Sundhedsfremmende egenskaber ved omega-3 fosfolipider

Knogle- og ledsygdomme

Knogle- og ledsygdomme giver store problemer, smerter og funktionelle handicaps for store dele af befolkningen i de industrialiserede lande. Der er generelt tale om et abnormt knoglestofskifte, ledsaget af ændret knogleresorption og -dannelse eller betændelsesprocesser i leddene. Meget tyder på, at omega-3-fedtsyrer i fosfolipidform er en signifikant ernæringsfaktor til lindring af symptomer og mindskelse af problemer, der skyldes knogle- og ledsygdomme.

Leddegigt

Leddegigt er en kronisk, autoimmun sygdom med udbredt betændelse i kroppen. Betændte og hævede led resulterer i funktionsbegrænsninger, smerter og stivhed. Typisk ordineres NSAID-produkter til lindring af smerter og symptomer. Men der er mange negative bivirkninger ved sådanne midler: Øget risiko for kredsløbssygdomme, tab af knoglemasse (knogleskørhed) og mave-/tarmproblemer. Disse skadelige bivirkninger har øget interessen for at finde alternative behandlingsformer mod leddegigt.

Slidgigt

Slidgigt er den mest almindelige ledsygdom på verdensplan. Risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen. Slidgigt er resultatet af led- og knoglenedbrydning og er karakteriseret ved generel stivhed i leddene, specielt om morgenen, og ledsmerter. Adskillige andre tilstande bidrager til udviklingen af slidgigt, fx overvægt, knoglebrud og overdreven fysisk træning. Traditionel behandling omfatter fysisk aktivitet, NSAID-præparater og kirurgiske indgreb. Omega-3-fedtsyrer anses for at være et vigtigt led i behandlingen.

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed, en almindelig lidelse verden over, resulterer i betydelige smerter og manglende bevægelighed – og rammer specielt kvinder, der har overstået overgangsalderen. Karakteristiske symptomer er tab af knoglemasse og øget risiko for knoglebrud. 70 % af den inter-individuelle knoglemassevarians skyldes formentlig genetiske faktorer, dvs. at man ikke kan ændre på de væsentligste årsager. Livsstil og kost – de to vigtigste af de ikke-arvelige faktorer – kan man til gengæld gøre en hel del ved. Rigtig kost og hensigtsmæssig livsstil i barn- og ungdom er en af de ting, der får æren for reduktion i risikoen for osteoporose senere i livet.

Vedligeholdelse af sunde knogler og led

Det er almindeligt anerkendt, at kostmæssige faktorer er nøglen til at holde knogler, brusk og led sunde livet igennem. Man mener, at omega-3-fedtsyrer spiller en væsentlig rolle for en mindskelse af risikoen for og graden af knogle- og ledsygdomme, og man har påvist, at omega-3-fedtsyrer er effektive til at reducere intensiteten af ledsmerterne, varigheden af morgenstivheden og antallet af smertende og ømme led hos patienter med inflammatoriske ledsygdomme. Forsøg har vist, at patienter med inflammatoriske ledsygdomme kan reducere indtagelsen af NSAID-præparater ved at tage omega-3-tilskud. Der er stort set ingen uønskede bivirkninger ved indtagelse af omega-3, og fedtsyrerne er derfor blevet foreslået som et sikkert tilskud til medicinering ved ledsmerter eller som en alternativ behandlingsform.

Omega-3 gavner helbredet via en lang række mekanismer, der påvirker knoglestofskifte, inflammatoriske reaktioner i knogler og led, nedbrydning af brusk og lokale betændelsestilstande. Skelet og knogler vokser mest i barn- og ungdommen, og man når sit toppunkt mht. knoglemasse i den tidlige voksenalder. Knogleresorption og -dannelse fortsætter i voksenlivet (knogle-remodeling-cyklus). Omega-3 menes at have en gavnlig indvirkning på knoglevæksten i barndommen og ungdommen og i forbindelse med denne knogle-remodeling-cyklus og menes derfor at kunne medvirke til at vedligeholde sunde knogler i alle aldre. Omega-3 menes også at kunne udsætte nedbrydningen af brusk i leddene, og dermed vil et tilskud kunne mindske symptomerne på leddegigt.

Desuden kan omega-3 i kosten regulere inflammatoriske reaktioner i leddene. Der produceres forskellige inflammatoriske celler, når der igangsættes en inflammatorisk reaktion. Tilstedeværelsen af omega-3 i cellemembranernes fosfolipider resulterer i mindre alvorlige inflammatoriske reaktioner – og produktion af inflammatoriske celler, som er mindre skadelige for celler og væv. Mindre alvorlige inflammatoriske processer i leddene, færre symptomer og mindskelse af leddegigt og andre ledsygdomme er nogle af de ting, der tilskrives en passende omega-3-status.

