Det må siges at være en almen kendsgerning, at vores indtag af mad spiller en afgørende rolle i forhold til vores sundhed og trivsel. Som forbrugere er vi opdraget til at kunne færdes i en forbrugerverden præget af diskussioner om bl.a. kulhydrater, kalorier, cis- og transfedtsyrer, madpyramider og sågar omvendte pyramider. Der bliver investeret megen tid, penge og energi i oplysninger om vigtigheden af vitaminer, mineraler, kaloriekilder – og hvordan den optimale kostsammensætning egentlig ser ud. Denne markedsføringstendens er drevet af dels forbrugernes interesse – og den understøttes af internet-søgetjenester, der giver hurtig adgang til teknisk information – dels marketingsstrategier fra producenter, der vil gerne informere forbrugere og fortælle om deres produkter.
Men trods oplysningsindsatsen stiger statistikkerne fortsat for de tre største sundhedsudfordringer for den danske befolkning, nemlig hjertekarsygdomme, kræft og overvægt. Man kan dermed sige, at statistikken er ude af trit med antagelsen om befolkningens ernærings- og sundhedsforståelse og både myndighedernes og fødevarevirksomheders oplysningskampagner.
De fem hovedkategorier af næringsstoffer
I dag anses det for almen viden, at der findes to hovedgrupper med i alt fem kategorier af næringsstoffer:
Makronæringsstoffer
- proteiner
- kulhydrater
- fedtstoffer
Mikronæringsstoffer
- vitaminer
- mineraler.
Og så er der plantenæringsstofferne…
Derudover findes der et utal af andre stoffer, der indtages i relativ store eller mindre mængder dagligt. De findes i frugt og grønt og i visse kosttilskud. Disse stoffer ofte omtales som plante- eller phytonæringsstoffer (phyto betyder plante på græsk).
Viden om plantenæringsstoffernes betydning for mennesket har tidligere været begrænset til studiet om lægeplanternes indvirkning på kroppen. Men i de senere år har der været en stigende tendens til at bruge disse stoffer også i marketingssammenhæng, både når det drejer sig om almene fødevarer og kosttilskud, hvor visse frugt, grønsager eller produkter omtales i forhold til deres indhold af bestemte plantenæringsstoffer. Tag fx udtrykket antioxidanter, der beskriver visse stoffer, som er i stand til at binde skadelige frie radikaler. Eller ginsenosider, som bl.a. bidrager til ginsengrodens mentalt opkvikkende egenskab. Eller fytoøstrogener, som ofte anvendes, når det drejer sig om kosttilskud til kvinder i overgangsælderen.
Læs også
Phytonæringsstoffer gavner helbredet
Proanthocyanidiner – en særlig gruppe af antioxidanter
7 næringsstoffer, du ikke kan få fra planter
Planteøstrogener – hvordan påvirker de min hormonbalance?
Næringsstoffer til mitokondrierne = mere energi
Næringsstoffer – virksomme og uden medicinens fatale konsekvenser
Phyto-serien – den nemme vej til urternes helbredende kraft
PQQ – et nyt anti-aging kosttilskud?
