En antioxidant med mange egenskaber: Glutathion

Glutathion er en antioxidant, der produceres i kroppens celler. Den består primært af tre aminosyrer: Glutamin, glycin og cystein.

Kroppens indhold af glutathion kan mindskes af mange forskellige årsager, bl.a. dårlig kost, miljøgifte og stress. Desuden falder indholdet i takt med, at kroppen ældes.

Hvad kan gluthation?

Reducere iltningsbelastningen

Iltningsbelastning (oxidativt stress) opstår, når der er en ubalance mellem produktionen af frie radikaler og kroppens evne til at skille sig af med dem. En forhøjet iltningsbelastning kan være et forstadie til en lang række forskellige sygdomme, bl.a. diabetes, kræft og leddegigt. Glutathion medvirker til at dæmpe virkningen af iltningsbelastning og kan dermed også medvirke til at reducere risikoen for sygdom.

En artikel omtalt i Journal of Cancer Science and Therapy tyder på, mangel på glutathion kan føre til øget iltningsbelastning, hvilket igen kan føre til kræftsygdom. Desuden nævner artiklen, at et øget kropsindhold af glutathion øger det samlede antioxidantniveau og dermed modstand mod iltningsbelastning i kræftceller.

Mindske psoriasis

Et mindre forsøg tyder på, at valleprotein ved oral indgivelse forbedrede psoriasis – både med og uden yderligere former for behandling. Man har i tidligere forsøg påvist, at valleprotein kan øge glutathionniveauet i kroppen. Deltagerne i forsøget fik dagligt 20 g som oralt kosttilskud i en periode på tre måneder. Ifølge forskerne bag forsøget er der behov for flere forsøg på området.

Reducere celleskader ved fedtlever

Celledød i leveren kan forværres ved mangel på antioxidanter, heriblandt glutathion. Dette kan føre til sygdommen, både hos alkoholmisbrugere og personer, der ikke drikker alkohol. Glutathion har vist sig at kunne forbedre niveauet af proteiner, enzymer og bilirubin hos personer med alkoholrelateret og ikke-alkoholrelateret kronisk fedtlever.

Et forsøg har påvist, at glutathion var mest effektivt ved intravenøs indgivelse i høje doser. Deltagerne i forsøget udviste desuden en reduktion i indholdet af malondialdehyd, som er en markør for celleskade i leveren.

Et andet, mindre forsøg viste, at oralt indgivet glutathion havde en positiv virkning på personer med ikke-alkoholrelateret fedtleversygdom i forbindelse med proaktive livsstilsændringer. I dette forsøg blev glutathion givet som tilskud i en dosis på 300 mg pr. dag i en periode på fire måneder.

Forbedre insulinresistensen hos ældre

Efterhånden som vi ældes, producerer vi mindre glutathion. Forskere ved Baylor School of Medicine anvendte en kombination af dyre- og kliniske forsøg til at udforske den rolle, glutathion spiller for vægtkontrol og insulinresistens hos ældre. Forsøgsresultaterne tyder på, at et lavt glutathionniveau har en sammenhæng med mindre fedtforbrænding og en øge lagring af fedt i kroppen.

Ældre forsøgsdeltagere fik tilført cystein og glycin til kosten for at øge glutathionniveauet, som nåede sit højeste i løbet af to uger og forbedrede insulinresistens og fedtforbrænding.

Øge mobiliteten for patienter med perifer arteriesygdom

Perifer arteriesygdom opstår, når de perifere arterier bliver tilstoppet af plak. Det forekommer oftest i benene. Et forsøg har vist, at glutathion kan forbedre cirkulationen og dermed øge deltagernes evne til at gå uden smerter over længere distancer. De patienter, der fik glutathion i stedet for placebo i form af en saltopløsning, fik intravenøse infusioner to gange dagligt i fem dage, inden man undersøgte deres mobilitet.

Reducere symptomer på Parkinsons

Parkinsons påvirker centralnervesystemet, og et af symptomerne er rystelser. Der findes pt. ingen kur for sygdommen. Et ældre forsøg har vist, at glutathion har en positiv indvirkning på fx rystelser og stivhed. Der er behov for mere forskning, men dette forsøg viser dog, at glutathion kan medvirke til at reducere symptomerne og dermed forbedre patienternes livskvalitet.

