Folkesundhed Sund kost og livsstil

Avocadoolie: Masser af gode indholdsstoffer

Omfattende forskning har placeret naturren avocadoolie som en af de mest alsidige og næringsrige planteolier. Den indeholder både en stor mængde af de vigtige flerumættede fedtsyrer (op til 74 %) og vigtige vitaminer i betragtelige kvantiteter.

Indholdsstoffer

  • E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der kan oplagres i kroppen. E-vitamin hindrer A-vitamin i at nedbrydes og forbinde sig med andre substanser, og samtidig spiller E-vitamin også en vigtig rolle for celleåndingen i musklerne, især hjertemusklen. Man formoder også, at det hjælper med til at bringe næring til cellerne, styrke cellevæggene og beskytte de røde blodlegemer.
  • Avocadoolie er desuden en af de rigeste naturlige kilder til caroten (A-vitamin). A-vitamin har mange funktioner, men er bedst kendt for sin betydning for synet, idet mangel kan føre til natteblindhed; det hjælper også i væksten og udbedrer vævet, er med til at bevare hudens sundhed og fremmer udskillelsen af mavesafter. Caroten har ikke A-vitamins toksiske virkninger, fordi kroppen kun optager så meget, som den har brug for.
  • Avocadoolie indeholder masser af sundhedsfremmende stofferEssentielle fedtsyrer findes i særligt høje koncentrationer i avocadoolie. Omfattende undersøgelser har vist, at et tilskud af essentielle fedtsyrer nedsætter kolesterolmængden og aflejringen af fedt.
  • Avocadoolie indeholder relevante mængder lecithin – en god organisk kilde til fosfor og en af de bedste til cholin, der bruges i medicinen som en hjertestimulant. Lecithin menes at være nødvendig for fedtstofskiftet, og det hjælper ikke kun med til at absorbere fedtstoffer, men arbejder også under fordøjelsen på at maksimere effektiviteten af de fedtopløselige vitaminer A, D og E. Naturlig lecithin siges at indeholde en kraftig blodtrykssænkende substans.
  • Også stoffet octacosanol findes i forholdsvis store mængder i avocadoolie (omkring 2½ gange mere end i koldpresset hvedekimolie). Octacosanol er en aktiv, energigivende faktor.

Ægte, naturren avocadoolie indeholder ikke kolesterol. Den naturlige olie udvindes af modne avocadoer ved en særlig, patenteret proces. Det betyder, at olien hverken behandles med kemikalier eller udsættes for stærk varme under fremstillingsprocessen.

Læs også
Avocado – masser af fedt, ja, men det RIGTIGE fedt…
Fakta om vitaminer og mineraler
Viden om og forskning i betacaroten
Essentielle fedtsyrer virker betændelseshæmmende
Lecithin: Derfor er det vigtigt
Cholin er vigtigt for fedtstofoptagelsen
Policosanol – helst fra Cuba
Bagt avocado med kylling og brune ris
Guacamole