Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Riboflavin, folsyre og jern klar til at hjælpe

Nye undersøgelser viser, at sundt blod, klart syn og et højt energiniveau alt sammen afhænger of dette ofte oversete B-vitamin.

Lige før hendes 2 års-fødselsdag for to år siden blev en meget syg lille pige ved navn Christina indlagt på Medical College of Georgia i Augusta. Uden nogen umiddelbart logisk grund var barnet begyndt at miste evne til at se, høre og gå, og hun havde en livstruende anæmi. Hun blev behandlet af tre læger: Patricia Hartlage, M.D., Dorothy Hahn, M.D. og Robert Leshner, M.D.

Lægerne undrede sig. På trods af, at hun fik en god og tilstrækkelig kost og endda en daglig vitaminpille med jern, ville Christinas anæmi ikke forsvinde. "Vi holdt hende i live med transfusioner", fortæller Dr. Hartlage. "Hun var en meget syg lille pige".

I deres søgning efter en effektiv kur mod anæmien vendte lægerne sig mod B-vitaminer. I mikroskopet var Christinas røde blodlegemer helt vansirede af "små, underlige bobler" kaldet vakuoler, og B-vitaminer er kendt for at fremme produktionen af raske røde blodlegemer.

Lægerne begrænsede valget til pyridoxin (B6), thiamin (B1) og riboflavin (B2) og besluttede sig for at give Christina høje doser af dem hver for sig i en måned ad gangen. De prøvede med pyridoxin og thiamin, men opnåede ingen virkning. Som sidste udvej gav de hende riboflavin. Fem dage senere lød der jubelråb, husker dr. Hartlage: "Christina begyndte at producere raske røde blodlegemer".

"Det var et tilfælde, at det var riboflavin, vi forsøgte sidst", siger dr. Hahn. "Vi tog simpelthen vitaminerne i rækkefølge. Riboflavin var det sidste, vi prøvede, og så reagerede hun på det. Havde vi prøvet med riboflavin først, ville vi aldrig have fundet ud af, om thiamin og/eller pyridoxin havde virket eller ej".

Hvad der var endnu mere fantastisk, var, at riboflavinet begyndte at genopbygge de neurologiske skader, som var sket på Christinas syn og hørelse. Riboflavinmangel er kendt for at kunne påvirke blodet og huden, men ikke nervesystemet hos mennesker. "Vi har ikke kunnet finde tilsvarende forskningsresultater i den medicinske litteratur", siger dr. Hahn. "Vi har talt med hæmatologer, neurologer og børnelæger".

Christinas sgydom var et ekstremt og unikt tilfælde. Hendes kost bestod af al den riboflavin, de fleste af os har brug for, men hun havde et sjældent stort behov for vitaminet. Men hendes reaktion på riboflavin og kun riboflavin viser, at vitaminet har, hvad dr. Leshner kalder "sin egen niche" blandt B-vitaminerne. Af mange årsager har riboflavin ikke fået den store opmærksomhed hidtil. "Vi ved en masse om de andre vitaminer", siger dr. Hartlage, "men der er ikke meget information at hente om riboflavin".

Nøglen til grå stær?
Ikke fordi der ikke foregår interessante forskningsforsøg i riboflavin. To forskere fra University of Alabama, Harold W. Skalka, M.D., og Josef Prchal, M.D., forfølger et spor, som måske kan gøre nogle af de 400.000 grå stær-operationer, der hvert år foretaget alene i USA, overflødige.

"Riboflavin kan måske ikke forebygge grå stær", siger dr. Skalka, "men vitaminet kan muligvis være med til at udsætte udviklingen af sygdommen. Så i stedet for at udvikle grå stær i en alder af 50 år kan man i nogle tilfælde udsætte sygdommens fremkomst til 60, 70 eller 80-årsalderen".

