Folkesundhed Sport og motion

Overtræning nedbryder immunforsvaret

Vidste du, at overtræning er skadeligt for immunforsvaret?

Kroppen bliver overtrænet, hvis man i længere tid presser den udover dens kapacitet for at restituere. Det medfører bl.a. træthed og tilbagegang i formniveauet, men også  immunforsvaret bliver dårligere.

Undersøgelser blandt eliteidrætsfolk har vist, at overtræning sænker modstandskraften over for bl.a. forkølelse, influenza, HIV-infektion, aldringsprocesser og kræft. Især hvis man samtidig er stresset eller træner op mod konkurrencer.

Derimod kan moderat motion være med til at styrke immunforsvaret. Det er vigtigt, at du lytter til kroppens signaler og kun presser din krop gradvis. Hvis du har trænet hårdt i en periode og føler dig ekstra træt eller øm, så er det en god idé at tage et par fridage fra træningen. Sådan et par dage giver også kroppen den ro, der skal til, for at træningseffekten kan sætte sig.

Læs også
Hvor stærkt er dit immunforsvar?
Muskelømhed efter træning
Pas på kalium-tallet efter hård sport!
Motion gør dit gode humør bedre
Motion kræver ekstra E-vitamin
C-vitamin er guf for ømme muskler
Sådan beskytter du dit helbred mod et aldrende immunforsvar
Kvinder har i blodet, hvad mænd har i musklerne

Kilde
Shephard, Shek. Potential impact of physical activity and sport on the immune system – a brief review. British Journal of Sports Medicine.