci er betegnelsen for samtidig brug af flere end fem receptpligtige og/eller ikke-receptpligtige lægemidler.
Det viser en foreløbig opgørelse af resultaterne af 100 apotekers farmaceutiske gennemgang af den samlede medicinering for 500 polyfarmacipatienter, der brugte mindst fem lægemidler. Gennemgangen blev foretaget den 10. april 2013. Apotekets farmaceuter anbefalede ved medicingennemgangen hver tredje medicinbruger at tale med vedkommendes egen læge om evt. at stoppe med brugen af et eller flere af lægemidlerne. Hver fjerde patient blev anbefalet at tale med lægen om at få nedsat doseringen.
Da op mod 700.000 danskere er polyfarmacipatienter, svarer det til, at
- 250.000 patienter kan vise sig at anvende uhensigtsmæssige lægemiddelpræparater, at
- over 200.000 personer med fordel kunne tale med lægen om evt. at ophøre med behandlingen med et eller flere lægemidler
- over 150.000 polyfarmacipatienter med fordel kunne tale med lægen om eventuelt at få nedsat doseringen.
Læs også
Medicinalindustrien støtter patientforeninger
Placebo – virker det?
Nocebo-effekten – hvad er det?
Hvad er orthomolekylær medicin?
Sekundære stoffer i frugt og grønt har stor betydning for dit helbred
Medicinrevolutionen i Kina – hvad har den kostet?
Carsten Vagn-Hansen: Medicin, mad og kosttilskud
Kilde
Pharma, maj 2013.