I en undersøgelse af 173 patienter ved Eye Foundation Hospital i Birmingham, Alabama, fandt de to doktorer frem til, at 20% af en gruppe grå stær-patienter under 50 år manglede riboflavin, og at 34% af en gruppe patienter over 50 år manglede vitaminet. Modsat viste det sig, at alle 16 i en gruppe personer med normalt syn og en klar linse havde et højt indhold af riboflavin i kroppen - faktisk højere end hos de unge, sunde mennesker, som optrådte som kontrolpersoner i undersøgelsen.

"Det, der måske er overraskende, er, at ældre patienter med klare linser ikke mangler riboflavin. Den mulighed, at tilskud af riboflavin (ud over den anbefalede dagsdosis) kan være med til at forsinke dannelsen af aldersrelateret grå stær, undersøges netop nu", fortæller forskerne.

Vitaminet menes at kunne medvirke til at beskytte øjet gennem en sindrig kæde af kemiske reaktioner, som kulminerer i frigivelsen af et stof kaldet glutathion, som øjensynligt beskytter linsens proteiner fra de skader, der forårsager grå stær.

"Der er så få gode ledetråde i behandlingen af grå stær, som er et af de store helbredsmæssige samfundsproblemer i USA", siger dr. Skalka, "at hvad som helst er værd at se nærmere på. I dette tilfælde er der en teoretisk begrundelse for at tro, at riboflavin-behandling vil virke, og nogle laboratorieforsøg tyder på, at det også virker i praksis".

Dr. Skalka og dr. Prchal starter med dyreforsøg for at afprøve deres teorier. De er optimistiske. "Om 5-15 år", siger de, "er der måske adskillige måder, hvorpå vi kan forsinke udviklingen af grå stær".

Opbygger sundt blod

Der har også været foretaget betydningsfulde forsøg med riboflavinets gavnlige indvirkning på blodet, bl.a. forsøg, som måske kan forklare, hvorfor riboflavin hjalp lille Christina. Riboflavin forlænger de røde blodlegemers liv og fremmer folsyrens (et andet B-vitamin) rolle i produktionen af nye røde blodlegemer i knoglemarven. Vitaminet synes også at kunne være med til at opretholde et højt indhold af jern i de røde blodlegemer.

I London har to forskere fundet ud af, at riboflavin beskytter de røde blodlegemer på samme måde, som de beskytter proteinerne i øjets linse - ved at fremme frigørelsen af glutathion. Disse forskningsresultater er vigtige, fordi man vurderer, at ca. 30% af alle briter over 65 år, som lever i egen bolig, lider af en let mangel på riboflavin.

Forskerne påviste, at de røde blodlegemer hos personer med riboflavinmangel har en kortere levetid. Mangeltilstanden i hvert blodlegeme synes at svække dets evne til at modstå skader fra meget reaktive oxidanter. Blodlegemerne dør før tiden og filtreres ud af blodet.

En forsker fra University of Ghana i Vestafrika - hvor der generelt er meget lidt riboflavin i kosten - fandt frem til, at der var et specielt forhold mellem B2-vitamin og folsyre. Med basis i sin viden om, at folsyre er ansvarlig for produktion af røde blodlegemer, fandt han frem til, at folsyre har en større virkning, hvis det bliver forstærket af en dosis riboflavin. "Riboflavin virker muligvis, fordi det deltager i folsyrestofskiftet", bemærker han. Han fandt også frem til, at via en separat proces i blodet "er riboflavin involveret i optagelsen og udnyttelsen af jern fra kosten". Han foreslår, at jerntilskud bør suppleres med riboflavintilskud, og tilføjer, at "hos gravide er mangel på både jern og folsyre almindeligt, og tilførsel af riboflavin sammen med jern og folsyre kan være anbefalelsesværdigt".

Mangeltilstande - hvor almindelige er de?
Det står helt klart, at vi alle har brug for riboflavin. Men hvor finder man de gode kilder, hvor meget har vi brug for, og hvad kan gøre, at vi har brug for mere end normalt?

