Kanne Brottrunk kan
- sænke selektive kolesterol-værdier uden at påvirke de karbeskyttende HDL-værdier
- bringe sygeligt lave elektrolyt-værdier (kalium, calcium, magnesium) hurtigt tilbage til et normalt niveau
- sikre, at perifer bloddannelse, retentions-værdier for urinsyre og kreatinin, blodsukkerværdier og enzymer for leverstofskifte ikke ændres.
Brottrunk har desuden generelt positive indvirkninger på stofskiftet – og overhovedet ingen bivirkninger.
Man diskuterede videnskabeligt anerkendte, enkeltstående mælkesyrevirkninger og sammenhænge med det mælkesyreafhængige bakteriestofskifte i tarmkanalen. Til gengæld berørte man ikke kapillær-gennemblødningen i de glatte muskelfibre – her er formentlig andre mekanismer på spil end indflydelse fra nervesystemet. Der er tegn på, at strømmen af stofskifteprodukter i kapillærerne reguleres lokalt, så produkterne trænger fra cellerne til interstitium og derfra ud i de vægge i arterioler og metarterioler, som ligger foran kapillærerne (hvor de medfører afslapning i karmuskulaturen). Dermed bliver karmodstanden (og trykfaldet) reduceret. Trykket og gennemstrømningen i kapillærerne øges, så længe trykket i de store arterier forbliver konstant. Det øgede tryk i kapillærerne fører til åbning af tidligere lukkede kapillærer og øget kapillærgennemstrømning, så stofskifteprodukter fjernes, og arteriolerne igen indsnævres. Arteriole-bredde og kapillær-afstand bliver således reguleret af stofskiftebehovet.
Når man leder efter arterioler, der er udvidet af metabolitter ved øget stofskifte, støder man – ud over andre syrer – på mælkesyre! Alene stofskifteforøgelsen fører til en øget mængde CO2 og mælkesyre, hvilket fører til forsuring. Den karudvidende virkning ved en pH-ændring er kendt og omfatter en række fysiologiske metabolitter, som i sig selv har en karudvidende virkning og kan styrke hinanden (adenosin, acetylcholin, histamin og polypeptider som bradykinin osv.). Betydningen af disse substanser – og dermed også mælkesyre – ligger i, at de ikke kun udvider arteriolerne, men også øger kapillærernes gennemtrængelighed. På nogle af de positive virkninger ved Kanne Brottrunk kan man finde en fysiologisk forklaring, bl.a. stofskifte- og tarmforstyrrelser og hudlidelser. En arbejdshypotese må derfor være: Når mælkesyre medfører forbedret kapillær-gennemblødning, så stofskifteaffaldsprodukter bliver videretransporteret, kan man opfatte kurmæssigt tilført mælkesyre-racemat uden ledsagende stofskifteforøgelse som afgiftning.
Biokemi
Biokemi er en af de yngste, selvstændige videnskabsretninger. For blot nogle få årtier siden fandtes der verden over kun få universiteter, som viede en selvstændig afdeling til biokemi – et af dem var Ludwig- Maximilians-Universität i München, som i 1964 blev hædret med en Nobelpris.
Datidens biokemi stammer dels fra medicinsk fysiologi, hvor man belyste sammensætningen i blod, urin og cellulære væv samt forskellene ved hhv. sundhed og sygdom, dels fra organisk kemi, og forskerne var organiske kemikere, som videreuddannede sig til læger eller arbejdede med menneskets fysiologi. Først for 25 år siden blev biokemien selvstændig overalt – med effektive, omend komplicerede forsøgsmetoder, der gav indblik i biologiske fænomener.
To videnskabelige bedrifter har bidraget væsentligt:
- Identificering af multi-enzym-systemer som katalysatorer for de vigtigste stofskifteprocesser.
- Udarbejdelse af en helhedshypotese for energioverførsel til levende celler.
Hertil kommer det gennembrud, som har påvirket den nyeste biokemi: At arv (dvs. humangenetik), noget af det mest grundlæggende for biologien, har en helt rationel, molekylær basis i den organiske kemi!
