Astragalus (på kinesisk: huang qi) er en plante, der traditionelt anvendes til at øge kroppens forsvarsenergi, kaldet wei qi. Ifølge gamle urtemedicinopskrifter kan astragalus genopbygge styrken efter sygdom eller udmattelse, træthed, overdreven svedproduktion, undervægt, organprolaps – samt hele brandsår.
I USA og Kina anvendes astragalus – med det latinske navn Astragalus membranaceus – mod en lang række forskellige virale syndromer, bl.a. HIV, herpes, kronisk træthedssyndrom og kronisk hepatitis og til at øge modstandskraften hos patienter, der gennemgår konventionel kræftbehandling. Planten anvendes ikke til kræftbehandling, men som et supplement til gængse behandlingsformer.
Bekymrede røster har advaret om, at astragalus kan stimulere immunforsvaret for meget ved autoimmune sygdomme, men dette har man ikke kunnet iagttage på amerikanske klinikker, der har specialiseret sig i traditionel kinesisk medicin (TCM). Men ifølge TCM-teorier bør astragalus ikke anvendes til at behandle forkølelse eller influenza, fordi den kan “tonisere” forkølelsen og dermed forværre den, og planten bør kun anvendes med forsigtighed af personer med mave-/tarmproblemer, fordi den kan være svær at fordøje.
Astragalus indeholder polysakkarider, flavoner (isoflavon og quercetin) og saponiner. Forsøg har vist, at planten har antioxidante, antibakterielle og antiretrovirale egenskaber. Hovedparten af den moderne forskning i astragalus har fokuseret på plantens immunfremmende virkning. Laboratorieforsøg har vist, at astragalus kan øge antallet af makrofager, omdannelsen af T-celler, aktiviteten i NK-cellerne, produktionen af interferon samt fagocytosen.
Læs også
Astragalus – en adaptogen urt med mange anvendelsesmuligheder
Astragalus kan give immunforsvaret et løft
Gode råd til at undgå forkølelse
Adaptogener – stoffer, der gør, hvad du har brug for
Tomentosa – en fantastisk plante fra den peruvianske regnskov
Forkølelsessår efter laserbehandling
Kilder
Chang HM, But PPH (red). Pharmacology and Applications of Chinese Materia Medica (World Scientific Publishing Co. Pte. Ltd., 1986, 1987), 1041.
Morazzoni P, Bombardelli F. Astragalus Root. American Herbal Pharmacopoeia and Therapeutic Compendium (august 1999), 15.