Jack M. Cooperman, Ph.D., leder af afdelingen for ernæringsuddannelse ved New York Medical College i Valhalla, har undersøgt riboflavin-niveauet blandt adskillige amerikanske befolkningsgrupper. Han siger: "I USA kommer 60% af vores riboflavin-indtag fra mælk eller andre former for mejeriprodukter, f.eks. yoghurt eller ost". Han har fundet ud af, at mennesker, som ikke spiser mange mælkeprodukter, f.eks. teenagers i storbyerne, har en tendens til at udvise mangel på riboflavin.

I en undersøgelse af 210 hvide og sorte unge samt unge af spansk afstamning i alderen 13-19 i New York City fandt dr. Cooperman ud af, at 26% manglede riboflavin. De teenagere, som havde det højeste B2-vitaminniveau, var dem, der drak mest mælk - op til tre glas dagligt - og dem med det laveste niveau drak mindst mælk - et glas om ugen. Han fandt også frem til, at sorte unge havde større risiko for at komme til at mangle riboflavin. Som gruppe betragtet fik de ofte mavepine eller diarré af at drikke mælk, og de undgik det derfor.

Det er kun meget få, der har alvorlig mangel på riboflavin, siger dr. Cooperman, men mange har en marginal mangel, og følgerne heraf kan være svære at få øje på. "Med en marginal mangel ved ingen rigtigt, hvad symptomerne er", siger han. "Børn vokser måske ikke helt, som de skal. Voksne føler sig måske ikke helt godt tilpas. De kan måske ikke holde til at arbejde en hel dag. De er måske let anæmiske og humørsvingende. Det er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt."

Diabetikere, kvinder på p-piller og børn er andre eksempler på befolkningsgrupper, som risikerer at komme til at mangle riboflavin, og som dr. Cooperman har undersøgt. Han siger, at det kun er 10 år siden, der blev opfundet en troværdig test til måling af riboflavin-niveauet hos mennesker. Den blev udviklet i Schweiz og forkortes normalt "EGR".

Dyrker man masser af hård, fysisk træning, kan det øge behovet for riboflavin. Daphne Roe, M.D., fra Cornell University, siger, at den anbefalede dagsdosis på 0,6 mg for hver 1.000 kalorier i kosten, som blev fastsat i 1943, formentlig er forældet i forhold til nutidens meget aktive kvinder.

Med EGR-testen undersøgte dr. Roe en gruppe kvinder i alderen 21-32 år og fandt frem til, at de havde brug for 0,6 mg riboflavin pr. 1.000 kalorier for at sikre et normalt kropsniveau af vitaminet (en gennemsnitskost indeholder 2-3.000 kalorier pr. dag).

Ud over mælkeprodukter indeholder lever, æg, kød, grønne bladgrønsager og fuldkorn masser af riboflavin.

Medicinpåvirkning
Andre faktorer kan også påvirke riboflavin-niveauet. Richard Rivlin, M.D., redaktør af bogen Riboflavin (Plenum Press, 1975) og læge ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York City mener, at hormonspejl og medicin også har en indvirkning.

"En fysiologisk mangel på riboflavin kan stamme ikke blot fra et utilstrækkeligt dagligt indtag af vitaminet, men også fra forstyrrelser i de endokrine processer og som en følgevirkning af behandling med visse farmakologiske stoffer", skriver han.

Specielt mener dr. Rivlin, at mennesker med enten hypo- eller hyperthyroidisme har brug for ekstra riboflavin. Han baserer dette udsagn på resultaterne fra dyreforsøg. Lider man af hyperthyroidisme (overaktiv skjoldbruskkirtel), omdanner kroppen så meget riboflavin, at den vil kræve endnu mere, og ved hypothyroidisme (underaktiv skjoldbruskkirtel) omdanner den for lidt.

John Pinto, Ph.D., Yee Ping Huang og dr. Rivlin har påvist, at chlorpromazin, imipramin og amitryptilin, som alle er psykofarmaka, kan blokere for riboflavinets virkning hos dyr. Man formoder også, at gravide og kvinder, der spiser p-piller, har et øget behov for vitaminet. "I og med at riboflavin-mangel meget ofte forekommer hos gravide", siger han, "og mangel på dette vitamin giver fødselsskader, i hvert fald på forsøgsdyr, så kan man med en vis ret slå på tromme for tilskud af riboflavin under graviditeten".

