Tranebær er en stedsegrøn plante, der tilhører lyngfamilien, som også omfatter bl.a. blåbær og tyttebær. Den mest almindelige art er Vaccinium macrocarpon, der primært dyrkes i Nordamerika.
Op gennem tiden er det lille røde bær blevet anvendt til mange forskellige formål, fx som plantefarve, som næringsmiddel og som medicin af indianerne og senere de europæiske nybyggere.
Indhold
Næringsdeklaration
Friske tranebær består af næsten 90 % vand, og resten er primært kulhydrater og fibre. 100 g rå, usødede tranebær har følgende næringsdeklaration:
- Kalorier: 46
- Vand: 87 %
- Protein: 0,4 g
- Kulhydrater: 12,2 g – primært simple sukkerarter som sukrose, glukose og fruktose
- Sukker: 4 g
- Fibre: 4,6 g
- uopløselige (pektin, cellulose og hemicellulose) fibre, der passerer stort set intakte gennem fordøjelseskanalen
- opløselige fibre – hvilket kan give maveproblemer som fx diarré ved overdreven indtagelse
- Fedt: 0,1 g
Tranebærsaft indeholder derimod stort set ingen fibre og er i de fleste tilfælde fortyndet med andre frugtsafter (og tilsat sukker).
Vitaminer og mineraler
Tranebær er en rig kilde til adskillige vitaminer og mineraler:
- C-vitamin (ascorbinsyre) har afgørende betydning for hud, muskler og knogler.
- Mangan har stor betydning for kroppens vækst, stofskifte og antioxidantsystem.
- E-vitamin – en gruppe af essentielle, fedtopløselige antioxidanter.
- K1-vitamin (phylloquinon) har afgørende betydning for blodets evne til at størkne.
- Kobber er et sporelement, der ofte mangler i den vestlige kost. For lavt kobberindtag kan have en negativ indflydelse på hjertet.
Andre plantestoffer
Tranebær har et meget højt indhold af biologisk aktive plantestoffer og antioxidanter – specielt flavonol-polyfenoler. Mange af disse stoffer sidder i bærrets skind – og mængden er derfor stærkt reduceret i tranebærsaft.
- Quercetin – det væsentligste antioxidante polyfenolstof. Faktisk er tranebær en af de bedste kilder til quercetin.
- Myricetin – en antioxidant, der også findes i pæne mængder i tranebær. Stoffet har en række sundhedsfremmende virkninger.
- Peonidin er, sammen med cyanidin, det stof, der giver tranebærret den dybrøde farve og nogle af dets sundhedsfremmende virkninger. Tranebær er en af de rigeste kilder til peonidin.
- Ursolsyre er koncentreret i skindet. Det indgår i mange naturlægemidler og har stærkt betændelseshæmmende virkning.
- Proanthocyanidiner type A – kaldes også kondenserede tanniner. Disse polyfenolstoffer menes at have en gavnlig indvirkning mod UVI, og tranebær er en af de rigeste kilder til stofferne.
Virkninger
Tranebær har en lang række sundhedsfremmende egenskaber:
Forebyggelse af UVI
Urinvejsinfektioner er en af de almindeligste bakterielle infektioner – særlig blandt kvinder. Årsagen er oftest tarmbakterien Escherichia coli (E. coli), som sætter sig fast på indersiden af blære og urinrør. Det forhindrer de førnævnte proanthocyanidiner type A, og dermed kan tranebær potentielt fungere som forebyggelse mod UVI.
Man mener, at tranebærprodukter kan reducere den generelle risiko for symptomatisk, tilbagevendende UVI hos kvinder med 25 % – og i nogle tilfælde med mere end 30 %. Men virkningen af tranebær er stadig uafklaret, da de videnskabelige resultater ikke er konsistente.
Tranebær kan måske medvirke til at forebygge UVI hos nogle kvinder, men man anbefaler ikke de små røde bær til behandling af eksisterende UVI.
En række forsøg på mennesker tyder på, at indtagelse af tranebærsaft eller kosttilskud kan reducere risikoen for UVI hos både børn og voksne, særligt hos kvinder med gentagen UVI. Der findes dog også forsøg, der viser, at tranebær ikke har signifikant indvirkning.
Det er heller ikke alle tranebærprodukter, der er effektive mod UVI, idet proanthocyanidinerne i nogle tilfælde forsvinder under forarbejdningen.
Det er vigtigt at påpege, at tranebær ikke kan behandle infektioner. Bærrene kan kun medvirke til at reducere din risiko for at udvikle infektionen.
