Folkesundhed Naturmidler

Bioflavonoider

Bioflavonoider – hvad er nu det?

I 1936 beskrev biokemikeren Albert Szent-Györgyi egenskaberne ved et udtræk af citroner, som han kaldte citrin. Den aktive ingrediens, som også blev udvundet af røde peberfrugter, døbte han P-vitamin (P for Permeabilitet, dvs. gennemtrængelighed).

Alle de komponenter, der opviste P-vitamin-aktivitet, blev snart identificeret som flavon-derivater, og i dag er det almindelige udtryk ‘bioflavonoider’ accepteret overalt i USA og Europa. Disse substanser bruges hovedsagelig til behandling af nedsat kapillær permeabilitet eller gennemblødningsevne og kapillærsvaghed.

Der findes en række bioflavonoider:

  • Der er masser af bioflavonoider i citrusfrugterhesperidin
  • rutin
  • orange-bioflavonoider
  • citrus-bioflavonoider
  • lemon-bioflavonoider m.fl.

Forhindrer grå stær og kapillærskader

Der findes to slags grå stær:

  • Diabetisk grå stær
    For meget glukose eller blodsukker er tilsyneladende ansvarlig for, at der opstår grå stær hos diabetikere. Et enzym kaldet aldose reduktase reagerer sammen med dette sukker og begynder dannelsen af grå stær.
  • Grå stær forårsaget af galaktose. 
    Galaktose er et sukkerstof, der findes i mælk. Vi er næsten alle født med det enzym, som fordøjer galaktose (galaktase). Men mennesker, der mangler dette enzym, får en hel række alvorlige lidelser, herunder dannelse af grå stær.

Amerikanske forskere har anvendt forskellige flavonoider på øjenlinser fra dyr. Ved reagensglasforsøg fandt de ud af, at flavonoiderne forhindrede dannelsen af det enzym, som fik den grå stær til at danne sig på øjenlinserne. Med andre ord vil det blotte tilskud af en given mængde af en eller flere flavonoider forhindre, at der dannes grå stær på linserne.

Rutin og hesperidin er ideelle til øjenbehandling

I øjenbehandlingen anbefales bioflavonoiderne rutin og hesperidin ikke kun ved tilbøjelighed til nethindeblødninger, som de forekommer hos patienter med forhøjet blodtryk, sukkersyge og nyresygdomme, men også ved glaslegemeblødninger, subkonjunktivale blødninger og blødninger efter operationer.

Siveblødninger samt transfusionsskader lader sig forebygge og bekæmpe med rutin og hesperidin. Disse kan også anvendes ved gulsotpatienters operationsforberedelse. Blødninger ved tromboseforebyggelse med dicumarol og bestrålingsblødninger kan påvirkes gunstigt med rutin og hesperidin.

Desuden kan rutin og hesperidin have en gunstig virkning på patienter med tandkødsblødninger.

Læs også
Flavonoider i grøn te hjælper synet
Æbler – masser af fibre og flavonoider
Beskyttelse mod grå stær
Grå stær – biokemiske faktorers betydning
Øjnene kan være årsag til mange problemer – på måder, man ikke lige forestiller sig…

Kilder
Farmaci, nr. 8, 1998.
Rodriguez R, Root HF. Capillary Permeability and Diabetic Retinitis. New England Journal of Medicine 238, 391, 1948.
Keli SO et al. Dietary flavonoids, antioxidant vitamins, and incidence of stroke. The Zutphen study. Arch Intern Med 156:637-42, 1996.