Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sukker-narkomani

Kan man blive slave af sin "søde tand"? Et nyt dyreforsøg siger ja - rotter kan blive afhængige af sukker. Så måske også mennesker.

Et område i den forreste del af hjernen, nucleus accumbens, er ansvarlig for det "sus" narkomaner oplever, når de tager kokain, amfetamin, nikotin, mm. Stofferne stimulerer receptorer i nucleus accumbens til at frigive opioider og dopamin. Dopamin menes at være drivkraften bag narkomaners trang til stoffer. Da nucleus accumbens også er indblandet i styringen/regulering af den normale madsult, kunne det tænkes, at der var en parallel: dyr og mennesker kan blive sukker-afhængige.

I dyreforsøget blev rotter fodret med sukkervand i en 12 timers periode over flere uger. Derpå brat sukkerstop eller indgivelse af kemisk stof, der blokerede hjernes opioidreceptorer. Sammenlignet med rotter, der fik normal mad fik disse rotter abstinenser, da sukkeret blev taget fra dem: tandskæring, angst, skrig. Efterfølgende undersøgelse af nucleus accumbens viste, at antallet af dopaminreceptorer steg, jo længere tid de fik sukker, ergo: rotterne var blevet afhængige og skulle have mere og mere sukker for at blive tilfredsstillet.

Smag mere end kalorier synes at udløse processerne i hjernen. Rotter der fik sødestoffet saccarin fik samme afhængighedsadfærd, og saccarin indeholder som bekendt ingen kalorier.

Reference:
Annual Meeting of the American Psycological Society, Toronto, June 17, 2001.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012