Vi har svagere knogler end vores forfædre – hvad kan vi gøre?

Vores knogler bliver svagere og svagere i takt med bl.a. den teknologiske udvikling, og det bliver vi nødt til at tage alvorligt.

Hvorfor opstår problemerne?

Teknologien gør hele tiden fremskridt, der skal gøre tingene lettere for os mennesker. Større effektivitet. Mere stillesiddende arbejde. Og alt det har naturligvis en indvirkning på menneskekroppen og i særdeleshed på vores knogler.

En stillesiddende livsstil

Tab af knoglestyrke er en af de risici ved en stillesiddende livsstil, som man taler mindst om. Men det er uden tvivl en af de væsentligste. Således oplever hver tredje kvinde og hver femte mand knoglebrud som følge af knogleskørhed (osteoporose). Der er en direkte forbindelse mellem manglen på østrogen efter overgangsalderen og udviklingen af knogleskørhed.

Som samfund betragtet er vi langt mere stillesiddende, end vi nogensinde har været. Vi lader os transportere. Vi kører elcykel i stedet for almindelig cykel. Vi får fødevarer og andre indkøb leveret direkte til vores hjem. Og alt dette gør, at vi er mindre aktive. Særligt børn er mindre aktive. Computerspil har erstattet udendørs lege i en fase af livet, hvor udvikling er afgørende, og fysisk udfoldelse (især hop) kan optimere tilvækst i knoglestyrke med op mod 5,5 % i løbet af et halvt år.

Epigenetisk hukommelse

Forskere har desuden påvist, at det fænomen, der kaldes ”epigenetisk cellehukommelse”, kan nedarves gennem adskillige generationer. Det betyder, at den livsstil, vi har i dag, kan påvirke generne i fremtidige generationer. Hvis tendensen til at være mere stillesiddende fortsætter, risikerer vi mennesker at blive svagere. Og dermed bliver vi mere afhængige af støtte fra et allerede presset sundhedsvæsen.

Forskningen

Vores skelet har mange funktioner:

Støtter kroppen
fungerer som hæfte for de muskler, sener og ligamenter, der gør det muligt for os at bevæge os
lagrer mineraler som kalk og fosfor.

Men når man fjerner udefrakommende krav og pres, vil musklerne svinde ind. Knoglerne vil blive lettere, mere porøse og mere ”ubrugelige” – og dermed øges risikoen for knogleskørhed og brud.

I løbet af blot én måneds sengeleje sker der et tab på ca. 3 % af de kortikale knogler i benene. Kortikal knogle udgør den ydre kompakte del af de fleste knogler og har størst betydning som mekanisk støttefunktion. Astronauter kan miste mere end 10 % af deres knoglestyrke på en mission, der varer 120-180 dage. Det skyldes, at der ikke er noget pres på skelettet i et miljø, hvor tyngdekraften er ophævet.

Igangværende forskning viser, at den tid, vi sidder stille, udgør en risikofaktor for en reduceret knoglestyrke, når vi bliver midaldrende. Mindre aktivitet i pensionisttilværelsen og stillesiddende sysler i længere perioder har vist sig at være de primære faktorer, fordi de funktionelle stimuli for knoglerne er væk. Det samme gælder tendensen til, at vi lader robotter og maskiner overtage de opgaver, vi tidligere selv udførte.

Modsat reagerer knoglerne ved at blive stærkere, når de ”presses” på forskellig vis. Det er bevist gennem adskillige interventionsforsøg. Tidligere forskning viser, at atleter, der dyrker belastningssportsgrene – fx fodbold, hockey og løb – har 20-30 % mere knoglestyrke end personer, der slet ikke dyrker sport.

Hvad har vi lært op gennem tiden?

Analyser af århundred-, ja årtusindgamle knogler tyder på, at vores skelet i dag er svagere end vores forfædres, og forskellene blev udtalte, da vi mennesker begyndte at dyrke vores mad (opdrætte dyr og planter).

Før den tid var mennesket konstant på udkig efter vilde planter, og man jagede dyr. Man var langt mere aktiv end de landbrugere, der fulgte efter. Det kød, de spiste, var mere magert, og de var oftest ”på farten”. Forskning har vist, at deres knoglemasse var ca. 20 % større end den knoglemasse, nutidsmennesker har. En formindskelse i størrelsen af lårbensknoglen og ændringer i dennes form er også tydelig at spore samtidig med udviklingen af landbruget. Det afspejler ændringer i belastningen på skelettet på grund af ændringer i aktiviteter.

Forskningsresultater tyder også på, at forhistoriske kvinder (neolitisk tid, bronzealder og jernalder) havde 5-10 % mere styrke i armene end moderne tiders kvindelige atleter. Det tyder på, at de brugte armene i udstrakt grad til specifikke aktiviteter. Og det tyder også på, at det moderne menneske ikke udnytter sit knoglestyrkepotentiale.

Hvad kan man gøre?

Enkle øvelser og livsstilsændringer, der minder om de aktiviteter, en jæger/samler foretog sig, kan medvirke til at opbygge knoglestyrke. Intervaltræning og sportsgrene, der omfatter hurtige løbepas, fx fodbold, og styrkeløft. Men det behøver ikke at kræve medlemskab af et fitnesscenter – små ændringer som at tage en rygsæk på, når du går en tur, eller når du køber ind, kan øge belastningen på din rygsøjle.

Tag på indkøb i stedet for at få varerne leveret til døren, og bær dine indkøbsposer, så du belaster dine arme og rygmuskler – og dermed indirekte dine ben. Det giver alt sammen belastning af dine knogler.

Gå en tur, så tit du kan – og tag endelig hunden med, hvis du har en. Parkér bilen længere væk fra arbejdet eller supermarkedet, gå en lille tur mellem to arbejdsopgaver (også dem, du har derhjemme), og hold walk-and-talk møder. Du kan også dyrke samvær med venner og familie, mens I går en tur. Tag trapperne i stedet for elevatoren. Tag to trin ad gangen, så du styrker dine balle- og lårmuskler og dermed belaster knoglerne i hoften.

Havearbejde har lignende fordele, og det samme gælder rengøring i hjemme. Har du en brændeovn, kan du hugge dit brænde selv. Det er til en vis grad en efterligning af, hvad vores forfædre gjorde for at fremstille byggematerialer til deres beboelse.

Disse små ændringer i livsstil kan medvirke til at opbygge din knoglestyrke – og det er af afgørende betydning, fordi antallet af personer over 50, der har en høj risiko for knoglebrud som følge af knogleskørhed, stiger med alarmerende hast. Vi lever længere, og det er en del af forklaringen, men vores livsstil og vaner har en uheldig indvirkning på vores knogler, og det er også en stor del af problemet.

Læs også
Multivitaminer giver ældre bedre knogler
Magnesium øger knoglemineraltætheden
Calciumtilskud og knogleskørhed hos kvinder
Forebyg knogletab med K2-vitamin
Forebyg knogleskørhed med frugt, grønt og mælkeprodukter