Kredsløbssygdomme

På verdensplan er kredsløbssygdomme nr. l på listen over dødsårsager. En række meget omtalte risikofaktorer – og måder at forebygge sygdommene på – har relation til kosten. Patienter, der får stillet diagnosen kredsløbssygdom, har vist sig at have et statistisk signifikant lavere indhold af omega-3 i vævene, blodet og de røde blodlegemer. Omega-3 har en anerkendt sundhedsfremmende virkning ved forebyggelse af kredsløbssygdomme, og flere og flere forsøgsresultater underbygger anbefalinger om et højere dagligt omega-3-indtag.

Forskerne peger på, at de sundhedsfremmende egenskaber ved omega-3-fosfolipider til forebyggelse af kredsløbssygdomme stammer fra regulering af risikofaktorerne via en række mekanismer. På det sub-cellulære niveau kan bedring af risikofaktorer skyldes inkorporering af omega-3-fosfolipider i cellemembraner, ændring af membranernes egenskaber, ændring af inflammatoriske reaktioner og modulerende enzymer involveret i cellesignalstier og ændring af génekspression.

Regulering af kredsløbsrisikofaktorer

Omega-3-fedtsyrer medvirker til at forebygge hjertesygdom ved at have en positiv indvirkning på adskillige risikofaktorer. Man har iagttaget, at omega-3 kan sænke blodtrykket og medvirke til at forebygge arytmi. En lavere risiko for blodpropdannelse kan være resultatet af omega-3-fedtsyrernes ændring af blodets sammenklumpningsprocesser.

Omega-3 har en sundhedsfremmende indvirkning på blodets kolesterolindhold ved at sænke indholdet af “dårligt” kolesterol (LDL) og øge indholdet af “godt” kolesterol (HDL). Omega-3 menes også at kunne bremse åreforkalkningsprocesser. Regulering af ovennævnte risikofaktorer menes at være den primære årsag til omega-3-fedtsyrernes evne til at forebygge kredsløbssygdomme.

Omega-3-fedtsyrernes tilgængelighed øges, når de leveres i form af fosfolipider i stedet for andre kilder, da omega-3-fosfolipider optages mere effektivt i tyndtarmen. Efter optagelsen inkorporeres de i cellemembranerne og deltager i transporten af fedtsyrer i blodet og gennem membranerne.

Lysofosfatidylcholin menes at påvirke fordelingen af fedtsyrer til kroppens organer og væv via dets rolle i de lipoprotein-samlinger, der fungerer som transportmiddel for fedtsyrerne ind i blodserum. I visse dyremodeller har man efter fjernelse af fosfatidylcholin fra kosten kunnet iagttage en betydelig reduktion i transporten af fedtsyrer til vævene og samtidig ophobning affedt i leveren.

Omega-3-indekset afspejler virkningen af omega-3-tilskud

På grund af den rolle, omega-3-fedtsyrer spiller for reduktionen af risikoen for kredsløbssygdomme, anbefales et større kostmæssigt indtag af omega-3. Omega-3-indekset – et diagnostisk redskab – kan vise, hvor meget omega-3 en person bør indtage som tilskud. Indekset blev udviklet til rutinemæssig klinisk vurdering af risikoen for at dø af en kredsløbssygdom. Ved at vise koncentrationen af omega-3 i de røde blodlegemer giver omega-3-indekset et nyttigt fingerpeg om personens indtagelse af omega-3 på langt sigt. Eftersom omega-3-indekset afspejler optagelsen af omega-3 i cellemembraner, hvilket har en sundhedsfremmende virkning, siges indekset at kunne forbinde risikoen for kredsløbssygdom og kroppens omega-3-status.

Omega-3-fosfolipider i hjernen

Kun fedtvæv indeholder flere fedtsyrer end kroppens centralnervesystem, inkl. hjernen. Omega-3-fedtsyren DHA, den mest almindelige fedtsyre i menneskets hjerne, udgør 15 % af alle de fedtsyrer, der findes i hjernen. Omega-3-fosfolipider spiller en nøglerolle for struktur og funktion i hjernecellemembranerne og cellernes signaler. Omega-3-mangel i hjernevæv kan resultere i funktionelle forstyrrelser og forsinket udvikling.

