På verdensplan bliver ca. 500 mio. mennesker hvert år ramt af malaria. 2-3 mio. dør af sygdommen, og af dem er mange børn under fem år.
Malaria overføres fra en person til en anden af moskitoer af arten Anopheles. Når moskitoen trækker blod fra en smittebærer, opsamler den også malaria-parasitter (en art mikrober kaldet plasmodium). Når den så trækker blod fra en anden person, sprøjter den samtidig plasmodium ind i denne anden person sammen med spyt. Plasmodiet finder vej til leveren og derfra ind i de røde blodlegemer. Den ramte bliver syg 7-10 dage, efter at smitten er overført.
Da malaria-mikrober i løbet af de senere år er begyndt at blive resistente over for de gængse malariapræparater, som ellers er blevet brugt til at behandle sygdommen i mange år, bliver disse præparater gradvist mindre effektive, og oftere og oftere oplever man, at de ikke længere er i stand til at kurere sygdommen. Planten Artemisia Annua er i årevis blevet anvendt af kineserne til at behandle febersygdomme – og i de senere år også til behandling af malaria.

Fra fire sundhedscentre og klinikker i den Demokratiske Republik Congo har vi fået detaljerede beskrivelser af, hvordan man her behandler de individuelle patienter, evt. bivirkninger ved behandlingen, patienternes kliniske fremskridt, samt resultaterne af de laboratorietests, man har foretaget. Det skal lige nævnes, at disse fire sundhedscentre arbejder fuldstændigt uafhængigt af hinanden.
I alt 254 patienter blev behandlet med te, der var fremstillet som beskrevet herover. Af denne gruppe blev 236 patienter (93 %) helbredt, og deres blod var ved den afsluttende undersøgelse fuldstændigt fri for parasitter. Hos 218 patienter (86 %) forsvandt symptomerne helt i løbet af behandlingen. (5 g te = 10 kapsler, 3 morgen, 3 middag og 4 aften, behandlingstid 7 dage).
Læs også
Kinesisk malurt mod malaria
Kinesisk malurt – det naturlige malariamiddel
Kinesisk malurt med artemisinin – kliniske resultater
Artemisinin – et stof udretter mirakler
Kvassiaved
Phyto-serien – den nemme vej til urternes helbredende kraft
Kilde
Doctors for Life, 17. juli 2001

