Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Knoglesundhed giver livskvalitet

Efterhånden som man bliver ældre, bliver der flere og flere ting, der giver anledning til bekymring, fordi kroppens evne til at reparere sig selv ændrer sig. En af disse ting er osteoporose - knogleskørhed. Heldigvis kan man kompensere for kroppens svigtende evne til at genopbygge knoglevæv, som er årsag til denne lidelse. Men uheldigvis er det ofte det, vi vælger - eller måske snarere ikke vælger - at gøre i ungdommen, som har størst indflydelse på, hvor sunde vores knogler er, når vi bliver ældre. Dette gælder især for kvinder. For 30 år siden bemærkede endokrinologen Charles Dent, at "aldersbetinget knogleskørhed er en børnesygdom". Det var hans måde at sige, at vi opbygger vores knoglefundament tidligt i livet. Denne artikel belyser både det "halve kilo forebyggelse", som teenagere bør være opmærksomme på, og det "hele kilo behandling", som er tilgængeligt for os, der er ude over den første ungdom.

Osteoporose: grundlæggende information
Osteoporose er latin og betyder "porøse knogler". Det er en fremadskridende tilstand, hvor knoglerne gradvist mister styrke og tæthed. Knogler er levende væv, og som sådan bliver de løbende "omformet" i forbindelse med genopbygning, tilpasning i forbindelse med skader osv. Som alle andre væv udskiftes alle knoglevævsceller fuldstændigt over tid. Der sker et nettotab af knoglevæv, når balancen mellem den opbyggende og den nedbrydende proces tipper over mod et tab af kalk og andre knoglekomponenter.

Ca. 1,3 million ældre amerikanere brækker hvert år knogler som følge af osteoporose. Håndled, hofte og rygsøjle er mest udsatte. Og der er langt flere kvinder blandt patienterne: Kvinder tegner sig for ca. 80% af alle de skader, der sker som følge af osteoporose. Ikke desto mindre lider også et ganske stort antal mænd af osteoporose. Dette misforhold mellem kønnene med hensyn til skader kan til dels forklares ved, at mændene fra starten har større og mere kompakte knogler og kan dermed miste mere knoglemasse, før skaderne begynder at indtræffe. Men det er ikke hele forklaringen. Ved 65 års-alderen har mænd i gennemsnit mistet ca. 9% af deres knoglemasse, hvorimod kvinder har mistet 26%. Der er bred enighed om, at faldet i kroppens østrogenproduktion i forbindelse med overgangsalderen spiller en stor rolle for kvindernes høje procentsats.

De fleste diskussioner vedr. osteoporose fokuserer på kalktabet. Dette er imidlertid en alvorlig analytisk fejl. Skønt der i hele sundhedssektoren lægges stor vægt på kalk til opretholdelse af sunde knogler, fordi det udgør en stor del af knoglevævet, så er kalk måske ikke det vigtigste at fokusere på for at forebygge afmineraliseringen - selv ikke hvad angår de uorganiske knogledele. Knogler består af såvel uorganiske mineralske dele som organiske dele. Osteomalaci er den medicinske betegnelse for den blødgøring af knoglerne, som er resultatet af for lidt kalk i maden. Ved osteoporose er det ikke kun indholdet af kalk og andre mineraler, men også den ikke-mineralske del af knoglerne bestående af kollagen og proteiner, som forstyrres. Dette forhold blev grundigt belyst på en osteoporose-konference, som blev afholdt sidste år. Hvis du er interesseret i at vide mere om andre mineraler end kalk som medvirkende årsag til osteoporose, kan du klikke ind på http://207.87.10.166/Novartis/CME/BoneQuality.htm og læse mere i "The Bone Quality Concept: Implications to Fracture Risk in Osteoporosis".

Knoglebevarende vaner
I den vestlige verden skyldes osteoporose formentlig en række ting. Her følger en beskrivelse af nogle af de områder, hvor man kan sætte ind:

Kost
Det er muligvis logik for sprællemænd, at for at forebygge tab af kalk i knoglerne skal man spise en kalkrig kost. Men det ER faktisk mere kompliceret end som så. Undersøgelser på dyr viser, at mange grønsager indeholder andre stoffer end kalk, som kan påvirke knoglernes sundhed. Hvor mange og hvilke grønsager man spiser kan være en del af forklaringen på de uensartede resultater, man har opnået i forsøget på at finde en sammenhæng mellem osteoporose og proteinforbrug. Når dyr får forsøgskost suppleret med grønsager som f.eks. salat, tomat, agurk, rucola, løg, hvidløg, vild hvidløg, persille, bredbladet persille og dild, var der en iøjnefaldende positiv indvirkning på knoglevævets tæthed. Mærkeligt nok havde hverken sojabønner eller sojamælk, som af de fleste anses for at have en gavnlig virkning på forebyggelsen af knogletab, nogen indvirkning på knoglernes sundhed i disse forsøg. (Nature, 23. september 199, Vol. 401, pp. 343-4). Derfor er det en rigtig god idé, hvis man vil gøre noget for sine knoglers sundhed, at inkludere forskellige, letkogte grønsager i sin kost.

