Folkesundhed Kosttilskud Urter og krydderier

Hvidløg og stofskiftesyndrom

Et randomiseret forsøg omtalt i tidsskriftet Phytotherapy Research har vist, at der er en sammenhæng mellem indtag af hvidløg og en forbedring i adskillige aspekter af det såkaldte stofskiftesyndrom – en gruppe af faktorer, der øger risikoen for at udvikle diabetes og/eller kredsløbssygdom. Forsøget viste også en reduktion i insulinresistensen og en bedring af fedtlever – to af de lidelser, der er almindelige hos patienter med stofskiftesyndrom.

Stofskiftesyndrom defineres som tilstedeværelse af tre af de følgende fem lidelser:

  • Bugfedme
  • Forhøjet blodtryk
  • Forhøjet triglyceridniveau
  • Forhøjet blodsukker
  • Lavt blodindhold af HDL-kolesterol.

Beskrivelse af forsøget

Forsøget omfattede 90 mænd og kvinder med stofskiftesyndrom, der fik enten tabletter indeholdende 1.600 mg hvidløgspulver (som gav 6 mg af hvidløgsstoffet allicin pr. dag) eller placebo i en periode på tre måneder. Man målte blodtryk, fastende blodsukker, triglycerider, HDL-kolesterol, gammaglutamyltransferase (GGT – et enzym, der er forhøjet ved leversygdom og også er sat i forbindelse med kredsløbssygdom og risikoen for diabetes), appetitfaktorer (dvs. sult, mæthed, spiselyst og spiseevne), højde, vægt, taljemål, fødevareindtag og fysisk aktivitet ved forsøgets start og efter seks og 12 uger. Man målte serumindholdet af insulin ved forsøgets begyndelse og afslutning.

Ved forsøgets afslutning havde hvidløgsgruppen et indhold af HDL-kolesterol, der lå signifikant højere end ved forsøgets begyndelse og højere sammenlignet med placebogruppen, hvis HDL-niveau faldt. I hvidløgsgruppen målte man et fald i det systoliske og diastoliske blodtryk, triglycerid-niveauet, taljemålet, insulinniveau og insulinresistens, GGT- og fedtleverindeks (beregnet ud fra en standardmetode baseret på andre målinger) sammenlignet med placebogruppen. Alle parametre i forhold til appetitten blev også forbedret i forhold til placebogruppen.

”Så vidt vi ved, findes der ikke kliniske forsøg, der har vurderet virkningen af hvidløg på insulinresistens, appetit og fedtleverindeks som et pålideligt varsel om fedtlever (steatose) blandt patienter med stofskiftesyndrom”, lyder det fra forskerteamet under ledelse af Abbas Ali Sangouni. ”Vores forsøg påviser et signifikant fald i det gennemsnitlige kalorieindtag efter tre måneder med hvidløgstilskud”, skriver de videre. ”Der findes ingen kliniske forsøg, der har vurderet hvidløgs indvirkning på appetitten”.

Resultaterne

Disse resultater viser således, at hvidløg har en sundhedsfremmende indvirkning på forskellige dele af stofskiftesyndromet og relaterede faktorer. Og eftersom hvidløg både er billigt og lettilgængeligt – og i øvrigt har en præbiotisk og kredsløbsfremmende virkning, kan det at indarbejde hvidløg i en livsstil med sund kost og motion være en nem og effektiv måde at beskytte sig mod stofskiftesyndrom og deraf følgende risici for sygdomme.

Candolic er hvidløg i kapsler - til dig, der ikke bryder dig om smagen eller lugten

Candolic kapsler fra Natur-Drogeriet A/S – kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og online.

Læs også
Fiskeolie mod stofskiftesyndrom
Hvidløg kan reducere kolesteroltallet
Hvidløgskapsler – genvej til de sundhedsfremmende egenskaber
Hvidløg modvirker endothelial dysfunktion
Hvidløg og vindruekerner mindsker risikoen for blodkræft
Spis fuldkorn, tab dig og styrk dit kredsløb
Alfa-liponsyre – en vigtig antioxidant for stofskiftet

Kilder
https://www.lifeextension.com/newsletter/2021/6/garlic_associated_with_improvement_in_metabolic_syndrome
Neuman MG et al. J Pharm Pharm Sci. 2020;23(1):65-74.
Lee DH et al. Diabetologia. 2003;46(3):359-64.