Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alfa-liponsyre - en vigtig antioxidant for stofskiftet

Alfa-liponsyre spiller en vigtig rolle for stofskiftet - den måde, cellerne omsætter kemiske stoffer på i kroppen. Ny forskning har vist, at det er nyttigt til at behandle nerveskader hos diabetikere. Desuden kan det påvirke andre lidelser. Der er på nuværende tidspunkt ingen troværdige beviser for, at Alfa-liponsyre forebygger udvikling eller spredning af kræft. Dets mulige rolle som komplementær behandling til at reducere bivirkningerne ved strålebehandling eller kemoterapi er stadig usikker.

Alfa-liponsyre er en antioxidant, der anprises til beskyttelse af kroppen mod kræft og andre sygdomme. En antioxidant er et stof, der blokerer for frie radikaler - aktiverede iltmolekyler, som kan beskadige cellerne. Iltning kan også spille en rolle for, at ældre mennesker får dårligt helbred, og nogle forskere har antydet, at Alfa-liponsyre måske kan medvirke til at bremse aldringsprocessen.

Alfa-liponsyre er blevet anvendt til at behandle diabetisk polyneuropati - en nervesygdom, der påvirker mange diabetikere, og som giver smerter og en sovende fornemmelse i hænder og fødder. Forskningsresultater tyder på, at Alfa-liponsyre også kan medvirke til at sænke blodsukkerniveauet.

I sin egenskab af stærk antioxidant menes Alfa-liponsyre at styrke virkningen af andre antioxidanter som C- og E-vitamin og at genopbygge de antioxidanter, som er blevet brugt op i kampen mod frie radikaler. Desuden er stoffet blevet anprist som værende i stand til at forebygge eller behandle leversygdomme og grå stær og at reducere risikoen for plakdannelse i arterierne.

Nogle fortalere mener, at Alfa-liponsyre kan hæmme de gener, der får kræftceller til at vokse, og nogle anbefaler det som et element i en alternativ kræftbehandling eller som komplementærbehandling for at forebygge eller afhjælpe nogle af bivirkningerne ved den konventionelle kræftbehandling. Forskerne er begyndt at kigge på, om Alfa-liponsyre kan medvirke til at forebygge nerveskader, der opstår ved brug af visse kemoterapeutiske midler.

Alfa-liponsyre findes i visse fødevarer, og menneskekroppen er også i stand til at selv at producere stoffet. Efterhånden som en person bliver ældre, producerer hans/hendes krop mindre Alfa-liponsyre.

Tilskud findes som kapsler og forhandles af apoteker, Matas og helsekostforretninger. I mange forsøg har man anvendt en injicerbar form af næringsstoffet. En sikker og effektiv dosis af dette tilskud er blevet fastlagt. I de fleste forsøg har man anvendt doser på 300-600 mg pr. dag.

I 1937 fandt forskerne frem til, at visse bakterier indeholdt et stof, som senere blev karakteriseret som Alfa-liponsyre. Den antioxidante aktivitet ved Alfa-liponsyre har været kendt og er blevet udforsket siden 1939. I 1957 fandt man Alfa-liponsyre i gærekstrakter. På et tidspunkt antog man det for at være et vitamin (et stof, som kroppen har brug for, men ikke selv kan producere), men man fandt senere frem til, at kroppen faktisk selv producerer Alfa-liponsyre.

Der findes ingen forsøg, der på overbevisende måde viser, at Alfa-liponsyre-tilskud forebygger udvikling og spredning af kræft. Én beretning om en patient, der fik en alternativ behandling omfattende Alfa-liponsyre, er offentliggjort. Men selvom der findes en række veldokumenterede patientberegninger med konsistente resultater, der antyder, at der bør gennemføres kliniske forsøg, er en enkelt patientberegning ikke tilstrækkeligt til at vurdere sikkerhed og effektivitet ved behandlingen.

Tidlige forsøg med celler dyrket i et laboratorium har tydet på, at Alfa-liponsyre måske kan få kræftceller til at ødelægge sig selv (apoptose). Der er behov for meget mere forskning, før man kan fastslå, om stoffet har en lignende virkning på dyr og mennesker.