Medvirke til at bekæmpe autoimmune sygdomme

Kronisk inflammation forårsaget af autoimmune sygdomme kan øge iltningsbelastningen. Det gælder leddegigt, cøliaki og lupus. Et forsøg har vist, at glutathion kan medvirke til at reducere iltningsbelastningen ved enten at stimulere eller reducere kroppens immunologiske reaktion. Autoimmune sygdomme angriber mitochondrierne i specifikke celler. Glutathion medvirker til at beskytte mitochondrierne ved at eliminere frie radikaler.

Reducere iltningsskader hos børn med autisme

Adskillige forsøg, bl.a. et klinisk forsøgt omtalt i Medical Science Monitor, tyder på, at børn med autisme har større iltningsbelastning og lavere glutathionniveau i hjernen. Det øger risikoen for at udvikle neurologiske skader hos børn med autisme, hvis de udsætter for stoffer som kviksølv.

I det heromtalte otte uger lange forsøg fik børn i alderen 3-13 enten oral eller topisk glutathion. Forsøget undersøgte ikke ændringer i autismesymptomer. Men begge grupper udviste en forbedring i indholdet af cystein, plasmasulfat og samlet glutathion.

Reducere virkningen af ukontrolleret diabetes

Et generelt forhøjet blodsukkerniveau hænger sammen med en reduceret mængde glutathion, og dette kan føre til iltningsbelastning og vævsskader. Et forsøg har påvist, at tilskud af cystein og glycin booster glutathionniveauet i kroppen. Desuden påviste man mindre iltningsbelastning og vævsskader hos personer med ukontrolleret diabetes – trods et højt blodsukkerniveau. Deltagerne fik 0,81 mmol/kg cystein og 1,33 mmol/kg glycin dagligt.

Reducere symptomer på luftvejssygdom

N-acetylcystein er et middel, der anvendes mod lidelser som astma og cystisk fibrose. Det skal inhaleres og medvirker til at fortynde slim i luftvejene. Desuden kan det reducere inflammation. N-acetylcystein er et biprodukt fra glutathion.

Hvordan får jeg glutathion?

Glutathion findes i visse fødevarer, men forarbejdning i form af opvarmning og pasteurisering mindsker mængderne betydeligt. De højeste koncentrationer findes i:

• råt eller meget letstegt kød
• upasteuriseret mælk og andre upasteuriserede mejeriprodukter
• friskplukket frugt og grønt som fx avocado og asparges.

Glutathion indeholder svovlmolekyler, og derfor kan fødevarer med et højt svovlindhold måske være med til at booste produktionen af glutathion i kroppen. Det gælder fx

• korsblomstrede grønsager som broccoli, blomkål, rosenål og bok choy
• grønsager, der indeholder allium – fx løg og hvidløg
• æg
• nødder
• bælgfrugter
• fedtfattig kødprotein, fx fisk og kylling

Også en række andre fødevarer og urter kan medvirke til naturligt at booste kroppens produktion af glutation. Det gælder marietidsel, hørfrø, guso-tang og valle.

Glutathion påvirkes desuden negativt af søvnløshed. Kroppens indhold øges, hvis man regelmæssigt får nok søvn.

Bivirkninger og risici

Der er ingen risici ved at spise en kost, der er rig på glutathion-fremmende fødevarer. Men måske er glutathiontilskud ikke noget for dig, så tal evt. med din læge. Mulige bivirkninger kan være mavekramper, oppustethed, åndedrætsbesvær (fordi bronkierne trækker sig sammen) og allergiske reaktioner som fx udslæt.

Natur-Drogeriet A/S forhandler glutathion som selvstændigt kosttilskud, og du kan også forsøge dig med Amino-Complex Valleprotein, som er med til at booste kroppens egenproduktion af den sundhedsfremmende antioxidant.

Læs også
Antioxidanter – det bedste forsvar mod frie radikaler
Tilskud af antioxidanter til dit hjerte
Frie radikaler går amok – derfor er antioxidanter vigtige
Hvad er glutamin?
Quercetin – et flavonoid med masser af gode egenskaber
Longevity og PQQ – er der noget om snakken?

Kilde
https://www.healthline.com/health/glutathione-benefits