Biologi og biokemi beskæftiger sig i dag med “opsigtsvækkende” undersøgelser vedr. celledifferentiering og organismer, livets oprindelse, evolutionen, hukommelse og adfærd, samt sygdomme. Yderst komplicerede specialopgaver bliver løst af læger, som også er naturvidenskabsfolk, eller af naturvidenskabsfolk, som tillige er læger.
Biokemien arbejder i dag med bittesmå stofmængder, som lægmand kun kan forstå som “højpotenserede”, jf. homøopatien. Det er lykkedes genetikere og biokemikere at danne menneskelige hormoner af colibakterier. Men der findes fortsat huller i vores viden – også hvad angår tilført mælkesyre-racemat.
Vi ved fortsat kun lidt om almindelige fornemmelser som sult og tørst og meget lidt om smags- og lugtesansen. Man mener, at bestemte organiske stoffer, alt efter koncentration, kan have modsatrettede virkninger. Et eksempel kan måske tydeliggøre dette. Fra rådne aminosyrer i tyktarmen (tryptofan-nedbrydningen) opstår det, der bedst kendes under navnet skatol. Det giver menneskeafføring den lugt, man overalt opfatter som ubehagelig. Faktisk er skatol er ikke andet end meget koncentreret duft af jasminblomster – jasminer stærkt fortyndet.
Læs også
Brottrunk – genvej til en sund tarm
Brottrunk: Hos Kanne er man gennemført miljøbevidste
Brottrunk kan forhindre svampedannelser i tarmen
Tarmen og dens betydning for sundheden
Tyggegummi stimulerer tarmsystemet
Fordøjelsesproblemer kan løses uden piller
Loppefrø – fibre til din fordøjelse og meget andet
Homøopatiens mysterium
Kilder
Giesecke D, Stangassinger M, Henle K. D(-)-Milchsäure – ein Stoffwechselproblem. Ztscr. f. Ernährungswisensch. 24, 1985, 172.
Klupsch HJ. L(+)- und d(-)-Milchsäure in Sauermilchprodukten. Dtsch. Med. Wochenschr. 107, 1982.
Lang K. Biochemie der Ernährung. Steukopf-Verlag, 1974, s. 41-43.
Wagner KH. Stand der Erkenntnisse über links- und rechtsdrehende Milchsäure und deren ernährungsphysiologische Bedeutung. Dtsch. Med. Wochenschr. 106, 1981.
Anemüller H. D(+)-Milchsäure -ein Stoffwechselproblem. Hrsg.: Wissenschaftliches Archiv für Ernährung und Diätetik, Bernau am Chiemsee.
Beck G. Ernährung und Stoffwechsel. Uni-Taschenbücher776, F. Schonigh, Paderborn 1978.
Fernstrom JD, Wurtmann RJ. Nutrition and the brain. Sci. Am. 230, 84-91 (1974). Gessner O. Die Gift- und Arzneipflanzen von Mitteleuropa. C. Winter, Uni-Verlag Heidelberg 1953, s.232.
Hoffmann WS. The Biochemistry of Clinical Medicine, 4. opl. Yearbook Medical Publishers, Chicago, 1970.
Krebs HA et al. Energy Transformation in Living Matter. Springer-Verlag Berlin/Heidelberg/New York, 1957.
Leuthard F. Lehrbuch der physiologischen Chemie. Verlag Walter de Gruyter & Co., 1957, s. 19,282,293, 631ff.
Lynen & Holzer, Liebigs, Ann. 563, 213 (1949)
Mehlmann MA et al. Energy Metabolism and the Regulation of Metabolic Processes in Mitochondria. Academic Press, New York 1972.
Newsholm EA, Start C. Die Regulation des Stoffwechsels. Verlag-Chemie, Weinheim, 1977.
Schneider M. Physiologie des Menshcen (begr. v. H. Rein, 1936). Springer-Verlag, Berlin/Heidelberg/New York, 1973.
Siegenthaler W. Klinishe Pathophysiologie. Gg. Thieme-Verlag, Stuttgart/New York, 5. oplag 1982, 229ff .
Strominger JL. The Actions of Penicillin and other Antibiotics on Bacterial Cell Wall Synthesis. John Hopkins Med. J. 133, 63-81, 1981.