Omega-3 kommer primært fra kosten. Specielt før fødslen og i den tidlige barndom – hvor hjernen vokser og udvikler sig hurtigt – har den begrænsede intracellulære dannelse af omega-3 i hjernen vist sig at være utilstrækkelig til opretholdelse af en sund hjerne. Livet igennem bliver mængden af omega-3 i hjernen påvirket af kostindtaget af fedtsyrer og af hjernens udvikling. Fedtsyrernes passage ind i hjernen er begrænset: Kun omega-3 og essentielle fedtsyrer krydser blod-/hjernebarrieren.

Modermælk indeholder relativt små mængder af omega-3 – primært i fosfolipidform. Omega-3-fosfolipider har vist sig at have fortrinsret til transport ind i hjernevævet frem for omega-3 leveret af triglycerider. Man regner med, at den mekanisme, der sørger for dette, er tilstedeværelsen af bærere, som fortrinsvis binder sig til og transporterer omega-3 til hjernen; derfor anbefales omega-3-fosfolipider som den bedste kilde til omega-3 til hjernevævet.

Vedligeholdelse af en sund hjerne

Omega-3-indtag rapporteres at være værdifuldt til at vedligeholde hukommelsen og de kognitive funktioner, der ofte reduceres, efterhånden som man bliver ældre. En reduktion i de kognitive funktioner er almindelig blandt ældre, men omfanget varierer fra person til person. Et tilstrækkeligt højt indtag af omega-3 har vist sig at kunne forebygge, udsætte eller forbedre kognitiv svækkelse hos ældre. Man har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem indtagelse af omega-3 og mængden af omega-3 i hjernen og risikoen for at udvikle demens. Patienter med demens har vist sig at have et lavere indhold af DHA i hjernevævet. Tilstrækkelig indtagelse af omega-3 anbefales til vedligeholdelse af hukommelsen og reduktion af risikoen for at udvikle svær demens.

Omega-3-fosfolipider i den tidlige udvikling af hjernen

En hjerne under udvikling gennemgår særligt hurtig vækst i det tredje trimester under graviditeten og i de første to år. Mangel på visse næringsstoffer kan afbryde denne komplekse proces. Omega-3 er et vigtigt næringsstof for optimal vækst og udvikling af menneskets hjerne, og vi har brug for en tilstrækkelig forsyning lige fra den tidligste periode i fosterlivet.

Man har iagttaget en sammenhæng mellem spædbørns omega-3-status og resultatet af udviklingen. De omega-3-fedtsyrer, der findes i modermælk, er primært i form af fosfolipider, hvilket tyder på, at omega-3-fosfolipider er den foretrukne transportform til den menneskelige hjerne.

Psykiske lidelser

Omega-3-fedtsyrer har vist sig at spille en potentielt vigtig rolle for behandlingen af psykiske lidelser. Forskerne interesserer sig for tiden meget for sammenhængen mellem omega-3-fedtsyrer og depression. Forsøgsresultater tyder på, at omega-3-mangel kan medvirke til udvikling af depression, og at omega-3 spiller en rolle for fremtidige behandlingsstrategier for depression og humørlidelser.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) hævdes at være den mest almindelige neurologiske lidelse blandt børn. 8-12 % af børn verden over rammes af ADHD, som er klassificeret som en psykisk lidelse, der påvirker børnenes adfærd. Symptomerne er koncentrationssvigt og hyperaktivitet. Både miljømæssige og arvelige faktorer kan medvirke til udviklingen af ADHD. Omega-3 menes at kunne mildne sygdommens symptomer.

Et lavt indhold af omega-3 i blodet og et ændret omega-3-mønster i hjernen ses hos børn og unge med ADHD. Kostmæssig intervention med store doser af omega-3 har vist sig at være næsten lige så effektivt som medicinsk behandling af ADHD.

Mekanismer, der gør, at omega-3-fosfolipider kan påvirke hjernen

Der er mange meninger om, hvilke mekanismer der er ansvarlige for omega-3-fedtsyrernes sundhedsfremmende indvirkning på hjernen.

Omega-3-fosfolipider har vist sig at blive optaget mere effektivt af hjernevævet end omega-3-triglycerider, og observationer tyder også på større tilgængelighed og en større indvirkning på hjernens funktioner, når omega-3-fedtsyrerne leveres som fosfolipider.

En anden sundhedsfremmende virkning på hjernevævet er en ændring i produktionen af mediatorer af inflammatoriske processer: øget inkorporering af omega-3 i cellemembraner giver i øget produktion af omega-3-afledte inflammatoriske mediatorer. Et øget indhold af inflammatoriske mediatorer afledt af omega-3 giver mildere betændelsesreaktioner, der igen giver færre skader på det omkringliggende væv. Omega-3 synes også at kunne give en sundhedsfremmende virkning på forskellige hjernecellefunktioner og cellesignalering, når de inkorporeres i membranerne.