Man har opnået lovende resultater i små forsøg med dyr og mennesker med Alfa-liponsyrens evne til at reducere de skadelige bivirkninger ved kemoterapi. Visse kemoterapeutiske midler kan beskadige nerveceller i kroppen, hvilket kan føre til en tilstand kaldet perifer neuropati, hvor patienterne føler smerte eller har andre unormale fornemmelser som regel i hænder og fødder. I et lille østrigsk forsøg kunne 8 af de 15 patienter, der fik Alfa-liponsyre, efter indtagelse af det kemoterapeutiske middel oxaliplatin melde om forbedring i symptomerne. Forskerne mente, at der burde gennemføres større forsøg for at undersøge denne virkning. Et forsøg med rotter tyder på, at Alfa-liponsyre kan medvirke til at reducere skader på hjertemusklen efter indtagelse af kemoterapeutiske midler. En artikel fra 2006 viste, at en kombination af antioxidanter, herunder Alfa-liponsyre, hjalp kræftpatienter på et fremskredent stadie til at genvinde appetitten og kropsvægten.

Forsøg har desuden undersøgt brugen af Alfa-liponsyre mod andre sygdomme. En nyligt offentliggjort artikel beskriver en række forsøg, der viser, at Alfa-liponsyre er nyttig til behandling af nerveproblemer hos diabetikere, og at det kan forbedre insulinfølsomheden hos personer med Type II-diabetes. Andre forsøg har antydet, at det kan medvirke til at behandle leversygdom. Tidlige dyre- og laboratorieforsøg har også antydet, at Alfa-liponsyre kan medvirke til at behandle hjerneblødning og forhindre dannelse af grå stær, nerveskader efter HIV-smitte, visse sygdomme i nervesystemet (f.eks. Alzheimer's) og stråleskader. Det kan også hjælpe ved forhøjet kolesterolspejl. Forsøg på mennesker er nu undervejs, så man kan fastslå, om Alfa-liponsyre påvirker behandlingen af disse sygdomme.

Den Alfa-liponsyre, der findes naturligt i fødevarer, er sikker. Forskning har vist, at 300-600 mg Alfa-liponsyre om dagen kan indtages sikkert med kun meget få bivirkninger, men nogle brugere har rapporteret om maveproblemer eller udslæt på huden. Høje doser af Alfa-liponsyre-tilskud kan sænke blodsukkerniveauet - noget, som diabetikere bør være opmærksomme på.

Referencer:
Berkson BM, Rubin DM, Berkson AJ. The long-term survival of a patient with pancreatic cancer with metastases to the liver after treatment with the intravenous alpha-lipoic acid/low-dose naltrexone protocol. Integrative Cancer Therapies. 2006;5:83-89.
Han D, Sen CK, Roy S, Kobayashi MS, Tritschler HJ, Packer L. Protection against glutamate-induced cytotoxicity in C6 glial cells by thiol antioxidants. Am J Physiol. 1997;273:R1771-1778.
Lawenda BD, Kelly KM, Ladas EJ, Sagar SM, Vickers A, Blumberg JB. Should supplemental antioxidant administration be avoided during chemotherapy and radiation therapy? J Natl Cancer Inst. 2008;100:773-783.
Mantovani G, Maccio A, Madeddu C, et al. A phase II study with antioxidants, both in the diet and supplemented, pharmaconutritional support, progestagen, and anti-cyclooxygenase-2 showing efficacy and safety in patients with cancer-related anorexia/cachexia and oxidative stress. Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention. 2006;15:1030-1034.
Memorial Sloan-Kettering Cancer Center. About herbs: Alpha-lipoic acid. 2005.
Moungjaroen J, Nimmannit U, Callery PS, et al. Reactive oxygen species mediate caspase activation and apoptosis induced by lipoic acid in human lung epithelial cancer cells through Bcl-2 down-regulation. Journal of Pharmacology & Experimental Therapeutics. 2006;319:1062-1069.
Mythili Y. Sudharsan PT. Sudhahar V. Varalakshmi P. Protective effect of DL-alpha-lipoic acid on cyclophosphamide induced hyperlipidemic cardiomyopathy. European Journal of Pharmacology.
2006;543:92-96.
Packer L, Witt EH, Tritschler HJ. Alpha-Lipoic acid as a biological antioxidant. Free Radic Biol Med. 1995; 19:227-250.

Føres eller fremskaffes af dit nærmeste apotek, Matas eller helsekostforretning, der er godkendt til forhandling af håndkøbsmedicin.

Kilde: Hus & Haveavisen nr. 8, 2012, s. 52: http://www.husoghaveavisen.dk/

Yderligere oplysninger på
http://www.diabetes.dk/
http://www.scleroseforeningen.dk/
http://www.netdoktor.dk/
http://www.wikipedia.org/

Health News 2012

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012