Det, man ikke spiser, kan nemt være ligeså vigtigt som det, man spiser. Sammen med alkohol, koffein og kulsyreholdige drikkevarer er sukker en af de store syndere, når det drejer sig om at fjerne kalk fra kroppen. Hver amerikaner spiser i gennemsnit 75 kg raffineret sukker pr. år. Alle former for sukker øger nettotabet af kalk, magnesium, krom og andre mineraler gennem urinen.

Motion
Man bør træne med vægtmodstand, evt. mod tyngdekraften, mindst tre gange om ugen. Til det formål er svømning ikke helt så effektivt som gang, løb eller cykling. Træning med let modstand er et andet godt valg. Motion kan ofte erstatte hormonterapi som forebyggelse af knogletab.

Kosttilskud mod knogletab
En række næringsstoffer har indflydelse på knoglesundheden. Her er de vigtigste:

Kalk
Den anbefalede dagsdosis af dette kosttilskud er på 800-1.200 mg - ofte i form af calciumcitrat. Men der er også en god virkning at hente i hydroxiapatit, som er den form for kalk, der normalt findes i knoglevæv. Dette stof virker i længden mere stabiliserende på kalkbalancen end opløselige kalksalte, og det kan påvirke osteoblasterne (de celler, der opbygger knogler) til at optage dets enkeltdele og dermed stimulere knoglevævets opbygning. Hydroxyapatit tilfører både organiske og uorganiske knogledele: mikrokrystaller af hydroxyapatit består af kalk, fosfor, ilt og vand, spormineralerne zink, strontium, silikone og jern samt proteiner, aminosyrer og aminoglykaner. Nogle mener, at knogleopbygningen fremmes ved tilstedeværelsen af proteiner (organisk matrix), eller at mikrokrystalstrukturen giver et stort overfladeareal, hvorfra mineralerne kan frigives fra den organiske matrix i tarmene.

D-vitamin
Dette vitamin er en forudsætning for optagelsen af kalk. En anbefalet dagsdosis ligger på ca. 400 I.E. pr. dag - uafhængigt af kilde. Læger ordinerer af og til større doser, men D-vitamin kan være giftigt i store mængder.

Magnesium  B6- og  B12-vitamin folsyre
Magnesium er nødvendig for tilstrækkelig forbrænding af D-vitamin. Eksperter anser magnesium for at være ligeså vigtigt som kalk til forebyggelse af knogleskørhed. Og rent faktisk har de fleste amerikanere større risiko for at mangle magnesium end for at få for lidt kalk. Magnesium gives ofte sammen med B6-vitamin, fordi denne kombination gør kalken opløselig og hindrer dermed, at den aflejrer sig i det bløde væv. B6-vitamin sammen med folsyre og B12-vitamin stabiliserer blodets indhold af homocystein, der som regel er højere end normalt hos personer med knogleskørhed. Homocystein hindrer kollagen i at ændre form til en stabil knoglematrix. Anbefalet dagsdosis: Magnesium (i form af citrat eller aspartat) 350-600 mg, B6-vitamin 25-50 mg, B12-vitamin 100-300 mikrog og folsyre 400-800 mikrog.

K-vitamin
Dette vitamin er en forudsætning for den korrekte opbygning af osteocalcin, som er det vigtigste ikke-kollagene protein i knoglerne. K-vitamin må ikke indtages sammen med blodfortyndende medicin. Anbefalet dagsdosis: 150-500 mikrog.

Støtte af knoglematrix
Osteoporose kan påvirkes i positiv retning ved tilskud af MSM (methylsulfonylmethan - også kendt som biologisk eller fysiologisk svovl) og glucosamin, fordi selve den interne knoglematrix afhænger af kollagentrådnettet. Alle tilstande i knogle- og bindevæv afhænger af produktionen af kollagen, proteoglykaner (PG) og glucosaminoglykaner (GAG). Op til 50% af al den kollagene protein i kroppen findes i knoglerne. En anden måde at anskue knoglevævet på er at se det som mineraliseret bindevæv. Glucosamin og MSM giver de to allervigtigste næringsstoffer til knoglemarvens kollagen-, PG- og GAG-syntese.