Borsyre kan også drænere riboflavin fra kroppen. "Borsyre, som findes i op mod 400 af de ting, der findes i et gennemsnitshjem, f.eks. mundskyllevand, stikpiller og en række importerede fødevarer, hægter sig fast på riboflavinet, binder det og skyller det ud med urinen", skriver han.

Og som om det ikke var nok, så kan riboflavinmangel forstærkes. "Hvis der er for lidt riboflavin i kosten, så kan man miste evnen til at udnytte den mængde, der trods alt er. Det er en ond cirkel", skrev dr. Rivlin i en rapport, som blev forelagt på Vitamin Nutrition Issues Symposium i Boca Raton, Florida i oktober 1979. "Jo mindre du har, jo mindre kan du optage - og når først kroppen bliver syg, bliver den endnu mere syg, fordi den mangler et enzym og derfor ikke kan udnytte den smule vitamin, som findes i kosten".

Hvor stort nogle menneskers riboflavinmangel end er, så har lille Christina fra Georgia brug for endnu mere. Hendes riboflavinbehandling begyndte med hele 75 mg pr. dag. I dag er hun fire år gammel, og hun får nu ’kun’ 25 mg pr. dag, men hendes læger ved ikke, om hun stadig har brug for denne mængde. (Til sammenligning ligger den anbefalede dagsdosis for en voksen på 1,0-1,5 mg afhængigt af alder og køn).

"En dag vil jeg have samlet mod nok til at tage riboflavin-tilskuddet fra hende", siger dr. Hartlage.

Christinas læger er forventningsfulde med hensyn til teorien om, at deres gennembrud kan hjælpe andre børn, som måske lider af samme riboflavin-mangelsygdom uden at vide det, og at problemet fuldstændigt kan undgås i fremtiden. "Dette er det første, dokumenterede tilfælde - så vidt jeg ved - på en riboflavin-mangelsygdom, som ikke er påført i forbindelse med et eksperiment", siger dr. Leshner. "Jeg vil gerne tro på, at det kunne diagnosticeres tidligere - og dermed forebygges".

"Det er meget magtpåliggende for mig, at andre hører om dette", tilføjer dr. Hartlage, som er optimist med hensyn til Christinas fuldstændige helbredelse, selvom der stadig er et stykke vej. "Hun har hele tiden vist fremskridt", siger dr. Hartlage. "Vi mente, at hendes døvhed var uhelbredelig, men hendes hørelse er langsomt ved at komme tilbage. Og hendes syn er også ved at vende tilbage. I dag var hun herinde til sin fysiske træning, og hun bliver bedre og bedre for hver gang".

Her finder du riboflavin i din mad:

 

Fødevare

Portion

Mængde (mg)

Oksenyre

85 g

4,1

Okselever

85 g

3,6

Kyllingelever

85 g

1,7

Kalvehjerte

85 g

1,2

Oksehjerte

85 g

1,1

Fedtfattig yoghurt

1 glas

0,5

Kogt broccoli

1 hoved

0,4

Sødmælk

1 glas

0,4

Mandler

1/4 kop

0,3

Ølgær

1 spsk.

0,3

Brieost

57 g

0,3

Camembert

57 g

0,3

Roquefort

57 g

0,3

Rå, vilde ris

1/4 kop

0,3

Den anbefalede dagsdosis for riboflavin er 1,2-1,5 mg

Kilde: USDA Handbook nr. 456, 8-1 og 8.5

Referencer:
Metabolic and Pediatric Ophthalmology, bind 5, nr. 1, 1981
British Journal of Nutrition, september 1981
International Journal for Vitamin and Nutrition Research, bind 50, nr. 3, 1980
American Journal of Clinical Nutrition, juni 1980
Nutrition Reviews, august 1979

Health News 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012