Forebyggelse af mavekræft og mavesår
Mavekræft er en almindelig årsag til kræftdødsfald verden over. Infektion med bakterien Helicobacter pylori (H. pylori) menes at være en af hovedårsagerne til mavekræft, mavebetændelse og mavesår.
Tranebærrenes indeholder proanthocyanidiner type A, som kan reducere din risiko for mavekræft ved at hindre H. pylori i at sætte sig fast på mavevæggen. Et forsøg med 189 voksne deltagere tyder på, at indtagelse af 500 ml tranebærsaft kan reducere omfanget af H. Pylori infektioner betydeligt. Et andet forsøg med 295 børn viste, at daglig indtagelse af tranebærsaft i tre uger undertrykte væksten i H. pylori hos ca. 17 % af de inficerede.
Hjertesundhed
Hjertesygdom er den primære årsag til dødsfald verden over.
Tranebær indeholder forskellige antioxidanter, som kan virke sundhedsfremmende på hjertet, bl.a. anthocyaniner, proanthocyanidiner og quercetin. I kliniske forsøg med mennesker har tranebærsaft og -ekstrakt vist sig at have en velgørende indvirkning på forskellige risikofaktorer for hjertesygdom. Tranebærprodukter kan virke sundhedsfremmende ved at
- øge mængden af HDL-kolesterol (det gode kolesterol)
- mindske mængden af LDL-kolesterol (det dårlige kolesterol) hos diabetikere
- beskytte LDL-kolesterol mod iltning
- mindske stivheden i blodkarrene hos personer med hjertesygdom
- sænke blodtrykket
- mindske blodets indhold af homocystein og dermed nedbringe risikoen for betændelse i blodkarrene.
Det er dog ikke alle forsøg, der viser konsistente resultater.
Sikkerhed og bivirkninger
Generelt er tranebær og tranebærprodukter sikre for alle, hvis de indtages i moderate mængder. Overdrevne mængder kan give problemer med maven, fx i form af diarré, særligt hos små børn.
Ved mistanke om urinvejsinfektion
Hvis du tror, du har en urinvejsinfektion, bør du søge læge. Brug tranebærprodukter som supplement til – ikke i stedet for – generel behandling af UVI.
Interaktion med warfarin
Er du i behandling med det blodfortyndende middel warfarin, bør du tale med din læge, inden du indtager tranebær- eller andre urteprodukter, fordi der er en risiko for interaktion. De videnskabelige data på området er dog uklare.
Graviditet og amning
Nogle forsøg med brugen af tranebær under graviditet og amning tyder på, at de mængder, der indgår i en almindelig kost, er sikre, men der findes ikke afgørende beviser for indtagelse af større mængder. Spørg din læge, hvis du har planer om at indtage tranebær, mens du er gravid eller ammer.
Nyresten
Indtagelse af store mængder tranebær kan øge risikoen for nyresten hos personer, der er i højrisikogruppen for denne lidelse. Nyresten dannes, når visse mineraler i urinen findes i høje koncentrationer. Det er ofte en meget smertefuld lidelse. De fleste nyresten dannes af calciumoxalat, så overskydende mængder af oxalsyre i urinen er en af de primære risikofaktorer.
Tranebær kan have et højt indhold af oxalsyre. Det gælder især koncentrerede tranebærekstrakter. Kliniske forsøg har dog ikke vist ensartede resultater, og der er behov for mere forskning på området. Det er meget forskelligt, hvor udsat man er for at danne nyresten, så for langt de fleste vil indtagelse af tranebær ikke spille nogen rolle. Men har du tendens til at danne nyresten, kan det være en god ide at begrænse dit indtag af tranebær og andre fødevarer med et højt indhold af oxalsyre.
Hvordan indtager jeg tranebær?
Det er sjældent, at tranebær spises rå – de har nemlig en meget stærk og meget sur smag. De indtages ofte som saft, som normalt er sødet og blandet med saft fra andre frugter og bær. Desuden kan man købe tørrede tranebær til brug i fx salater.
På kosttilskudsområdet findes det lille bær som pulver og ekstrakt i form af tabletter og kapsler, fx fra Natur-Drogeriet A/S.
Læs også
Urinvejsinfektioner, tranebær og kvindelige cykelryttere
Tranebærhøst
Plantestoffer er vigtige for dit helbred
Blåbær er sprængfyldt med antioxidanter
Hibiscus mod nyresten
Kilder
https://www.nccih.nih.gov/health/cranberry
https://www.healthline.com/nutrition/foods/cranberries