Andre vitaminer og mineraler

  • C-vitamin (til opbygning af kollagen) 500-2.000 mg pr. dag
  • Bor (vigtigt, hvis kroppen mangler magnesium) 1-3 mg pr. dag
  • Kobber (til at afbalancere zink) 1 mg pr. dag
  • Mangan 15-25 mg pr. dag
  • Silicium 100-1.000 mg pr. dag (silicium optages bedre og anvendes mere aktivt som orthosilikatsyre)
  • Zink (monometionin) 15 mg pr. dag
  • MSM 100-1.000 mg pr. dag

Ipriflavon
En artikel om osteoporose ville ikke være komplet uden omtale af ipriflavon. Ipriflavon er et halvsyntetisk isoflavon, som har vist sig i nogen grad (10%) at kunne omdannes til daidzein i kroppen. Daidzein er et af de isoflavoner, som findes i sojabønner. Stoffet har en mild østrogenvirkning på knoglevævet, hvilket vil sige, at det kan hindre afkalkningaf knoglerne. Denne virkning menes at være årsagen til, at soja har en forebyggende virkning på osteoporose. Men ipriflavon i sig selv har ingen østrogenlignende virkning. Dette peger i retning af, at ipriflavon, som man generelt mener har indflydelse på knoglernes kalkniveau, måske virker ved hjælp af andre mekanismer end simpel efterligning af østrogen. Desuden tyder alt på, at ipriflavon er helt igennem uskadeligt. Den hurtige nedbrydning, som gør, at det hurtigt forlader kroppen igen, bliver ofte nævnt som et tegn på stoffets sikkerhed. Fuldstændigt uskadeligt kan man derimod ikke kalde det mest gængse medikament mod osteoporose, Fosamax (alendronat), som kan give leverskader. (The New England Journal of Medicine 3. august, 2000 Bind 343 pp. 365-6.)

Årsager til knogletab
I årenes løb har der været nævnt mange årsager til forøget tab af knoglevæv. Nogle er generelt accepterede, mens andre er genstand for en del diskussion. Blandt de mest accepterede er følgende:

  • Genetisk disposition - dvs. at ens kvindelige slægtninge i overvejende grad lider af osteoporose
  • Race. Slanke, kaukasiske kvinder med lys hudfarve synes at være mere tilbøjelige til at lide af osteoporose
  • Koffeinforbrug. Koffein (specielt fra kaffe og sodavand) gør, at kroppen hurtigere taber kalk, magnesium og andre mineraler. Flavonoider fra f.eks. grøn og sort te synes at have den modsatte virkning.
  • Sodavand. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i 1999 fra Harvard Medical School, havde piger i 15-16 års-alderen, som regelmæssigt drak sodavand (kilde til både kul- og fosforsyre), 3-5 gange større risiko for at brække knogler end de, der ikke drak sodavand. Denne iagttagelse er specielt vigtigt, fordi 60% af kvinders knoglekalk bliver opbygget i teenage-årene (Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine 2000 Vol. 154, 6. Pp 610-3).
  • Mangel på motion
  • Rygning (nedsætter kvinders østrogenniveau)
  • Medicinsk corticoid-behandling af gigt eller astma
  • Medicinsk behandling med skjoldbruskkirtelhormon

Blandt de mere omdiskuterede årsager til osteoporose er alkohol, kødforbrug og for lidt kalk.

  • Alkohol. Diskussionen går på hvor meget og fra hvilke kilder. Et massivt forbrug skader leveren og kan dermed hindre optagelsen af D-vitamin og er kilde til en masse tomme kalorier, som indtages i stedet for mineralrige fødevarer. Men rødvin indeholder resveratrol og flavonoider, som kan styrke knoglerne, og derfor er et moderat forbrug af rødvin enten en neutral eller måske endog en positiv faktor, som også kan have en gavnlig virkning på andre områder af helbredet (Drugs Exp Clin Res 199;25(2-3):111-4).
  • Kødforbrug. Animalsk protein tilfører kroppen fosfor- og sulfatrige aminosyrer, som udvasker kalk. Et stort indtag af proteiner forbindes normalt med et øget tab af kalk gennem urinen, men ikke desto mindre er proteinforbrugets indflydelse på osteoporose stadig til debat i visse kredse. Proteinforbrug hænger ikke nødvendigvis sammen med knoglernes helbred i alle kulturer, og der er ingen enighed om, hvor meget protein der er FOR meget.
  • Kalk - dvs. for lavt indtag af kalk primært fra mælk, ost og andre mejeriprodukter samt fra mørkegrønne bladgrønsager. Det kan synes indlysende, at knoglesundhed kan kædes sammen med indtagelsen af kalk, men i flere af verdens egne, hvor osteoporose er en meget lidt udbredt lidelse, får man langt mindre kalk end i USA og Europa - områder, hvor osteoporose er en temmelig udbredt lidelse.

Læs også om   Østersskal, Calcium Extra, Dolomit og  Brusk-Lenk.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012