Tidsskriftet Annals of Nutrition and Metabolism omtaler en metaanalyse af en række randomiserede, kontrollerede forsøg, der har påvist en betydelig reduktion i risikoen for at udvikle såkaldt perifer neuropati hos kræftpatienter, der fik tilskud af E-vitamin, sammenlignet med en tilsvarende gruppe patienter, der fik placebo.
Hvad er perifer neuropati?

Forsøg tyder på, at det er reaktive iltarter (en form for frie radikaler), der forårsager neuropatien – og dermed er det nærliggende at undersøge, om E-vitamin kan have en beskyttende virkning.
Beskrivelse af forsøget
Til metaanalysen udvalgte forskerteamet otte forsøg med i alt 488 kræftpatienter. De havde fået 300, 400 eller 600 mg E-vitamin eller placebo sammen med cisplatin, paclitaxel og/eller andre kemoterapeutiske midler fra starten af behandlingen og op til tre måneder efter dens afslutning.
Dataanalysen viste, at risikoen for perifer neuropati var 18 % lavere hos de patienter, der havde fået E-vitamin, i forhold til placebogruppen. I de forsøg, hvor patienterne havde fået 600 mg E-vitamin, fandt man en 69 % lavere risiko i E-vitamingruppen i forhold til placebogruppen. Hos de patienter, der fik E-vitamin sammen med cisplatin, var risikoen for perifer neuropati hele 72 % lavere end for placebogruppen.
Analyse af data fra to forsøg, som var baseret på måling af styrken i nervus suralis (et mål for omfanget af perifer neuropati), har vist en signifikant forbedring efter tre doser kemoterapi + E-vitamin sammenlignet med placebo.
”De data, der ligger til grund for denne metaanalyse, har vist, at E-vitamin… kan give en forbedring i forhold til at forebygge perifer neuropati”, konkluderer forfatterne.
Læs også
E-vitamin: Er der negative bivirkninger?
E-vitaminmangel kan være årsag til neurologiske lidelser
Alfa-liponsyre mod neuropati og BMS
Multivitaminer mindsker neuropati hos diabetikere
Kemoterapeutisk middel kan medvirke til at sprede kræft
Boragoolie mod diabetisk neuropati
Forbrugererfaring: Alfa-liponsyre mod smerter i fødderne
Diabetiske fodsår er en skjult dræber
Kilder
https://www.lifeextension.com/newsletter/2021/9/vitamin-e-intake-may-protect-against-common-chemo-side-effect
Miao H et al. Ann Nutr Metab. 2021;1-11.
Naveed S et al. Oman Med J. 2014;29(6):391-8.
Grigsby PW et al. Gynecol Oncol. 2013;130(1):188-91.
Xu XT et al. J Dig Dis. 2013;14(6):288-98.
Cascinu S et al. J Clin Oncol. 1995;13(1):26-32.
Lin PC et al. Support Care Cancer. 2006;14(5):484-7.
Ghoreishi Z et al. BMC Cancer. 2012;12:355.