Omega-3 fedtsyrer fra Natur-Drogeriet A/S i tre forskellige produkter:

• Krillolie kapsler fremstillet af bittesmå krebsdyr, der er først i fødekæden – med et højt indhold af omega-3 fedtsyrer.
• Ecolomega® kapsler eller olie – bæredygtig, miljøvenlig og helt igennem dansk. 100 % naturlig fiskeolie produceret ved lav temperatur.
• Hørfrøolie kapsler med omega-3-fedtsyrer fra hørfrø.

Læs også
Omega-3: Her er svarene på de vigtigste spørgsmål
Omega-3 fedtsyrer og blodfedtværdier
Omega-3 har indflydelse på vores humør og adfærd
Antarktisk Krill – hvad er det?
Spis fedtsyrer og sov bedre
Hørfrøolie kapsler beskytter dine celler mod aldring
Krill giver mere Omega-3 end fiskeolie
Fiskeolie har en positiv indvirkning på depression
Antarktisk Krillolie: Bæredygtighed i højsædet

Kilder
Curtis CL, Hughes CE, Flannery CR et al. n-3 fatty acids specifically modulate catabolic factors involved in articular cartilage degradation. J Biol Chem. 2000; 275(2): 721-724.
Galarraga B, Ho M, Youssef HM et al. Cod liver oil (n-3 fatty acids) as a non – steroidal anti-inflammatory drug sparing agent in rheumatoid arthritis. Rheumatology 2008; 47: 665-669.
Högström M, Nordström P, Nordström A et al. n-3 fatty acids are positively associated with peak bone mineral density and bone accrual in healthy men: the NO2 study. Am J Clin Nutr. 2007; 85: 803-7.
Wang Y, Wluka AE, Hodge AM et al. Effect of fatty acids on bone marrow lesions and knee cartilage in healthy, middle-aged subjects without clinical knee osteoarthritis. Osteoarthritis Cartilage. 2008; 16(5): 579-583.
Watkins BA, Lippman HE, Bouteiller LL et al. Bioactive fatty acids: role in bone biology and bone cell function. Prog Lipid Res. 2001; 40: 125-148.
Breslow JL. n-3 fatty acids and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr. 2006; 83: 1477-82.
De Caterina R, Zampolli A, Del Turco S et al. Nutritional mechanisms that influence cardiovascular disease. Am J Clin Nutr. 2006; 83(2): 421S-426S.
Dyerberg J, Bang HO, Stoffersen E et al. Eicosapentaenoic acid and prevention of thrombosis and atherosclerosis? Lancet. 1978; 2(8081): 117-9.
Harris WS. The omega-3 index as a risk factor for coronary heart disease. Am J Clin Nutr. 2008; 87 (6): 1997-2002.
Jung UJ, Torrejon C, Tighe AP et al. n-3 fatty acids and cardiovascular disease: mechanisms underlying beneficial effects. Am J Clin Nutr. 2008; 87: 2003-9.
Yusuf S, Hawken S, Ounpuu S et al. Effect of potentially modifiable risk factors associated with myocardial infarction in 52 countries (the INTERHEART study): case-control study. Lancet. 2004; 364(9438): 937-52.
Kalmijn S, van Boxtel MP, Ocké M et al. Dietary intake of fatty acids and fish in relation to cognitive performance at middle age. Neurology. 2004; 62(2): 275-80.
Innis SM. Dietary (n-3) fatty acids and brain development. J Nutr. 2007; 137: 855-859.
Lagarde M, Bernoud N, Brossard N et al. Lysophosphatidylcholine as a preferred carrier form of docosahexaenoic acid to the brain. J Mol Neurosci. 2001; 16: 201-4.
Schaefer EJ, Bongard V, Beiser AS. Plasma phosphatidylcholine docosahexaenoic acid content and risk of dementia and Alzheimer disease: the Framingham Heart Study. Arch Neurol. 2006; 63(11): 1545-50.
Sinclair AJ, Begg D, Mathai M. Omega 3 fatty acids and the brain: review of studies in depression. Asia Pac J Clin Nutr. 2007; 16 Suppl 1: 391-7.
Wainwright PE. Dietary essential fatty acids and brain function: a developmental perspective on mechanisms. Proc Sci Nutr. 2002; 61: 61-69.