Historien bag NAD+ – et stof med stort potentiale

De første pionerer

NAD+ blev opdaget i starten af det 20. århundrede af de to forskere Sir Arthur Harden og William John Young. De udforskede gæringsprocessen – dvs. når gær omdanner sukker og bliver til alkohol og CO2. Der skulle gå næsten 20 år, før Harden i 1929 delte Nobelprisen i kemi med Hans von Euler-Chelpin for deres arbejde med gæring. Euler-Chelpin fandt frem til, at strukturen i NAD+ udgøres af to nukleotider. Nukleotider er byggesten for de nukleinsyrer, som udgør DNA. Opdagelsen af, at stofskifteprocessen ved gæring er afhængig af NAD+, var et tidligt hint om det, vi ved i dag: At NAD+ spiller en afgørende rolle i stofskifteprocesserne i menneskekroppen.

Euler-Chelpin refererede i sin Nobelpris-takketale til NAD+ som et cozymase. “Begrundelsen af at foretage så mange forsøg med raffinering og bestemmelse af indholdet i dette stof er, at cozymase er en af de oftest forekommende og biologisk set vigtigste aktivatorer i plante- og dyreriget”, lød det dengang.

1930’erne

Otto Heinrich Warburg tog forskningen i NAD+’s rolle i stofskiftet et skridt videre i 1930’erne. Og i 1931 påviste kemikerne Conrad A. Elvehjem og C. K. Koehn, at nikotinsyre – et forstadie til NAD+ – kunne lindre sygdommen pellagra. Dr. Joseph Goldberger havde tidligere påvist, at den dødelige sygdom skyldes noget, der manglede i kosten. Han døde, inden det blev påvist, at dette “noget” var nikotinsyre (B3-vitamin), men hans resultater bidrog til opdagelsen af nikotinsyre som forebyggelse af sygdommen. Herefter besluttede man på internationalt plan, at mel og ris skulle beriges med dette stof.

1940’erne og 1950’erne

I løbet af det næste årti opdagede Arthur Kornberg NAD-syntetase – det enzym, der danner NAD+. Kornberg fik senere Nobelprisen for at påvise, hvordan DNA og RNA dannes. Hans forskning markerede begyndelsen til en yderligere forståelse af byggestenene i NAD+. I 1958 definerede forskerne Jack Preiss og Philip Handler den såkaldte Preiss-Handler sti. Den viser, hvordan nikotinsyre bliver til NAD+. Hermed var vejen banet for yderligere forståelse af den rolle, NAD+ spiller i kosten.

Forskerne var nu på det rene med betydningen af NAD+, men stoffets komplicerede virkning på celleniveau var stadig en gåde. Nyudviklede teknologier inden for den videnskabelige forskning kombineret med anerkendelse af coenzymets betydning ansporede til fortsat forskning i molekylet.

1960’erne

Nutidens forståelse af betydningen af NAD+ begyndte i 1960’erne. Ved brug af nukleare ekstrakter af hønselever identificerede den franske videnskabsmand Pierre Chambon en proces kaldet poly-ADP-ribosylation, hvor NAD+ nedbrydes i to komponenter. Den ene komponent (nikotinamid) genbruges. Den anden (ADP-ribose) linkes til et protein. Disse resultater dannede grundlag for forskning i PARP (poly-ADP-ribose polymeraser) – en gruppe af proteiner, der er afhængige af NAD+ for at kunne fungere og udføre cellulære opgaver. PARP har lighedspunkter med en anden gruppe proteiner, sirtuiner, i og med at begge kun kan fungere, når der er NAD+ til stede.

1970’erne op til nutiden

Forskerne refererer ofte til sirtuiner som “genernes vogtere” på grund af deres rolle i reguleringen af cellernes homøostase. Homøostase er et udtryk for, at cellen holdes i balance. Sirtuiner er en gruppe af proteiner, der blev opdaget i 1970’erne, men deres afhængighed af NAD+ blev først påviste i 1990’erne. Biologen Leonard Guarente påviste, at SIR2 – et sirtuin, der findes i gær – kun øger livslængden for gær, når der er NAD+ til stede.

Med denne opdagelse var der skabt en klar forbindelse mellem sirtuiner og stofskiftet. Desuden ledte den forskerne i retning af den krydsforbindelse, der er til stede mellem biologiske funktioner, dvs. at stofskiftet er nøje forbundet med andre biologiske processer.

Fremtiden?

I næsten 100 år har NAD+ været uhyre vigtigt, men den trinvise udforskning af stoffet og den teknologiske udvikling er først nu begyndt at løfte sløret for, hvordan stoffet kan udnyttes.

NAD+ har et enormt potentiale – og hvordan det kan udnyttes, er noget af det mest spændende, der foregår på den videnskabelige scene i disse år.

NAD+ dannes i kroppen ud fra niacin, som er en fællesbetegnelse for nikotinamid og nikotinsyre. Du kan købe disse to stoffer i form af Niacin Energy+-tabletter, som indeholder 500 mg niacin. Produktet fremstilles af Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online.

Læs også
Hvad er NAD+, og hvorfor er det vigtigt?
Niacin Energy+ gør en masse godt for din krop
En antioxidant med mange egenskaber: Glutathion
Det skal du vide om PQQ
Alfa-liponsyre – en vigtig antioxidant for stofskiftet
Mikkel Hindhede: Uddrag af ‘Fuldkommen Sundhed og Vejen dertil’

Kilde
https://www.elysiumhealth.com/blogs/aging101/what-is-nad-and-why-is-it-important